Brysthvirvlerne er hvirvlerne, der ligger i rygsøjlens brystdel, mellem halsdelen og lændedelen. Mennesket har tolv brysthvirvler (vertebrae thoracicae), hver forbundet med et par ribben (costae).
Faktaboks
- Også kendt som
-
thoracalhvirvel
Brysthvirvlerne danner ryggens kyfose og er normalt betegnet T1-T12 (skrives også Th1-Th12). De er karakteriseret ved skråt bagudstillede tværtappe med ledfacetter til ribbenene, de har plane, vertikalt stillede facetled og en lang, nedadvendt rygtap.
Båndskiverne mellem brysthvirvlerne er lavere end ellers i ryggen på grund af den reducerede bevægelighed, som ribbenene forårsager.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.