Sepsis er en livstruende tilstand, som udløses af, at kroppen reagerer uhensigtsmæssigt på en infektion. Nogle gange er selve infektionen lokal og isoleret til et organ, fx urinblæren ved en blærebetændelse, mens infektionen andre gange spreder sig med blodet (bakteriæmi). Sepsis er en kombination af symptomer med tegn på organsvigt, som påvirker mange fysiologiske funktioner i kroppen. Der er en varierende alvorlighedsgrad, og den mest alvorlige form er septisk shock, hvor blodtrykket falder, blodforsyningen til et eller flere organer bliver kritisk lav og medfører ophør af organets normale funktion og ofte død.

Faktaboks

Etymologi
Ordet sepsis er græsk og betyder 'forrådnelse', afledning af sepein 'få til at rådne'.
Også kendt som

blodforgiftning, septikæmi (af græsk septikos 'rådden' og -æmi)

Årsager

Sepsis udløses af, at kroppen reagere uhensigtsmæssigt på en infektion. I de fleste tilfælde af sepsis er det patientens egne bakterier, der er årsagen. Infektionen kan findes udelukkende i fx lungerne, urinvejene eller centralnervesystemet, eller bakterier eller andre mikroorganismer kan komme over i blodet.

Forekomst

Det antages, at der er omtrent 30.000 tilfælde af sepsis i Danmark årligt.

Alle personer med en infektion kan udvikle sepsis.

Risikogrupper og mekanismer

Ældre og spædbørn er i øget risiko for at udvikle sepsis i forbindelse med en infektion. Det er også personer med kroniske organsygdomme, personer med nedsat immunforsvar og nyligt opererede. Det er formentlig en sammenstilling af flere uheldige forhold, der leder til den øgede risiko for sepsis. Disse indbefatter en uhensigtsmæssig påvirkning af det medfødte immunforsvar og af koagulationskaskaden, reduceret funktion af det erhvervede immunsystem, øget tilbøjelighed til skade af celler i karvæggen og cellernes evne til at lave energi, og i forvejen reduceret organfunktion.

Tidligere mente man, at en overstimulation af det medfødte immunforsvar var den primære årsag til sepsis, men forsøg på medicinsk af dæmpe denne reaktion har ikke en gavnlig effekt på forløbet af sepsis, og derfor er man gået bort fra denne teori.

Symptomer ved sepsis

Symptomerne ved sepsis kan i starten af et sygdomsforløb være vage. Patienter med mistænkt eller dokumenteret sepsis har typisk

Symptomerne på sepsis angiver svækkelse af det pågældende organ, fx ved udsættende lever- eller nyrefunktion eller nedsat bevidsthedsniveau. Hvis flere af symptomerne findes hos den samme patient, så mistænkes flerorgansvigt.

Septisk shock

Septisk shock er en alvorlig tilstand, hvor sepsis er kompliceret med et akut cirkulationssvigt, hvor kroppens blodforsyning er utilstrækkelig til at møde cellernes og organernes behov. Patienter med sepsis, og som fortsat har lavt blodtryk trods væskebehandling over få timer, har septisk shock. Septisk shock er forbundet med større risiko for død end sepsis alene.

Diagnose

For at afgøre om patientens tilstand opfylder diagnosen sepsis, er der etableret nogle enkle kriterier for vurdering af organdysfunktion.

Vurderingsskala og kriterier

Det anbefales at bruge vurderingsskalaerne quickSOFA (qSOFA) eller NEWS, når sepsis mistænkes. Ved qSOFA-kriterierne skal patienten have en infektion og opfylde mindst 2 af følgende 3 kriterier:

  • respirationsfrekvens ≥ 22/minut
  • ændret mental status
  • systolisk blodtryk ≤ 100 mmHg

Patienter, der er mistænkt for sepsis, skal så udredes for mere præcist for, om der er tegn til begyndende svigt af et eller flere organer.

Tidligere

Det systemiske inflammatoriske responssyndrom (SIRS) blev tidligere anvendt i diagnosticeringen af sepsis, men er ikke længere inkluderet i definitionen, da SIRS ikke altid er forårsaget af infektion.

Undersøgelser

Der laves flere forskellige laboratorieundersøgelser af patientens blodprøve, hvor CRP, hvide blodlegemer, SR, kreatinin, glukose, laktat med flere undersøges.

Før opstart af behandling med antibiotika tages blodkulturer, hvilket er, at bakterier dyrkes fra patientens blod, da bakterier eller andre mikroorganismer nogle gange kan komme over i blodet. Det er så væsentligt at finde infektionsårsagen (agens), og for at fastslå hvilke antibiotika, der er virksomme ud fra en resistensbestemmelse.

Andre undersøgelser, som røntgenundersøgelser, foretages også næsten altid.

Behandling af sepsis

Behandlingen af sepsis kan groft inddeles i antibiotikabehandling, organstøttende behandling og andre tiltag.

Antibiotikabehandling

Antibiotika gives så tidligt som muligt i sygdomsforløbet, helst efter at blodkulturer og andre mikrobielle prøver er taget. Der anvendes typisk en kombinationen af et smalspektret betalaktamantibiotikum og aminoglykosid.

Antibiotikabehandlingen kan løbende justeres for at være mest effektivt mod de bakterier, som er udgangspunkt for infektionen. Eksempelvis vil sepsis med bakterier fra urinvejene kræve en anden antibiotikabehandling end sepsis, der udgår fra infektion i tarmkanalen. Inden at der foreligger svar på laboratorieprøverne (blodkulturer og resistensbestemmelse), opstartes behandlingen ud fra en erfaringsmæssig antagelse, og efter laboratoriesvarene er den ansvarlige mikrobe med sikkerhed identificeret, og antibiotikaregimet vil så ofte blive justeret.

Organstøttende behandling

Eksempler på forskellige organstøttende tiltag, der stabiliserer tilstanden og som er en essentiel del af behandlingen er:

Andre tiltag

I nogle tilfælde behandles (saneres) infektionens primærfokus, fx ved en kirurgisk tømning af en byld, hvis bylden er det sandsynlige udgangspunkt for bakterierne i blodet.

Prognose

Prognosen ved sepsis afhænger af mange faktorer, blandt andet af årsagen til infektionen, hvor hurtigt en effektiv behandling indsættes, den organstøttende behandling, andre sygdomme, og patientens alder og grundtilstand. Under vejs i forløbet kan prognosen vurderes ved at optælle hvor mange organer, der udviser tegn på svigt, og hvor alvorligt svigtet er. Jo flere og mere alvorligt påvirkede de er, desto dårligere er prognosen.

Hvis septisk shock udvikles, er prognosen særligt dårlig, og flere undersøgelser viser en dødelighed på omkring 40 procent.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig