cølibat

I oldkirkens ordensliv indgik cølibatet som det første element i treklangen af evangeliske råd (kyskhed, lydighed, fattigdom). Mens cølibatet altid har været forpligtende for ordensgejstligheden (munke), har de kirkelige normer for verdensgejstligheden varieret.

I østkirken blev den almindelige og stadig gældende praksis, at præster, diakoner og subdiakoner kan fortsætte et ægteskab, der er indgået før deres indvielse, mens biskopper skal være cølibatære og derfor i reglen udvælges blandt munkene.

I vesten var meningerne delte i oldkirken, og billedet skiftede i de følgende århundreder alt efter lokale forhold og kirkelige reformbevægelsers gennemslagskraft. Siden 2. Laterankoncil i 1139 var præster og biskopper formelt forpligtet til at leve i cølibat. Men ved middelalderens slutning var konkubinatet mange steder en udbredt praksis.

Ved Reformationen i 1500-tallet forkastede de nye protestantiske kirker cølibatet sammen med ordensvæsenet.

I den romerskkatolske kirke bekræftedes cølibatet for præster og biskopper på Tridentinerkoncilet (1545-1563), og i takt med den katolske reform i 1600- og 1700-tallet slog denne norm igennem. På trods af kritik indefra og udefra har den romerskkatolske kirke holdt fast ved pligtcølibatet for præster, biskopper og ordensfolk (Codex juris canonici 1983, canon 277 og 599). Men for diakoner findes i den romerskkatolske kirke det permanente diakonat, som tillader diakoner at leve i ægteskab. I nutiden er findes der også gifte permanente diakoner i Bispedømmet København.

Paven kan dispensere fra cølibatsforpligtelsen og gør det i de sjældne tilfælde, hvor en gift protestantisk præst konverterer og bliver viet til katolsk præst. Den tidligere folkekirkepræst, gymnasielærer og gymnasierektor Per Dolmer (1928-2002) var eksempel på sidstnævnte.

Flere af de unerede kirker, der er forbundet med paven i Rom, men følger østkirkelig liturgi og egen kirkeret, har også gifte præster, diakoner og subdiakoner. Således findes der i nutiden gifte kaldæisk katolske subdiakoner i Danmark og en gift præst for den unerede katolske kirke i Danmark:, Vasyl Tykhovych,