Canada

Før europæisk kontakt var det nuværende Canada beboet af mange oprindelige folk med rige kulturer og komplekse samfund, såsom inuit, iroquois og cree. Fra slutningen af 1400-tallet ankom europæiske opdagelsesrejsende, herunder John Cabot i 1497 og Samuel de Champlain i 1603, og franske bosættere etablerede kolonier i begyndelsen af 1600-tallet, især i Québec.

Stormagterne Frankrig og Storbritanniens kamp om kontrollen over området kulminerede i den britiske sejr i Syvårskrigen i 1763, hvorefter Frankrig måtte afstå sine nordamerikanske territorier. Britisk Nordamerika forblev loyalt mod Storbritannien under USA's uafhængighedskrig (1775-1783, også kaldet Den Amerikanske Revolution), og Britisk Nordamerika deltog igen på britisk side i krigen mod USA i 1812.

Forskellige britiske kolonier forenedes i Provinsen Canada (1841) og siden i forbundsstaten Canada, som fra 1867 var en selvstyrende dominion i Det Britiske Imperium. Landet voksede gennem tilføjelsen af nye provinser og territorier, inklusive Newfoundland, som blev indlemmet som den 10. provins så sent som i 1949.

I første halvdel af 1900-tallet deltog Canada i både 1. Verdenskrig og 2. Verdenskrig, igen på britisk side, og udviklede en stærk identitet som selvstændig nation. Efter 2. Verdenskrig voksede velfærdsstaten, og Canada blev internationalt kendt for sin fredsbevarende rolle i FN-regi og for sine indvandringsvenlige politikker.

I 1982 fik Canada fuld forfatningsmæssig uafhængighed fra Storbritannien og placerede multikulturalisme centralt i sin nye forfatning. Debatten om den fransktalende provins Québecs løsrivelse som selvstændig nationalstat prægede den sidste del af 1900-tallet, men ved to separate folkeafstemninger (1980 og 1995) valgte québeckerne den canadiske enhed.

• Læs mere om Canadas historie indtil 1867, Canadas historie 1867-2000 og Canadas historie efter 2000

Canada er verdens næststørste land (efter Rusland) og strækker sig over seks tidszoner fra Atlanterhavet i øst til Stillehavet i vest. Det har over to millioner søer og verdens længste kystlinje. I nord-syd-gående retning strækker det sig fra det Arktiske Ocean til grænsen til USA (i store dele 49. nordlige breddekreds). Canadas geografi er meget varieret og omfatter blandt andet store bjergrige områder (som Rocky Mountains), store skovområder, prærier i det centrale Canada og tundra i de subarktiske og arktiske dele.

Klimaet varierer afhængigt af den geografiske region. I det sydlige Canada, hvor størstedelen af befolkningen bor, er klimaet tempereret. Her er der generelt varme somre og kolde vintre. I de centrale prærieregioner er klimaet kontinentalt med store temperaturudsving. Kystområderne i provinsen British Columbia og i provinserne i Atlantisk Canada har et mildere, fugtigere klima. Nordlige områder som territoriet Nunavut og dele af Northwest Territories har arktisk klima med korte, kølige somre og lange, ekstremt kolde vintre.

Canadas økonomi og kultur afspejler i høj grad landets klima og geografi. Der er således et stort økonomisk fokus på udvinding og eksport af naturressourcer gennem skovbrug, minedrift og olieudvinding. Kulturelt ses klima og geografi afspejlet i canadisk litteratur, kunst, friluftsliv og vintersport.

• Læs mere om Canadas geografi, Canadas provinser og territorier, Nordamerikas dyreliv, Kluane National Park og Banff National Park

Canada er et velfungerende demokrati med stærke politiske institutioner og en høj levestandard. Som konsekvens af årtiers åben indvandringspolitik er landet præget af en etnisk mangfoldig befolkning, og generelt opfattes multikulturalisme som en grundlæggende værdi. Hvor USA ofte beskrives som en etnisk smeltedigel (hvorigennem der sker kulturel assimilation af indvandrere), er Canada ofte blevet beskrevet som en etnisk mosaik, som tillader eksistensen af en høj grad af kulturel egenart blandt nyligt indvandrede canadiere.

Sociale ydelser som sundhedsvæsen og uddannelse er delvist lagt ud til de enkelte provinser, og er overvejende offentligt finansierede og tilgængelige for alle borgere. Der er dog en stigende grad af egenfinansiering i form af fx private sundhedsforsikringer.

Canada tilhører gruppen af verdens syv økonomisk største industrialiserede demokratier – de såkaldte G7-lande – og den canadiske økonomi er præget af stabilitet med få store udsving. Inflationen ligger omkring 2 % (2025), mens arbejdsløsheden i årtier (når der ses bort fra COVID-19 pandemi-perioden) har været relativt lav (5-7 % fra 2018 til 2025). Der er dog visse økonomiske udfordringer. Således er canadiernes personlige gæld, inkl. huslån, meget høj, og boligmarkedet er presset med høje priser. Ydermere er Canada stærkt afhængig af handel med især USA gennem bl.a. handelsaftalen USMCA (tidligere NAFTA).

