Hypertyreose er en sygdom kendetegnet ved symptomer på højt stofskifte på grund af unormalt stærk produktion og udskillelse af hormonerne thyroxin og trijodthyronin fra en skjoldbruskkirtel, der ofte er forstørret (struma).
De mest almindelige årsager til hypertyreose er:
Graves' sygdom regnes blandt de autoimmune sygdomme, hvilket vil sige, at antistoffer dannet i organismen mod eget væv spiller en væsentlig rolle i sygdomsudviklingen. Det vigtigste af disse er TRAS (TSH-receptor-antistof). Dette antistof binder sig til TSH-receptoren på cellemembranen og fungerer som et "falsk" TSH, der stimulerer cellen til øget thyroxinproduktion uafhængigt af det normale hypofysære TSH, som knap er målbart i blodet hos personer med hypertyreose. TRAS påvises hos langt de fleste patienter, mens det ikke kan påvises hos raske personer. Antistoffer er også involveret i udviklingen af øjensymptomerne ved sygdommen, men mekanismen for dette er usikker.
Som for andre autoimmune sygdomme kan man også for Graves' sygdom påvise en sikker familiær disposition, men man ved ikke, hvad der udløser sygdommen. Man synes at være mest udsat for Graves' sygdom under og lige efter en graviditet, ved øget jodindtag, i forbindelse med infektioner, og når man afslutter kortisonbehandling. Sygdommen er otte gange hyppigere hos kvinder end hos mænd.
Ved toksisk knudestruma er skjoldbruskkirtlen forstørret og indeholder større og mindre knuder. Dette ses hyppigst hos ældre personer, der har haft tendens til jodmangel. Efterhånden kan der udvikle sig knuder, der undslipper normal hormonel kontrol og producerer for store mængder thyreoideahormoner med hypertyreose som resultat.
Sygdommen kan også være betinget af en godartet tumor i skjoldbruskkirtlen, men hos disse personer er der ikke antistoffer (TRAS) i blodet.
En meget sjælden årsag til hypertyreose er øget TSH-produktion og stimulering af skjoldbruskkirtlen på grund af en godartet hypofysetumor.
Selvom der findes flere årsager til overproduktion af hormoner fra skjoldbruskkirtlen, vil sygdomsbilledet præges af symptomer og tegn på øget stofskifte. Dette er blandt andet varmefølelse, og at varmetolerancen nedsættes. Kalorieforbruget bliver stort, og der optræder vægttab, selvom personen spiser meget. Hænderne ryster let, og personerne er ofte nervøse og irritable. Musklerne svækkes. Hormonerne påvirker hinanden, og kulhydratstofskiftet ændres i retning af diabetes. En latent, ikke symptomgivende diabetes kan blive manifest eller symptomgivende.
Hjerteaktionen øges. Et typisk tegn er takykardi; hurtig hvilepuls med frekvens over 100, når personen er i ro. Der kan også opstå hjerteflimmer. Findes der ikke anden årsag til hjerteflimmer, kan muligheden for hypertyreose overvejes. Tarmfunktionen bliver også hurtigere end normalt, og dette kan resultere i diarré.
Ved Graves' sygdom kan man også se ændringer i øjnene. Øjnene virker store, glansfulde og udstående.
Ved mistanke om hypertyreose kræves der flere undersøgelser. Man kan finde ud af, om stofskiftet er forhøjet ved at måle niveauet af thyreoideahormonerne thyroxin og trijodthyronin i blodet. Hvis koncentrationen af thyreoideastimulerende hormon (TSH) fra hypofysen er lav, indikerer det, at årsagen til hypertyreosen skal findes i selve skjoldbruskkirtlen. Påvisning af TRAS i blodet tyder på, at personen har Graves' sygdom. Hvis der ikke påvises TRAS, er det kan det være nødvendigt at lave en nuklearmedicinsk isotopundersøgelse af skjoldbruskkirtlen, som kan bruges til at påvise, om der er områder af kirtlen, der er mere aktive end andre. Dette er typisk for toksisk knudestruma og enkeltknuder.
