drikkemønster

Drikkemønster er hyppigheden, mængden og typen af alkohol, der indtages. Derudover er drikkemønstre også fordelingen af alkoholforbruget på ugens dage. Hvordan genstande fordeles, fx dagligt indtag eller indtag af alle ugens genstande på en eller to dage om ugen, har betydning for risikoen for at udvikle helbredsskader pga. alkohol.

Unge i Danmark har det største alkoholforbrug ud af 37 europæiske lande – bl.a. målt ved rusdrikkeri (binge drinking), som er indtag af mere end fem genstande ved en anledning.

Danskernes drikkemønstre

Danskernes drikkemønstre opgøres af Statens Institut for Folkesundhed som en del af rapporten Den Nationale Sundhedsprofil.

Det ugentlige alkoholforbrug

18,6 % af kvinder og 11,6 % af mænd har slet ikke drukket alkohol de seneste 12 måneder, og uanset alder har flere kvinder end mænd været afholdende. Blandt danskere der drak alkohol i 2021 drak 57,4 % af mændene op til Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse på 10 genstande per uge, mens det gjaldt for 72,7 % af kvinderne.

Storforbrug

I 2021 drak 15,7 % af den voksne, danske befolkning mere end 10 genstande i løbet af en typisk uge, hvilket er over Sundhedsstyrelsens anbefalinger for alkohol. Andelen af personer, der drikker mere end 10 genstande ugentligt er større blandt mænd (23,0 %) end blandt kvinder (8,8 %), og et lignende mønster ift. køn ses i alle aldersgrupper. Blandt mænd i alderen 65-74 år drikker 32,5 % mere end 10 genstande i løbet af en typisk uge, mens den største andel ses blandt kvinder i aldersgrupperne 16-24 år og 65-74 år.

Det er i aldersgruppen 25-44-årige for både mænd og kvinder, hvor der er færrest, der drikker mere end 10 genstande ugentligt. I alle aldersgrupper er der set et fald i andelen, der drikker 10 genstande eller mere ugentligt i årene 2010 til 2021, bortset fra blandt de ældste.

I Region Hovedstaden drak 18,2 % 10 genstande eller mere ugentligt i 2021. Andelen var henholdsvis 15,6 % i Region Sjælland, 14,2 % i Region Syddanmark, 15,1 % i Region Midtjylland og 12,8 % Region Nordjylland, ligesom der er store variationer indenfor de enkelte regioner.

Rusdrikning

Et internationalt anvendt mål for drikkemønster er rusdrikning eller binge drinking, som defineres som en alkoholindtagelse på fem eller flere genstande ved en enkelt lejlighed. I 2021 angav 9,1 % af voksne danskere, at de ugentligt drak fem eller flere genstande ved samme lejlighed. Væsentlig flere mænd (13,4 %) end kvinder (5,0 %) binge drak ugentligt.

Ugentligt alkoholforbrug blandt mænd

	16-24 år	25-34 år	35-44 år	45-54 år	55-64 år	65-74 år	≥75 år	Alle
Ikke drukket alkohol inden for de seneste 12 mndr.	13,1%	10,7%	11,6%	11,4%	11,2%	10,9%	13,0%	11,6%
0 genstande	18,5%	14,2%	11,4%	9,2%	7,2%	6,1%	5,5%	10,4%
1-5 genstande	29,7%	44,7%	43,3%	38,5%	32,7%	28,4%	28,6%	35,7%
6-10 genstande	14,7%	16,0%	17,6%	20,7%	21,8%	22,0%	23,0%	19,3%
11-14 genstande	6,8%	5,5%	6,3%	7,9%	9,4%	10,3%	10,4%	8,0%
15-21 genstande	8,2%	4,8%	5,3%	6,5%	8,8%	11,1%	10,5%	7,7%
22-29 genstande	3,8%	2,1%	1,9%	2,4%	3,9%	5,0%	4,8%	3,3%
≥30 genstande	5,1%	2,0%	2,5%	3,4%	4,9%	6,2%	4,2%	4,0%

