Syros' hovedby, Ermoupoli var i 1800-tallet Grækenlands største havne- og industriby. Foto fra 2011.

Syros er en græsk ø i øgruppen Kykladerne i Det Ægæiske Hav. Syros er desuden navnet på regionalenheden Syros (Perifereiakí Enótita Sýrou). Ifølge Kallikratis-reformen af den 1. januar 2011 består enheden af én kommune, Syros-Ermoupoli med en permanent befolkning på 21.124 indbyggere (2021). Regionalenheden Syros hører under Den Sydægæiske Region (Periféreia Notíou Aigaíou), hvis hovedby er Ermoupoli. Øen har et areal på 84 km2.

Faktaboks

Også kendt som

Siros

Syros' geografi

Syros består af lave, nøgne bjerge, hvoraf Pirgos (442 m) er højest. Den nordlige del er klippefyldt og ufremkommelig med få landsbyer, mens den sydlige har lavtliggende landbrugsområder, mange landsbyer og en udbygget infrastruktur. På øens sydlige og vestlige side findes sand- og stenstrande, og her er turisme under udvikling.

Øens hovedindtægtskilder er handel, service og landbrug, der producerer byg, hvede, druer, oliven, figner, mandler, honning og grøntsager. Øen har flere militære baser, og der er lufthavn med flyforbindelse til Athen.

Sammen med naboøen Tinos hører Syros til Grækenlands mest katolske områder: 2/3 af øens befolkning er katolikker og kun 1/3 ortodokse.

Syros' hovedby Ermoupoli ligger på øens østside, og har 13.400 indbyggere (2021). Her findes Grækenlands bedst bevarede neoklassiske arkitektur. Ermoupolis middelalderby Ano Siros er den katolske kirkes hovedsæde i Grækenland. Læs mere i artiklen om Ermoupoli.

Syros' historie

Resterne af et protokykladisk akropolis fra 3000 f.v.t. er udgravet på øens nordside ved Kastri. Lidt syd herfor ved Halandriani findes en stor forhistorisk gravplads. Filosoffen Ferekydes blev født på øen i 500-tallet f.v.t.

Syros hørte under hertugdømmet Naxos fra 1207 til den osmanniske erobring i 1537. Fra 1566 opnåede øen en række privilegier på grund af den franske kongemagts beskyttelse af den katolske befolkning.

Under Den Græske Frihedskrig fra 1821 til 1829 modtog øen mange velhavende græske flygtninge. Hovedbyen Ermoupoli var i 1800-tallet Grækenlands største havne- og industriby, men med motorskibenes indførelse og Korinthkanalens åbning i 1893 svandt dens betydning til fordel for Piræus.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig