Blodvolumen er den samlede mængde blod i kroppen. Hos mennesket udgør blodvolumenet omtrent 7 procent af kropsvægten, det vil sige 5 liter hos en mand, der vejer 75 kg. Hele blodvolumenet cirkulerer gennem hjertet ca. én gang pr. minut.

Blodvolumens fordeling

Af blodvolumen befinder ca. 85 % sig i det store kredsløb (systemiske kredsløb), ca. 10 % i det lille kredsløb (lungekredsløbet), mens hjertet indeholder omkring 5 %. For det store kredsløb vil ca 65 % af blodvolumenet befinde sig i venerne, som af denne grund kaldes kapacitetsblodårer. Arterierne i det store kredsløb indeholder ca. 15 %, hvorimod kapillærerne kun indeholder ca. 5 % af det samlede blodvolumen på trods af deres store samlede tværsnitsareal.

Regulering af blodvolumenet

Nyrerne spiller en central rolle i reguleringen af blodvolumenet. Både reflekser og hormoner deltager i reguleringen. Vedligeholdelse af normalt blodvolumen og normal osmolalitet i blodet kræver, at indtag og udskillelse af vand og salte er nøje balanceret hver dag.

Reflekser

De kardio-pulmonale baroreceptorerspiller en væsentlig rolle i reguleringen under fysiologiske betingelser, hvor en øget fyldning af vener og hjertets forkamre (~højt blodvolumen) øger impulsfrekvens fra receptorerne. Dette reducerer aktiviteten i sympatiske nerver specifikt til nyrerne, hvilket 1) udvider (dilaterer) blodkarrene, som forsyner nyren, og øger dermed dannelsen af primærurin ved øget blodgennemstrømning, samt 2) reducerer frigivelsen af renin, som er den begrænsende faktor i dannelsen af angiotensin II. Desuden reduceres frigivelsen af antidiuretisk hormon fra hypofysen. Samlet medfører dette en øget udskillelse af vand og salt. Derudover vil en høj impulsfrekvens fra de kardio-pulmonale receptorer også øge hjertefrekvensen (øget sympatisk nerveaktivitet til sinusknuden samt mekanisk stræk af denne) og dermed minutvolumen. Ved nedsat blodvolumen vil det modsatte ske.

Ved ændringer i blodvolumen, som påvirker blodtrykket og pulstrykket kan de arterielle baroreceptorer også spille en rolle. Her vil øget tryk reducere aktiviteten i sympatiske nerver mere generelt samt reducere aktiviteten i parasympatiske nerver. Det vil medføre samme effekt på nyrerne som for de kardio-pulmonale baroreceptorer. Til gengæld vil det også reducere hjertefrekvensen, hvilket modvirkes af effekten fra de kardio-pulmonale baroreceptorer. Ved nedsat blodvolumen vil det modsatte ske.

Hormoner

Mængden af angiotensin II og antidiuretisk hormon i blodet reguleres af reflekser. Ved højt blodvolumen falder mængden af angiotensin II og antidiuretisk hormon og øger dermed udskillelsen af vand og salt. Desuden vil stræk af hjertets forkamre øge udskillelsen af natriuretiske peptider (ANP og BNP), som får nyrerne til at udskille mere urin.

Omfordeling af væske i kroppen

Ved et større blodtab vil det nedsatte blodvolumen reducere minutvolumen. For at modvirke et fald i blodtrykket vil øget sympatisk stimulering af blodkar (arterielle baroreceptorer), nedsat ANP og BNP samt øget angiotensin II føre til vasokonstriktion af arterioler. Det fører til et nedsat tryk i de kapillærer, som arteriolerne forsyner. Trykket, som er en af Starling kræfterne, bidrager normalt til at presse væske ud af kapillærerne, mens det kolloid-osmotiske tryk trækker væske ind i kapillærerne. Når trykket falder, forskydes balancen mod absorption af væske, hvilket øger blodvolumen og kaldes en auto-transfusion. På denne måde kan omkring en halv liter væske optages på en time. Det øgede blodvolumen hjælper hjertets fyldning og understøtter dermed minutvolumen. Til gengæld øger det ikke mængden af røde blodlegemer (erytrocytter) og dermed er blodets iltbærende kapacitet nedsat.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig