seksuel orientering

Seksuel orientering er en ung eller voksen persons seksuelle tiltrækningsmønster, sædvanligvis baseret på, hvilket køn vedkommende overvejende føler sig erotisk tiltrukket af.

En persons seksuelle orientering manifesterer sig sædvanligvis i puberteten, hvor voksenseksualiteten gradvist udfoldes. Men selvom mange mennesker opfatter deres seksuelle orientering som et integreret og stabilt personlighedstræk, kan seksuelle præferencer ændre sig over tid, efterhånden som ens erfaringshorisont og selvstændighed vokser. Desuden er seksuel orientering ofte – skønt ikke altid – tæt sammenvævet med ikke-seksuelle, romantiske følelser.

De mest udbredte seksuelle orienteringer er heteroseksualitet (seksuel interesse for personer af det andet køn), homoseksualitet (seksuel interesse for personer af det samme køn) og biseksualitet (seksuel interesse for personer af begge køn). Særligt i ungdomskulturen ser man imidlertid et stigende antal alternative seksuelle orienteringer såsom pan- og polyseksualitet (seksuel interesse, som ikke er defineret af køn), queer (en mere flydende, undersøgende og omstillingsparat seksuel interesse) og aseksualitet (vedvarende lav eller manglende interesse for sex).

I befolkningsundersøgelsen Projekt SEXUS (2017-2018) så man, at ca. 8 % af den danske befolkning identificerede sig som noget andet end heteroseksuelle, fx som homo- eller biseksuelle. Samtidig oplyste en stor andel, at de var uafklarede eller faldt uden for gængse identitetskategorier.

Forsøg på gennem psykologisk eller religiøst inspirerede metoder at ændre en persons (homo)seksuelle orientering, såkaldt omvendelsesterapi, har i praksis vist sig virkningsløse, og de bygger desuden på forældede og uetiske præmisser om, at homo- og biseksualitet er afvigende, sygt eller moralsk forkert.

Juridiske aspekter

I Danmark er det strafbart at fremsætte offentlige udtalelser, der truer, forhåner eller nedværdiger personer på baggrund af deres seksuelle orientering. Desuden kan det ifølge straffeloven være en skærpende omstændighed, hvis en forbrydelse (fx trusler eller vold) begås som følge af offerets seksuelle orientering (en såkaldt hadforbrydelse). Endelig er diskrimination på basis af seksuel orientering på fx arbejdsmarkedet eller i forhold til sundhedsydelser, forsikring og uddannelse kriminaliseret.

At gøre, føle og være

I sexologisk forskning skelner man ofte mellem tre dimensioner af seksuel orientering: adfærd (det, man gør), tiltrækning (det, man føler) og identitet (den, man er). I en bevægelig senmoderne virkelighed er der ikke noget nødvendigt sammenfald mellem disse tre domæner, og et menneske kan godt gøre eller føle noget seksuelt, uden at en tilhørende seksuel identitet følger med. Fx kan en person have sex med både mænd og kvinder, men stadig identificere sig som heteroseksuel. Også det omvendte kan være tilfældet, og i SEXUS-undersøgelsen så man, at en fjerdedel af selvidentificerede homo- eller biseksuelle slet ikke havde seksuel erfaring med mennesker af deres eget køn.

I samme undersøgelse fandt man, at ca. 3 % af danskerne identificerede sig som homo- eller biseksuelle, mens to-tre gange så mange havde haft sex med en person af samme køn som dem selv (kvinder: 8 %, mænd: 6 %). Yderligere to-tre gange så mange havde mindst én gang følt sig seksuelt tiltrukket af en person af samme køn (kvinder: 27 %, mænd: 13 %).

Generationsforskelle

Der ses store generationsforskelle i seksuel orientering. Hvor fx 0,5 % af 65-74-årige kvinder (og 0,8 % af mænd) i SEXUS-undersøgelsen identificerede sig som biseksuelle, gjaldt det samme for 6,6 % af 15-24-årige kvinder (og 2,8 % af mænd).

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.