Powys, amt (county) i den østlige del af Wales; 5077 km2, 133.000 indb. (2011). Det bjergrige amt er relativt befolkningstyndt (25 indb. pr. km2). Halvdelen af amtets areal er udlagt til nationalparker, bl.a. Brecon Beacons i syd. Det afrundede, nederoderede bjerglandskab her og i Black Mountains er af rød sandsten (fra Devontiden), mod syd overlejret af limsten. Højeste punkt er 886 m. Powys er en udpræget landbrugsregion med får og fedekvæg på bjergenes græsgange og i de frugtbare dale, fx omkring floden Severn, malkekvæg og opdyrket land. Vigtige landbrugscentre er Welshpool i nord og Brecon i syd. Llandrindod Wells (5300 indb. (2011)) midt i amtet er administrationsby og en gammel kurby. Flere store opdæmmede reservoirer indgår i vandforsyningen til bl.a. Birmingham, Liverpool, Cardiff, Swansea og Newport. Bjergene har en del vandreturisme og flere stenbrud.
Det sker
Frederik 10.
Kong Frederik besøger Grønland fra den 18. til 20. februar. Det er kongens tredje rejse til Grønland på tre år. Under sit ophold besøger kongen blandt andet Arktisk Kommando, den ny forsvarsuddannelse Arktisk Basisuddannelse og Grønlands største virksomhed, Royal Greenland.
Ramadan
Ramadan er den niende måned, fastemåneden, i den islamiske kalender. Fasten betragtes som en af islams fem søjler og ses som et udtryk for indre renselse. Fasten overholdes af de fleste muslimer, men med store regionale forskelle. Ramadanen begynder i år den 17. februar.
Kinesisk nytår
Det kinesiske nytår er den vigtigste traditionelle kinesiske højtid. Fejringen af det kinesiske nytår varer normalt i 15 dage og kulminerer med Lanternefesten. Den 17. februar 2026 markerer nytåret overgangen fra Slangens år til Hestens år.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.