Nibelungens ring

Nibelungens ring er Richard Wagners musikdramatiske hovedværk bestående af Das Rheingold (Rhinguldet), Die Walküre (Valkyrien), Siegfried og Götterdämmerung (Ragnarok); af ham selv kaldt hhv. "foraften, første, anden og tredje del".

De første skitser til værket stammer fra 1848 med udgangspunkt i Siegfried-figuren, men der skulle gå 25 år, inden alle fire operaer var færdigkomponerede. Nibelungens ring blev uropført ved åbningen af festspilhuset i Bayreuth i 1876 (se Bayreuth-festspillene).

Richard Wagner baserede librettoen og handlingsgangen på den nordiske mytologis Vølsungesaga og den ældre eddadigtning samt på det tyske helteepos Nibelungenlied, men som altid benyttede han sine kilder til egne idémæssige formål.

Nibelungens ring handler om konflikten mellem kærlighed og magt. Under forbandelse af kærligheden smeder Nibelungdværgen Alberich en ring af Rhinens guld; ringen giver sin herre grænseløs magt, men korrumperer sindet og forårsager til sidst verdens ødelæggelse.

Værket præsenterer sig som en tidløs myte, hvorfor det er gjort til genstand for meget forskelligartede fortolkninger: som maskeret politisk programerklæring, som dybdepsykologisk indvielsesritual, som antisemitisk samfundsanalyse etc.

Kompositionsteknisk arbejdede Richard Wagner med sin raffinerede brug af ledemotiver, hvor tekst og musik væves sammen til et tæt, komplekst og flertydigt ord-tone-sprog med temaer, der refererer til personer, situationer eller begreber.