Leo 13. var pave fra 1878 til 1903. Efter en kort karriere som pavelig diplomat blev han i 1846 biskop af Perugia, i 1853 kardinal og i 1878 pave. Gennem politisk smidighed bidrog han til at afslutte Kulturkampen i Tyskland og genoprette pavestolens internationale anseelse. I en række rundskrivelser tog han stilling til den moderne verdens problemer, deriblandt arbejderspørgsmålet i Rerum novarum fra 1891, og han står som grundlæggeren af den katolske sociallære.
Leo 13.s støtte til nythomismen blev retningsgivende for den katolske teologi, og i 1881 åbnede han Vatikanets arkiv for forskningen.
Den nuværende pave, Leo 14., valgte sit navn med henvisning til Leo 13., der anses for at have været en klog og værdig efterfølger til Pius 9.s dynamiske, men også konfliktfyldte pontifikat.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.