Milet

Mens selve grundlæggelsestidspunktet er uklart, så kan menneskelig aktivitet spores tilbage til Kalkolitisk tid. Senere i Bronzealderen ses der stærk minoisk indflydelse, og herefter fra ca. 1450 til 1100 f.v.t. var det en mykensk handelsby. Hittitiske kilder omtaler i denne periode kontroverser med lokaliteten Milawanda, der sandsynligvis skal identificeres med Milet. Byens politiske position blev særlig tydelig i det tidlige 1. årtusinde f.v.t., hvor den blev den mest magtfulde by i Det Joniske Forbund. Særligt fra 600- og 500-tallet f.v.t. blev Milet et økonomisk kraftcenter, og byen fostrede berømte skoler for videnskab, filosofi, litteratur og kunst. En af de kendteste var filosoffen Thales (ca. 620–540 f.v.t.).

I 546 f.v.t. kom Milet under persisk herredømme. Et forsøg på at komme fri under den joniske opstand (499-494 f.v.t.) mislykkedes, og perserne ødelagde byen og gjorde indbyggerne til slaver. I 300-tallet f.v.t. kom Milet under karisk herredømme, indtil Alexander den Store i 334 f.v.t. erobrede byen. Den omskiftelige politiske situation fortsatte under de hellenistiske konger, og i 129 f.v.t. blev byen en del af den romerske provins Asia. Byen havde særligt i de to første århundreder af kejsertiden en opblomstring. I perioden mellem 400- til 600-tallet e.v.t. erstattede Kristendommen de hedenske kulter, og Milet blev bispesæde i 500-tallet e.v.t. I løbet af Senantikken sandede havneanlæggene til, og byen blev gradvis forladt.

Arkæologisk kan byen spores tilbage til 700-tallet f.v.t., og den var allerede fra 500-tallet f.v.t. udlagt efter et retvinklet gadesystem. De ældste helligdomme i Milet var indviet til Artemis, Afrodite og Athena, men en af de vigtigste bygninger fra det ældste Milet er Delfinion (helligdommen for Apollon Delfinios), hvorfra den årlige procession til det store Apollontempel i Didyma udgik. Helligdommen indeholdt ikke et tempel, men kulten synes at have været centreret omkring et stort alter for Apollon omgivet af søjlehaller. Helligdommen fungerede også som byarkiv.

Fra den hellenistiske periode indgik der store pladsanlæg med administrative bygninger i det retvinklede gadenet. Til denne periode hører blandt andet et storslået bouleuterion (en rådsbygning), et teater, et gymnasion og et stadion. I kejsertiden blev byen blandt andet udbygget med badeanlæg, monumentale nymfæer og storslåede markedspladser med søjlehaller. Det såkaldte Sydmarked var det største, og ved dets nordlige indgang lå et pragtfuldt udformet portanlæg fra omkring 100 e.v.t. (den såkaldte Markedsport), der efter udgravningen blev genopbygget i Pergamonmuseet i Berlin. Det hellenistiske teater blev forstørret under kejser Nero og er et af de største i Lilleasien fra romersk tid med plads til mere end 15.000 tilskuere. Et af de store luksuriøst udstyrede badeanlæg tilskrives Faustina den Yngre (ca. 130–175/176 e.v.t.), gift med kejser Marcus Aurelius.

Milet er blevet systematisk udgravet siden 1899, fortrinsvis af tyske arkæologer. Mens de ældre undersøgelser især koncentrerede sig om den centrale del af byen, så har de seneste undersøgelser også inddraget periferien af byen og havnene. Siden 2018 udføres udgravningerne fra Hamborg Universitet.