^{Baseret på data fra Den Nationale Sundhedsprofil 2021}

Ugentligt alkoholforbrug blandt kvinder

	16-24 år	25-34 år	35-44 år	45-54 år	55-64 år	65-74 år	≥75 år	Alle
Ikke drukket alkohol inden for de seneste 12 mndr.	13,5%	19,7%	19,0%	17,4%	16,8%	17,9%	26,7%	18,6%
0 genstande	19,8%	17,9%	14,3%	12,1%	9,9%	8,7%	8,5%	13,0%
1-5 genstande	37,0%	48,0%	52,3%	48,9%	44,5%	39,0%	34,6%	44,0%
6-10 genstande	15,7%	9,9%	10,9%	15,4%	18,9%	20,7%	18,8%	15,7%
11-14 genstande	5,6%	2,3%	2,0%	3,2%	4,9%	6,3%	5,4%	4,2%
15-21 genstande	4,8%	1,5%	1,1%	1,9%	2,9%	4,5%	4,0%	2,8%
22-29 genstande	1,9%	0,4%	0,3%	0,4%	1,2%	1,6%	1,2%	1,0%
≥30 genstande	1,7%	0,4%	0,3%	0,5%	0,9%	1,3%	0,8%	0,8%

^{Baseret på data fra Den Nationale Sundhedsprofil 2021}

Drikkemønstre hos unge

I Den Europæiske Rusmiddelundersøgelse (ESPAD) er siden 1995 lavet data på 15-16-åriges alkoholforbrug. Danske unge har længe haft et af de største alkoholforbrug ud af 37 europæiske lande. Fra 1995 til 2024 er andelen af unge, der har prøvet at drikke alkohol været faldende i de fleste europæiske lande. Størst fald er set i Island (fra 79 % til 41 %) og Sverige (fra 89 % til 56 %).

I gennemsnit angiver 73 % af de unge i ESPAD-landene, at de har drukket alkohol mindst én gang i deres liv. De højeste andele ses Ungarn (91 %) og Danmark (90 %), mens de laveste andele er i Kosovo (29 %) og Island (41 %). Det er gennemgående i mange lande at flere drenge end piger har drukket mindst én gang. Indtagelse af alkohol inden for de seneste 30 dage, rapporteres af 42 % af eleverne. De største andele ses i Danmark (68 %) og Tyskland (62 %), og de mindste i Island (12 %) og Kosovo (14 %). I alt har 13 % af alle ESPAD-deltagere været fulde mindst én gang i løbet af de seneste 30 dage. De største andele findes i Danmark (36 %), Østrig (24 %) og Ungarn (22 %), mens der i Kosovo ses den mindste (4,9 %).

75 % af de 15-16-årige mener, at det er let eller meget let at få fat i alkohol – en opfattelse der er mest udbredt i Danmark og Tyskland (94 %).

Rusdrikning hos unge

Rusdrikning eller binge drinking – defineret som indtagelse af fem eller flere genstande ved én lejlighed inden for de seneste 30 dage ses hos 31 % flest i Danmark (55 %), og Tyskland (49 %) og færrest i Island (8,9 %).

Sociale faktorer og drikkemønstre

Alkohol er et stof, der på mange måder er anderledes end mange andre risikofaktorer som stort alle har en negativ social gradient – forstået på den måde, at dårligt socioøkonomisk stillede ryger mest, motionerer mindst og spiser mest usundt. Sådan forholder det sig ikke entydigt med alkoholforbruget i Danmark. Sammenhængen mellem fx uddannelsesniveau og andelen af storforbrugere afhænger af alder og køn.

Social ulighed er et begreb der dækker over flere ting og kan fx være forskellige socioøkonomiske gruppers forskellige muligheder for at udnytte sundheds- og forebyggelsestilbud, råd og vejledning, men det er næppe så simpelt, at udvikling af alkoholproblemer på baggrund af sociale problemer kan forklares herved. Årsagssammenhængen er formentligt tovejs, og der er eksempler på udvikling af alkoholproblemer som en følge af socioøkonomisk deroute, men også at alkoholproblemer leder til social deroute.

Beskæftigelse

Andelen af storforbrugere blandt arbejdsløse var 14,5 %, 12,2 % blandt førtidspensionister og 13,1 % blandt andre uden for arbejdsmarkedet. Det er ikke væsentligt forskelligt fra andelen blandt beskæftigede, som er 13,3 %.

Uddannelsesniveau

Blandt både mænd og kvinder er der ikke nogen entydig sammenhæng mellem uddannelsesniveau og andelen af storforbrugere bortset fra aldersgruppen 65 år og derover, hvor andelen er størst blandt personer med en lang videregående uddannelse.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Alkohol - forbrug, skader og behandling

Ulrik Becker

Professor emeritus, dr.med., Syddansk Universitet