fedtvæv

Hvidt eller gult fedt er det almindelige fedtvæv. I hver celle er fedtet samlet i en enkelt dråbe, der kan variere meget i størrelse og blive op mod 100 µm. Denne type fedtvæv betegnes også unilokulært fedt.

Fysiologisk fedt er fedtvæv, som ikke mobiliseres selv ved svær sult. Det findes omkring nyrerne, i øjenhulen, hvor det danner leje for øjeæblet, samt i spædbarnets kinder, hvor det hindrer, at kinderne suges ind, når barnet dier. Selv svært underernærede spædbørn har derfor struttende kinder.

Brunt fedt er en særlig type fedtvæv specialiseret til at producere varme. I brune fedtceller er fedtet fordelt på et stort antal mindre dråber og betegnes derfor også multilokulært fedt. Den brune farve skyldes cellernes store indhold af særlige mitokondrier, der indeholder et protein, thermogenin, der afkobler den oxidative fosforylering, dvs. den normale produktion af cellernes energistof ATP, således at energien ved fedtnedbrydningen frigøres direkte som varme.

Brunt fedt findes i større mængde hos visse mindre pattedyr, navnlig dem, der går i vinterdvale, fx flagermus. Mennesket er ved fødslen og i spædbarnsalderen udrustet med brunt fedt, bl.a. omkring de store kar i bughulen, hvorfra varmen hurtigt fordeles med blodstrømmen i hele legemet.