Ved kapervæsen, kaperi, forstår man anvendelse af privatejede og civilt bemandede skibe under krig med det formål at opbringe fjendtlige handelsskibe samt neutrale skibe, der medførte kontrabande. Kapervæsenet florerede fra 1500-tallet til slutningen af 1800-tallet. Legal kapervirksomhed forudsatte, at ejeren af kaperskibet havde et kaperbrev, der var udstedt af en anerkendt regering, at han og hans folk overholdt den almindeligt gældende krigsret, samt at lovligheden af opbringelsen blev pådømt af en såkaldt prisedomstol, nedsat af den regering, der havde udstedt kaperbrevet.
Faktaboks
- Etymologi
- 1. led i ordet kapervæsen kommer af nederl. kaper, se kapervogn.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.