San José er hovedstaden i Costa Rica. Selve byen har 335.000 indbyggere, men hovedstadsområdet, der også omfatter byerne Alajuela, Heredia og Cartago, har en samlet befolkning på 2,15 millioner (2024). Det betyder, at næsten 40 % af landets befolkning bor i hovedstadsområdet.
San José ligger i 1.160 meters højde i det frodige centrale højland, mellem Stillehavet og den caribiske kyst. Byen befinder sig i et dalområde med flere aktive vulkaner, herunder vulkanen Poás, som ligger mindre end 50 km fra byens centrum.
Klimaet er tropisk med regntid fra maj til november. San José er et trafikknudepunkt for transport mellem Stillehavet, den caribiske kyst samt til Nicaragua mod nord og Panama mod syd via den Pan-amerikanske hovedvej.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.