Behandlingen kræver nøje vurdering af det enkelte tilfælde. Der står principielt tre behandlingsmetoder til rådighed:
Kirurgisk behandling vælges ofte, hvis struma er stort og giver tryksymptomer fra luftrøret og vokser ned i brystkassen. Kirurgisk behandling kan give hurtig og god effekt, men det kan også give komplikationer. Det er ikke altid helt enkelt at vide, hvor meget af kirtlen der skal fjernes. Der kan opstå en nerveskade, som igen kan påvirke stemmebrugen.
Før operationen behandles personen ofte med medicin for at få stofskiftet ned og eventuelt for at få kirtlen til at skrumpe og have mindre tendens til at bløde under indgrebet. De mest brugte medikamenter er de såkaldte thiamidtyreostatika, som virker ved at hindre dannelse af hormoner i skjoldbruskkirtlen. De virker ikke på allerede dannede hormoner, og det tager derfor én til tre uger, før der kommer effekt af behandlingen. Der startes normalt med relativt høj dosering, som så kan reduceres, efterhånden som symptomerne forsvinder. Efter et til to år forsøges det ofte at afslutte behandlingen. Resultatet af dette er noget varierende. Ikke sjældent må behandlingen startes op igen, og valget vil da ofte stå mellem kirurgisk behandling eller behandling med radioaktivt jod.
Lægemiddelbehandling over længere tid er som regel kun aktuelt ved Graves' sygdom, da denne har en tendens til at gå over af sig selv. Adrenerge betablokkere giver hurtig og god symptomlindring samtidig med, at de giver beskyttelse mod den øgede adrenerge aktivitet, som skjoldbruskkirtelhormonerne giver. Præparaterne bruges også som forbehandling ved kirurgi. Jodbehandling bruges også til dette.
Behandling med radioaktivt jod anvendes ofte i behandlingen af hypertyreose og er ofte førstevalget ved toksisk knudestruma og enkelt toksisk knude.
Der er få kontraindikationer mod sådan behandling, som dog oftest anvendes hos dem, der får sygdommen i mere voksen alder. Skjoldbruskkirtlen bruger jod til sin hormonproduktion. Det radioaktive jod koncentreres derfor i kirtlens hormondannende celler og ødelægger disse.
Thyrotoksisk krise er en frygtet komplikation ved hypertyreose. Tilstanden er sjælden. Den præges af uro, høj feber, udtørring og hurtig hjerteaktion, som kan gå over til atrieflimmer. Det kræver hurtig og intensiv behandling. Selv med optimal behandling på hospital er thyrotoksisk krise en meget farlig tilstand.
Behandlingstilbuddene er blevet betydeligt bedre i løbet af de seneste år, og dermed er fremtidsudsigterne blevet langt bedre end før. Behandling med radioaktivt jod og kirurgi vil som regel føre til, at personen udvikler hypotyreose og vil have behov for livslang behandling med thyroxin. Alligevel er dette at foretrække, da behandlingen med thyroxin er lettere at styre og har færre bivirkninger end lægemiddelbehandling, der dæmper stofskiftet.
TEMA | En af verdens mest magtfulde ledere, Kinas præsident Xi Jinping, mødtes torsdag med den amerikanske præsident Donald Trump. Kina har siden 1980’erne stået for cirka en tredjedel af den globale vækst. Det er mere end USA og EU tilsammen.
Kristi himmelfartsdag er en kristen helligdag, der fejrer, da Jesus, ifølge Bibelen, steg til himmels efter at være opstået fra de døde i påsken.
Det internationale Melodi Grand Prix afholdes i år uden deltagelse af en række lande, der boykotter sangkonkurrencen. Landene mener, at Israels krigshandlinger i Gaza bør udelukke dem fra Eurovision. Israel er blandt bookmakernes favoritter til at vinde årets konkurrence.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.