Den arkaiske dørkarm Portara er Naxos' vartegn. Den er 7,9 meter høj og stammer fra et jonisk Apollon-tempel, der blev bygget omkring 530 f.v.t. Dørkarmen står på den lille halvø Palatia, der udgår fra Naxos by. Foto fra 2019.
Af .
Licens: CC BY SA 4.0

Naxos er en græsk ø i øgruppen Kykladerne centralt beliggende i Det Ægæiske Hav. Øen dækker et areal på 389 km2 og har sammen med en række små kykladiske øer 20.578 indbyggere (2021). Naxos er desuden navnet på Regionalenheden Naxos (Perifereiakí Enótita Náxou), der hører under Den Sydægæiske Region (Periféreia Notíou Aigaíou), hvis hovedby er Ermoupoli på den kykladiske ø Syros.

Regionalenheden Naxos

Regionalenheden Naxos er ifølge Kallikratis-reformen af den 1. januar 2011 opdelt i to kommuner med en permanent befolkning på 22.539 (2021). Befolkningen i kommunerne fordeler sig således:

  • Amorgos med 1961 indbyggere (2021)
  • Naxos og en række små kykladiske øer med 20.578 indbyggere (2021)

Naxos' geografi

En bjergkæde dominerer øens østlige del med det højeste punkt i Zeusbjerget (1001 m). Øens vestlige side, hvor bosætningen er koncentreret, har mange sandstrande og ligger i læ af øen Paros. Naxos har frodige, kunstvandede dale, hvor der dyrkes oliven, druer, citrusfrugter, hvede og grøntsager. Eksportvarer er smergel, marmor, hvidvin, olivenolie, ost og citronlikør, men turismen er øens vigtigste indtægtskilde. Naxos har en række tempelruiner fx for Dionysos og Demeter, arkæologiske museer, byzantinske kirker og klostre.

Byen Naxos

Øens hoved- og havneby hedder også Naxos. Den har ca. 7000 indbyggere (2011). Naxos by ligger for foden af en høj, der domineres af en venetiansk borg fra 1200-tallet og den katolske domkirke fra 1200-tallet. Den gamle bydel er karakteristisk kykladisk med traditionelle hvidkalkede huse og snævre gyder blandet med venetianske adels- og borgerhuse. Syd for byen findes kilometerlange sandstrande og en moderne lufthavn.

Naxos by. Foto fra 2023.

Naxos' Arkæologiske Museum

Naxos' Arkæologiske Museum (Archaiologikó Mouseío Náxou) er indrettet i en venetiansk bygning fra 1600-tallet, der er beliggende i den sydøstlige del af det venetianske borgkompleks fra 1200-tallet. Bygningen blev taget i brug som arkæologiske museum i 1973.

Museet viser genstande fra udgravninger på Naxos fra den neolitiske periode til tidlig kristen tid. Museets tyngdepunkt er en imponerende samling af de såkaldte kykladeidoler, den største samling af disse i verden efter Det Arkæologiske Nationalmuseum i Athen. De udstillede hvide marmorstatuetter, der oftest er udført i naxisk marmor, spænder fra de tidligere simple violinformer til de mere detaljerede kvindelige former med skrå flade hoveder, foldede arme og ben, let bøjede i knæene.

Museets samling viser desuden guldsmykker, kar, marmor- og lerpotter, træværktøj og votivgaver. Det har desuden en enestående samling af mykensk keramik, der går tilbage til 1600-1100 f.v.t. Derudover findes terrakottafigurer og statuer fra bronzealderen, fra den arkaiske periode, fra den klassiske æra og fra romertiden og den hellenistiske periode.

Naxos' Arkæologiske Museum har en meget værdifuld samling af de såkaldte kykladeidoler, der alle er udført i naxisk marmor i tidlig kykladisk tid fra 2800-2300 f.v.t. De viste eksemplarer er fundet på forskellige lokaliteter på Naxos. Foto fra 2011.
Af /Naxos' Arkæologiske Museum (Archaiologikó Mouseío Náxou), Naxos by.
Licens: CC BY SA 3.0

Naxos' historie

I det 3. og 2. årtusinde f.v.t. var Naxos et center for kykladisk kultur: De mange kykladeidoler i naxisk marmor viser, at øen var en af hovedproducenterne. I flere af øens marmorbrud ved landsbyerne Melanes og Apollon er fundet ufærdige storskulpturer fra 500-tallet f.v.t., blandt andet en 10 m høj kuros, som viser, at traditionen fortsatte. Af den arkaiske by er der fundet flere rester, blandt andet af en endnu stående dørkarm, 7,9 m høj, fra et jonisk Apollon-tempel, der stammer fra ca. 530 f.v.t.

Naxos var i oldtiden en selvstyrende bystat. Under tyrannen Lygdamis dominerede Naxos alle de omkringliggende øer, men dets imperium blev opløst ved Lygdamis' fordrivelse omkring 525 f.v.t.

Efter det 4. korstog etableredes i 1207 et hertugdømme med centrum på Naxos, der også omfattede de omkringliggende øer. Det var formelt et len under den latinske kejser i Konstantinopel, og dette forhold bevaredes til de titulære kejsere efter det latinske kejserdømmes fald i 1261. Reelt forblev Naxos en selvstændig stat med italienskfødte fyrster helt frem til den osmanniske erobring i 1566.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig