SARS

SARS er en alvorlig, akut luftvejsinfektion, forårsaget af sarsvirusset, SARS-CoV, som er et coronavirus. SARS blev først blev observeret i Guangdong-provinsen i Sydkina i efteråret 2002. Fra en enkelt patient blev sygdommen i marts 2003 spredt, først til Hongkong og herfra videre til Vietnam, Singapore, Taiwan og Toronto i Canada og forårsagede en global epidemi i 2002–2003. Epidemien startede i det sydlige Kina og spredte sig blandt andet til Hongkong, Singapore, Taiwan og Toronto i Canada.

Faktaboks

Etymologi: SARS er en forkortelse for Severe Acute Respiratory Syndrome, engelsk for 'svær, akut luftvejssyndrom'.

Forekomst

I alt omfattede epidemien ca. 8500 sygdomstilfælde, med 774 dødsfald i 26 lande. Ingen tilfælde blev diagnosticeret i Skandinavien. Kun meget få sygdomstilfælde blev spredt til den øvrige del af verden, men epidemien forårsagede stor opmærksomhed. Der blev indført rejserestriktioner og beskyttelsesforanstaltninger både i de berørte lande og fx i Danmark, indtil udbruddet, ved omhyggelig smitteforebyggelse, blev inddæmmet og ophørte i juni 2003.

I foråret 2004 opstod igen et mindre udbrud i Beijing efter smitte af to viruslaboratorieforskere, men siden er nye tilfælde ikke set, og det er uvist, om virus fortsat cirkulerer blandt dyr.

Der har siden 2004 ikke været nogen diagnosticerede tilfælde af SARS i verden.

Årsager

Zoom ind — Coronavirusset SARS-CoV, der forårsager MERS-infektion, formodes at være opstået ved mutation fra et beslægtet virus i desmerkatte.

Desmerkat 2002

Af Richard A. Brooks/AFP/Ritzau Scanpix.

Licens: Begrænset anvendelse

Infektionen viste sig forårsaget af et nyt coronavirus (SARS-CoV), der formodes opstået ved en mutation fra et beslægtet dyrevirus, formentlig i desmerkatte.

Smitte med SARS

Virusset har store genetiske ligheder med virus hos dyr, der sælges på madmarkeder i Kina, og disse er en mulig smittekilde. Smittevejen er dråbesmitte, det vil sige, at smitten sker via små dråber, der dannes, når en smittet person hoster eller nyser.

Smitte mellem mennesker forekom især fra de mest syge patienter, hvorfor spredning især forekom på hospitaler til personale og medpatienter. I Singapore var over 90 procent af smitten knyttet til sundhedsvæsenet. I Hongkong skete 50 procent af smitten på hospitaler og plejehjem.

Smittens vej til Canada

Virussets smittevej og vigtigheden af smitteforebyggelse illustreres godt af tilfældet, der bragte virusset til Canada. En kvinde rejste fra Hongkong til Canada, udviklede luftvejssymptomer og døde i sit hjem få dage senere. Sønnen, der havde plejet hende hjemme, fik også feber og luftvejssymptomer. Han blev indlagt på hospitalet to dage efter moderens død. På dette tidspunkt var det ikke kendt, at der var et igangværende udbrud med SARS-CoV i blandt andet Hongkong, og han blev derfor håndteret uden nogen specielle smitteforebyggende foranstaltninger. Han smittede andre patienter i akutmodtagelsen, som igen smittede et betydeligt antal sundhedspersonale og familiemedlemmer.

I alt blev over 150 personer smittet, og 24 døde. Det var først, da det blev kendt, at der var et igangværende udbrud, og der blev påbegyndt smitteforebyggende foranstaltninger, at man formåede at stoppe spredningen i Canada.

Symptomer ved SARS

Tiden fra smitte med virusset til der udvikles symptomer og sygdomstegn (inkubationstiden) er som regel to til fem dage, i nogle tilfælde op til ti dage. Sygdommen starter oftest med feber og influenzalignende symptomer. Efter nogle dage kan der opstå hoste og åndenød, som tegn på lungebetændelse.

Diagnose

Diagnosen stilles ved, at der påvises genetisk materiale fra virusset i luftvejsprøver, men under epidemien måtte man i første omgang holde sig til kliniske kriterier. Der har ikke været nogen diagnosticerede tilfælde af SARS i verden siden 2004.

Behandling af SARS

Der findes ingen specifik behandling rettet mod virusset. Under epidemien blev intensiv behandling med forskellige tiltag forsøgt, men med usikker effekt.

Antibiotika er ikke virksomt, da det ikke virker på virus. Der kan give symptomlindrende behandling, som smertestillende og febernedsættende medicin. De mest alvorligt syge patienter får støttende behandling, som respirator.

Dødeligheden blandt smittede var på omkring ti procent, men der var betydelig aldersvariation med lavere dødelighed blandt unge og højere dødelighed hos dem over 60 år.

Forebyggelse

En vaccine mod SARS er udviklet, men den er ikke sat i produktion.

SARS og COVID-19

SARS og COVID-19 forårsages af hvert sit coronavirus. Der findes også andre ligheder, som at de bruger samme receptor for at trænge ind i celler, de har omtrent samme inkubationstid og symptomer, og de deler risikofaktorer for alvorlig sygdom.

Ved COVID-19 er man meget smitsom både ved mild sygdom og sygdom uden symptomer. Når man føler sig rask, eller har milde symptomer, kan man lettere bevæge sig ude i samfundet og smitte andre. Ved SARS blev de fleste alvorligt syge og måtte søge hospital. SARS var desuden mest smitsom i anden sygdomsuge, hvilket ofte sammenfaldt med indlæggelse på hospital og dermed risiko for at smitte andre. På hospital kunne patienter dog isoleres, og personalet kunne bruge smitteforebyggende udstyr og på den måde nedsætte smitte til andre.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.