En salskirke kalder man en kirke, der kun har ét skib. Det kan evt. være flankeret af kapeller, men skibet skal være udformet, så helheden synes at udgøre ét stort rum.
Bygningstypen er egnet til prædikener, og den blev især populær i renæssancen og den tidlige barok. Et eksempel er Kastelskirken fra 1703-1704 i København.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.