New Brunswick er Canadas eneste officielt tosprogede provins. Ca. 2/3 er engelsktalende, ca. 1/3 er fransktalende. Til mindretallene hører en fåtallig oprindelig befolkning (herunder micmac-folket) og efterkommere af bl.a. hollandske, tyske og skandinaviske indvandrere. De fleste indbyggere bor i småbyer ved kysterne og langs grænsefloden St. John River, mens det indre af provinsen er næsten mennesketomt.
Skove dækker 83 % af arealet, og skovbrug er med tilhørende træ- og papirindustri det bærende erhverv, efterfulgt af turisme og minedrift (kul, zink, bly, kobber). Fiskeri og landbrug har kun mindre betydning bortset fra kartoffelavlen, som bl.a. er grundlag for en stor eksport af chips til USA.
For at skabe vækst og nye arbejdspladser har New Brunswick ligesom de andre økonomisk tilbagestående Atlantprovinser modtaget omfattende støtte fra forbundsregeringen. Den officielle arbejdsløshed var i september 2025 på 8,1 %, men har været højere. De seneste år har der fundet en betragtelig immigration til provinsen sted, dels fra udlandet dels fra andre canadiske provinser, især Ontario. Det er sket samtidig med en udvikling af højteknologiske arbejdspladser i flere byer samt af et bredt tilbud af kulturelle aktiviteter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.