Klitoris er en del af de ydre kvindelige kønsorganer, som er særligt følsom ved berøring. Den fyldes med blod og svulmer op (og i nogen grad forlænges) ved seksuel stimulering. Sådan stimulering kan give orgasme. Det sker reflektorisk, fordi klitoris er forbundet til et 'erektioncenter' i rygmarvens nedre del (S2-S4). Orgasmen udløses dermed af det ikke-viljestyrede autonome nervesystem (parasympaticus). Udviklingsmæssigt svarer klitoris til en del af mandens penis (corpora cavernosa), og ligesom denne er den hovedsageligt dannet af erektilt væv. Vævet består af blodkar (vener), som fyldes ved stimulering. Klitoris er rigt udstyret med sensoriske nerveender (grene fra nervus pudendus), og den får blodtilførsel via arteria pudenda interna.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kommer af græsk kleitoris ‘kileren’
Også kendt som

clitoris

Klitoris' opbygning

Klitoris er opbygget af to spoleformede svulmelegemer(crura clitoridis), som på hver side er forbundet med den nedre gren af kønsbenet (os pubis). De er omgivet af en del af bækkenbundens muskulatur (musculus ischiocavernosus), som ved sammentrækning bidrager til at øge blodfyldningen ved svulmen. De to svulmelegemer forenes lige under symfysen (symphysis pubica) i den cirka én centimeter lange forreste, synlige del, glans clitoridis.

Den synlige del er delvist dækket af en hudfold (preputium clitoridis), som er dannet af forbindelsen mellem de indre kønslæber (labia minora pudendi). Hudfolden forhindrer den stimulerede klitoris i en erektion og presser den i stedet ned mod vaginalåbningen, så den ved penetrerende samleje kommer i kontakt med mandens penis. I ikke-stimuleret tilstand dækkes glans clitoridis næsten fuldstændigt af hudfolden.

Under klitoris udmunder urinrøret (ostium urethrae externum).

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig