Stamtræet for de skedehornede hovdyr (familien Bovidae), der viser saolaens placering sammen med okserne i stammen Bovini. (1) Underfamilien Bovinae, (2) underfamilien Antilopinae.
Saolaen er et gådefuldt antilopelignende hovdyr, der ofte har været omtalt som ”Asiens enhjørning”. Den videnskabelige opdagelse af saolaen i Vietnam i 1992 regnes for en af de største sensationer inden for pattedyrforskningen i det sidste århundrede.
Den er det eneste store landlevende pattedyr, som aldrig er blevet observeret af biologer i naturen, og er en af verdens sjældneste og mest truede dyrearter. Mange frygter, at saolaen måske allerede er blevet udryddet.
I forbindelse med en generel undersøgelse af dyrelivet i Vu Quang Naturreservatet i Annamit-bjergene i Vietnam tæt på grænsen til Laos i 1992 faldt en forsker tilfældigvis over nogle lange horn i et hus tilhørende en lokal jæger. Hornene mindede ikke om noget andet, man kendte fra Sydøstasien. Det satte gang i en større eftersøgning, der førte til yderligere fund af horn og kranier samt tre skind. Der var tydeligvis tale om en for videnskaben helt ny art.
Den opsigtvækkende opdagelse blev publiceret i en artikel i tidsskriftet Nature i 1993 med den danske genetiker og hovdyrforsker Peter Arctander (f. 1949) som medforfatter. Kort tid derefter blev det bekræftet, at saolaen også eksisterede i Laos.
Udover rester fundet i landsbyer i Annamit-bjergene, især horn, kendes saolaen kun fra fotos med kamerafælder, omkring ti individer i fangenskab, der alle højst overlevede i nogle måneder, og lokales observationer. Arten er aldrig blevet observeret af biologer i den fri natur.
Saolaen (Pseudoryx nghetinhensis) hører til de skedehornede hovdyr (familien Bovidae), men hvem den er nærmest beslægtet med, har været meget omdiskuteret. Det er tidligere blevet foreslået, at den skulle høre sammen med enten nilghai og firhornet antilope (stammen Boselaphini), de spiralhornede antiloper (stammen Tragelaphini) eller stammen Caprini (geder, får m.fl.). Dens videnskabelige slægtsnavn Pseudoryx er en reference til, at dens horn ligner hornene hos oryxerne, som er ørkenlevende afrikanske antiloper.
På baggrund af DNA-undersøgelser er der i dag konsensus om at placere saolaen i stammen Bovini som søsterart til okserne. Det er blevet forslået, at den i form minder om forfædrene til okserne.
Saolaen vejer 70-100 kg og har en skulderhøjde på 84-96 cm. Begge køn har lange, slanke, let krumme og spidse horn, der bliver op til 55 cm lange målt langs kurven. Pelsen er forholdsvis kort, blød og mørkebrun med iøjnefaldende hvide tegninger på hovedet, bagenden og fødderne.
Saolaen kendes kun fra regnfuld, stedsegrøn skov (engelsk: ever-wet forest) i Annamit-bjergene i grænseområdet mellem Vietnam og Laos.
Ifølge lokale i saolaens udbredelsesområde forekommer den oftest alene, men der findes rapporter om grupper på 2-7 individer. Man formoder, at den først og fremmest lever af blade.
Kamerafældebilleder og observationer af individer i fangenskab antyder, at saolaen er mest aktiv om dagen og i skumringen.
Den største trussel mod saolaen er uden tvivl jagt, i særdeleshed med snarer.
Den sidste videnskabelige registrering af en saola er et kamerafældebillede fra Vietnam i 2013. Der findes ingen individer i fangenskab, og mange frygter, at arten nu er uddød. Ifølge Bill Robichaud, medstifter af IUCN’s Saola Working Group og Saola Foundation, har man dog modtaget overbevisende rapporter fra lokale både i Vietnam og Laos om, at saolaen stadig findes. Hvis saolaen endnu eksisterer, er den et af verdens mest truede store pattedyr.
Om vinteren står Solen langt under horisonten om natten. Så er himlen mørk. Om man kan se stjernerne, kommer an på vejret og lysforureningen. Dark Sky er områder, hvor der er størst mulighed for at se stjernehimlen.
Quiz dig klogere på 2025 med 12 spændende spørgsmål – ét for hver måned af året, der gik.
Efter vedtagelsen af "The Epstein Files Transparency Act" er USA's justitsministerium nu i gang med at frigive de mange dokumenter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.