Brilleslangen har en stærk gift, som potentielt er dødelig. Da den ofte findes nær menneskelig bebyggelse, er dødsfald fra brilleslangebid forholdsvis hyppige.
Giften er stærkt neurotoksisk og består især af toksiner fra trefingertoksin-familien (three-finger toxins, 3FTx) samt i mindre grad af enzymer som fosfolipase A₂ (PLA₂). Trefingertoksinerne dominerer giften og omfatter især α-neurotoksiner, som binder til nikotinerge acetylcholinreceptorer i den neuromuskulære synapse. Dermed blokeres signaloverførslen mellem nerver og muskler, hvilket kan føre til lammelse og respirationssvigt. Giften indeholder også cytotoksiner, som ligeledes hører til 3FTx-familien, og som kan beskadige cellemembraner og forårsage lokal vævsskade og nekrose omkring bidstedet. PLA₂ bidrager sandsynligvis også til vævsskader og kan forstærke andre toksiners virkning. Der kan desuden opstå funktionel synergi mellem neurotoksiner, cytotoksiner og andre giftkomponenter, så både lammelse, cellebeskadigelse og påvirkning af blodets funktion bidrager til forgiftningens alvor.
Det er vigtigt at understrege, at brilleslangens gift varierer betydeligt over slangens udbredelse i Sydasien. Studier har vist store forskelle blandt populationer i både toksinsammensætning, giftstyrke og farmakologiske effekter. Nogle populationer har meget høje niveauer af neurotoksiske 3FTx, mens andre i højere grad er domineret af cytotoksiske eller kardiotoksiske 3FTx. Denne biogeografiske variation betyder, at kliniske symptomer kan variere mellem regioner, og at modgift fremstillet mod gift fra én population ikke nødvendigvis virker lige godt mod en anden. Samlet set er brilleslangens gift derfor ikke én fast størrelse, men et geografisk variabelt toksinsystem med både neurotoksiske og vævsødelæggende effekter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.