aserbajdsjansk

I løbet af 1100- og 1200-tallet blandede de tyrkiske nomadefolk i Kaukasus og Iran med den lokale befolkning og kultur. Denne historiske og kulturelle påvirkning bidrog til, at sproget gradvist udviklede særtræk, som adskilte sig fra tyrkisk i Anatolien.

De episke Dede Korkut-fortællinger fra omkring 1300-tallet regnes som den tidligst nedskrevne værk og dermed en forløber for det aserbajdsjanske sprog. I de følgende århundreder blev sproget udviklet af fremtrædende digtere som Imadeddin Nasimi (1369-1417), Shah Ismail I (1487-1524) under pseudonymet Xətai og Fuzuli (1483-1556).

Det moderne aserbajdsjanske sprog og skrift blev udformet i midten af 1800-tallet af den aserbajdsjanske forfatter og dramaturg Mirza Fath Ali Akhundzades komedier. Derudover udkom avisen Əkinçi (اکينچي) i 1875, som havde en vigtig rolle i standardiseringen og udbredelsen af aserbajdsjansk.

Både under Sovjetunionen og efter Aserbajdsjans uafhængighed har nationale folkedigtere som Bəxtiyar Vahabzadə (1925–2009) og Zəlimxan Yaqub (1950–2016) spillet en central rolle i udviklingen af det aserbajdsjanske sprog og litteratur. Samtidig har den folkekære digter Muhammad-Hossein Shahriar (1906–1988) fra Iran sat markante spor i begge lande.

Aserbajdsjansk blev skrevet med det persisk‑arabiske alfabet frem til 1929, hvor republikken Aserbajdsjan indførte det latinske alfabet. Dette var i brug indtil 1939, hvorefter sovjetiske myndigheder erstattede det med det kyrilliske alfabet som led i Sovjetunionens sprogpolitik. Efter Sovjetunionens opløsning og Republikken Aserbajdsjans selvstændighed i 1991 vendte landet tilbage til en moderniseret udgave af det latinske alfabet, som har været anvendt lige siden.

Det moderne aserbajdsjanske alfabet adskiller sig fra det tyrkiske gennem tre særskilte bogstaver. Der anvendes Ə (schwa) for det lukkede e, X for den ustemte uvular frikativ kh-lyd, og Q for en g-lyd der er stemt uvular plosiv.

I Iran skrives aserbajdsjansk fortsat med det persisk‑arabiske alfabet.

Aserbajdsjansk hører til de vesttyrkiske (oghuziske) sprog, som også omfatter tyrkisk, turkmensk og gagausisk samt beslægtede sprog som Khorasan-tyrkisk og Khwarezm‑oghuzisk. Inden for denne gren udgør aserbajdsjansk en egen undergruppe, der omfatter dialekterne Kashgai og Tabriz i den iranske region Azerbaidjan, dialekterne i Kirkuk og Arbil i Irak, Afshar‑dialekten i Afghanistan samt de aserbajdsjanske dialekter i det østlige Tyrkiet.

Dialekterne i Aserbajdsjan kan inddeles på forskellige måder, men overordnet kan de grupperes i fire geografiske områder. Nedenfor nævnes eksempler på byer i hvert område:

• Nordlige dialekter: Säki og Zaqatala mellem Georgien og Dagestan
• Sydlige dialekter: Nakhitjevan og Ordubad i eksklaven mellem Tyrkiet, Armenien og Iran
• Østlige dialekter: Hovedstaden Baku og havnebyen Lənkəran, som ligger tæt ved Det Kaspiske Hav og nær grænsen til Iran
• Vestlige dialekter: Gyanzha og Nagorno-Karabakh-området, der grænser op til Armenien

Aserbajdsjansk udviser en række karakteristiske fonologiske udviklingstræk. En central udvikling er forkortelsen af de urtyrkiske lange vokaler, hvor *ķīz ‘pige’ svarer til gız i moderne aserbajdsjansk. I dette ord ses samtidig en typisk konsonantændring, idet initialt *ķ- er udviklet til g-. Et andet markant træk er bevarelsen af den lukkede e‑lyd, der i det moderne aserbajdsjanske alfabet skrives med schwa (ə). Denne vokal kan også fungere betydningsadskillende, som i ordene el ‘folk’ og əl ‘hånd’.

Aserbajdsjansk adskiller sig også ved ændringer i slutlyden, hvor urtyrkiske ord, der endte på -t* er ændret til med -d i aserbajdsjansk. Det urtyrkiske *ōt ‘ild’ bliver således til od. Lignende udviklinger findes i også i begyndelsen, hvor initialt *t- ofte bliver til d-, som i tāş og daş ‘sten’ og tuz og duz ‘salt’. Derudover ses et bortfald af initialt y-, hvilket illustreres ved yüz ‘ansigt’, der er blevet til üz, og yürek ‘hjerte’, der forekommer som ürək. Endelig erstattes den oldtyrkiske nasale konsonant ŋ af n, hvilket blandt andet ses i udviklingen fra ordet toŋuz ‘svin’ til donuz.

• tyrkiske sprog
• sprog i Aserbajdsjan
• khalajisk
• kashgai
• Aserbajdsjan
• Azarbaidjan i Iran
• Mirza Fath Ali Akhundzade
• Ismail 1.
• Baku
• Tabriz