Muskelten er et særligt sanseorgan for bevægeapparatet i form af strækreceptorer i den tværstribede muskulatur, som registrerer ændringer i musklens længde. Også i senerne findes der strækreceptorer, kaldet senetene.
Faktaboks
- Etymologi
-
Andet led af ordet muskelten, ten, kommer fra ligheden med spinderedskabet.
Muskeltene er også receptorer for reflekser og giver information til centralnervesystemet om muskeltilstanden, så både kraften i musklerne og stillingen i leddene bliver hensigtsmæssig.
Signaler fra muskeltene kan udløse simple reflekser, fx knærefleksen. Signaler fra kroppens mange muskeltene kan i bevidstheden sammenfattes til stillingssansen, den proprioceptive sans, der er af fundamental betydning for koordinering af musklernes arbejde ved komplicerede bevægelser.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.