Økonomien er mere naturressourcebaseret end de fleste ilandes. Råstofferne er primært i form af olie og gas, mineraler, tømmer fra skovbrug og fisk og skaldyr. Der er dog stor forskel på de økonomiske motorer fra provins til provins. Fx er provins-økonomierne i Alberta, Saskatchewan og Newfoundland and Labrador baseret på olie- og gasudvinding, mens Ontario og Québec har store produktions- og servicesektorer.

Skiftende canadiske (Liberale) regeringer har arbejdet aktivt med grøn omstilling og klimatilpasning, bl.a. gennem en omfattende CO₂-afgift og investeringer i vedvarende energi og grøn teknologi. De har dog haft udfordringer med at balancere landets store olieproduktion med dets klimamål.

• Læs mere om Canadas forfatning og politiske system, Canadas sociale forhold, Canadas politiske partier, Canadas økonomi, religion i Canada og Canadas retssystem

Canada har en række unikke kulturelle karakteristika. Et vigtigt træk ved canadisk kultur er den geografiske nærhed til USA. Det tætte naboskab betyder på den ene side, at canadiske medier, kunstnere og politikere m.fl. er meget påvirkede af tendenser syd for grænsen, og på den anden, at man som i få andre kulturer er opmærksomme på denne indflydelse og forsøger at bevare og udvikle en egen national-kulturel identitet.

Et andet vigtigt kulturelt aspekt er den historiske todeling mellem en fransksproget del af landet (primært provinsen Québec) og en engelsksproget (stort set resten af Canada). Nok deler de en række værdier og kulturelle udtryk, men især på områder som uddannelse, medier og sprog, adskiller de sig også markant.

Et centralt træk er desuden den etnisk-kulturelle mangfoldighed, som er resultatet af årtiers indvandringsvenlige politikker, og princippet om multikulturalisme, som stræber mod ’enhed i forskellighed’.

Endelig er det meget karakteristisk for Canada, at en betydelig del af befolkningen historisk var og stadig er de nordamerikanske oprindelige folk, first nations (som tidligere benævnedes "indianere"), inuit og métis, som især er bosat i de nordlige og vestlige egne.

Uddannelse prioriteres højt, og Canada har en af verdens højeste andele af voksne med videregående uddannelse. Uddannelsessystemet er ifølge forfatningen udlagt til de enkelte provinser, hvilket skaber nogen variation i struktur og pensum. De fleste følger dog det såkaldte K-12 system, som omfatter børnehave, grundskole og gymnasium (high school).

Grundskolen kan efterfølges af videregående uddannelse på teknisk skole eller universitet. Canada har nogle af verdens bedste universiteter, som tiltrækker mange internationale studerende. Men i modsætning til grundskolesystemet (og det danske videregående uddannelsessystem) er universitetsstudier ikke offentligt finansierede. Canadiske studerende må derfor forsøge at finde privat finansiering eller betale studieafgiften selv.

• Læs mere om folkeslag i Canada, canadisk film, canadisk musik, Canadas fransksprogede litteratur, Canadas engelsksprogede litteratur, canadisk billedkunst og arkitektur, teater i Canada, Canadas massemedier og uddannelse i Canada

Canadas to officielle sprog på føderalt niveau er engelsk og fransk. Engelsk er generelt dominerende undtagen i provinsen Québec, der i 1977 erklærede fransk som eneste officielle sprog. Her taler størstedelen af befolkningen fransk, og sproget er beskyttet gennem lovgivning. Offentligt finansierede medier som CBC/Radio-Canada er forpligtede til at kommunikere på begge officielle sprog.

New Brunswick er den eneste officielt tosprogede provins, hvor engelsk og fransk har ens status. Der er desuden betydelige fransktalende mindretal i Ontario og Manitoba.

I resten af provinserne og territorierne tales primært engelsk, men generelt i Canada anerkendes indfødte sprog (overvejende ojibwa, cree og inuktitut), som tales af first nations, métis og inuit. Bortset fra inuktitut er de indfødte sprog truede, men der gøres en stor indsats for at redde dem, bl.a. via medier som kommunikerer på de indfødte sprog.

Blandt de store grupper af canadiere, som i nyere tid er indvandret til især Canadas storbyer, Vancouver, Calgary, Toronto og Montréal, tales mange andre sprog som modersmål, fx mandarin, kantonesisk, punjabi, spansk, filippinsk og arabisk.

• Læs mere om sprog i Canada og nordamerikanske sprog

Forholdet mellem Canada og Danmark har langt primært været positivt og respektfuldt. De to lande deler grundlæggende værdier som ytringsfrihed, demokrati, velfærds- og social lighed og grøn omstilling. Desuden er begge lande arktiske stater, som arbejder aktivt for et fredeligt Arktis og for at mindske skaderne efter kolonialismen ved at sikre oprindelige folks kultur og rettigheder.

I 2022 fandt Canada og Danmark/Grønland en fredelig løsning på uenigheden om overhøjheden over Tartupaluk/Hans Ø i Nares Stræde, som blev delt mellem de to stater. Således har Canada og det danske rigsfællesskab nu fælles landegrænse i Arktis.

I stort set alle 1900-tallets internationale konflikter har de to lande været allierede, og i nyere tid har USA' præsident Donald Trumps handelskrige og trusler om amerikansk annektering af hhv. Canada og Grønland ført de to stater endnu tættere sammen.

• Nordamerika