I 1904 åbnede tjener Hans Rising (1872-1959) en pavillon på stedet, som han drev i et halvt århundrede. Stedet blev et yndet udflugtsmål for aarhusianerne, og fra 1920’erne blev det også populært at afholde politiske møder her.
Med de svenske folkeparker og de danske tivolier som model blev Folkeparken Friheden dannet i 1958 med permanente skydetelte, gynger, karruseller og en revyscene.
Navnet Tivoli Friheden kom til i 1964, da parken overgik til et aktieselskab, hvis hovedaktionær var Aarhus Kommune. Kommunen investerede i parken, der fik rutsjebane, spøgelsestog, aftenbelysning og flere scenetilbud.
Det første år var der flere end 400.000 gæster. Økonomien fulgte dog ikke med, og i 1984 gik selskabet konkurs, og kommunen overtog driften af den 8,4 hektar store forlystelsespark.
I et forsøg på at forbedre parkens besøgstal udskrev kommunen i 1985 en idékonkurrence. Planen, som vandt, dannede udgangspunkt for en tiltrængt nyomlægning i perioden frem mod 1999. Dette inkluderede bl.a. en nyanlægning af stisystemet, beplantningen og søerne samt en ny hovedindgang og en ny udendørsscene.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.