kikkert

• Galilei-kikkert (teaterkikkert). Her er objektivet en samlelinse, og okularet en spredelinse, hvorved man får et retvendt billede. Forstørrelsen er som regel ringe, højst ca. fire gange.
• Kepler-kikkert (astronomisk teleskop). Her er både objektiv og okular samlelinser eller hulspejle. Det giver et omvendt billede, hvilket dog er uden betydning ved astronomiske observationer (se også teleskop).
• Terrestrisk kikkert (søkikkert). Kepler-kikkert, hvor der er tilføjet en ekstra samlelinse, som gør billedet retvendt. Kikkerten har den ulempe, at den er ret lang.
• Prismekikkert. Kepler-kikkert, hvor der i strålegangen er indsat prismer, som dels gør billedet retvendt, dels "folder" strålevejen, så kikkerten kan gøres kort. Oftest sammenbygges prismekikkerter til begge øjne, hvorved billedet kan ses med dybde. Tværafstanden mellem de to objektivlinser bestemmer kikkertens dybdeskelneevne.

En kikkert specificeres ofte ved to tal, fx 8×50, hvor det første tal angiver vinkelforstørrelsen og det andet diameteren (i mm) af objektivet. Forstørrelsen bestemmes som forholdet mellem diameteren af det lysbundt, der kommer ind i kikkerten, og det, der forlader okularet. Er forstørrelsen større end ca. 8 gange, kræves stativ for at få et roligt billede. Diameteren af objektivet bestemmer, hvor meget lys der når øjet, og dermed hvor lyssvage objekter der kan skelnes. Den er desuden bestemmende for opløsningsevnen, som er givet ved forholdet mellem lysbølgelængden og objektivdiameteren.

• astronomiske instrumenter