silo

Ordet betonsilo anvendes undertiden nedsættende om høje beboelsesejendomme, hvor mennesker bor tæt. Ved mange industrihavne ligger der ofte siloer, og i takt med at industrihavne lukkes eller flyttes, bliver der siloer til overs. I de senere år har der været interesse for at ombygge betonsiloer til boliger i stedet for at rive dem ned, f.eks. Gemini Residence på Islands Brygge i København. Beskrivelse af højhuse som betonsiloer er altså ikke længere kun en nedsættende betegnelse.

Fyldmaterialet i en silo påvirker væggen med et udadrettet tryk. Trykkets størrelse afhænger af materialet i siloen og af, hvor meget der er i siloen. Størst tryk forekommer i forbindelse med tømning af siloen.

I encellede siloer med cirkulært tværsnit resulterer trykkene på væggen i ringspændinger, der forholdsvis enkelt optages som træk i en stålkonstruktion eller som træk i en ringarmering i en betonsilo. I siloer med plane vægge, dvs. siloer med rektangulære tværsnit, optræder der både træk- og bøjningspåvirkninger i væggene.

Ved overgangen mellem væg og bund samt mellem væg og tag må træffes særlige foranstaltninger for at imødegå uheldige konsekvenser af tendensen til forskellige deformationer i disse konstruktionsdele.

I landbruget benyttes en silo som lagerfacilitet for foder til landbrugets animalske produktion af kvæg, svin, fjerkræ mv. Til kvæg udgør grovfoder, fx roer, græs, majs, helsæd, halm og hø, den største del af fodermængden.

• landbrug
• cement
• sukker
• korn