Codon er i molekylærbiologien en betegnelse for tre på hinanden følgende nukleotider i cellens DNA og mRNA, der tilsammen koder for en enkelt aminosyre under proteinsyntesen.

Faktaboks

Også kendt som

triplet

Da RNA består af fire slags nukleotider, findes der i alt 4×4×4=64 mulige kombinationer eller codons. Sammenhængen mellem codon og aminosyre, den genetiske kode, er den samme for alle organismer; dog har mitokondrier og kloroplastre en lidt anderledes codonbrug.

Den komplementære codon i tRNA kaldes en anticodon, og ikke alle teoretiske kombinationer af triplets i anticodon findes i alle organismer. Der findes omkring 500 gener, som koder for tRNA i mennesket, og flere tRNA kodes derfor af mange gener. Det sikrer robusthed i cellens maskineri til produktion af proteiner.

I translation (proteinsyntese) er det vigtigt hvilke codons der bruges og i hvilken kombination de forekommer, da det kan påvirke tranlsationseffektivitetet. Dette kan også bruges i molekylærbiologisk forskning til at optimere sekvensen af kunstige mRNA for øget produktion af protein.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig