Wang Wei, ca. 701-ca. 761, kinesisk maler og digter ved kejserhoffet i Xi'an. Han blev under An Lushan-oprøret 755-757 fanget og tvunget til at tjene oprørsregeringen, men ved kejserens tilbagevenden taget til nåde og genansat. Ingen originale malerier er bevaret, men Wang Wei regnes traditionelt for grundlægger af det monokrome tuschmaleri og for den første store skikkelse i "den sydlige skole", som dannede forbillede for litteratmaleriet. Ca. 400 af hans digte er bevaret. Nogle af disse er hofdigte, skrevet i en elegant stil, som også præger hans øvrige digtning. Wang var dog ikke blot elegant hofmand, men tillige overbevist buddhist, hvilket giver sig til kende dels i digte om religiøse emner, dels mere indirekte i hans naturlyrik, den genre, han er mest berømt for. Her finder han i beskrivelsen af naturens skiftende farver, lys og lyde, af spejling, genskær og ekko udtryk for sin buddhistiske indsigt i den sansede verdens flygtighed og hele illusoriske væsen.