prolaktin

Prolaktin produceres i de såkaldte laktosomatomammotrope celler, som udgør 10–30 procent af hypofysen. Antallet af celler øges betydeligt ved graviditet.

Hormonet er nært beslægtet med væksthormon (somatotropin) og hPL.

Udskillelsen af prolaktin fra hypofysecellerne sker i pulse og reguleres hovedsageligt af hypothalamisk dopamin, som hæmmer både syntesen og frigivelsen. Thyrotropin-releasing hormone (TRH) stimulerer også udskillelsen af prolaktin, men den fysiologiske betydning er ukendt.

Prolaktin virker ved at binde sig til og aktivere specifikke receptorer i cellemembranen på målcellerne, som blandt andet findes i brystvæv og gonader.

Hovedeffekten af prolaktin sker i brystkirtlerne, hvor hormonet starter og vedligeholder mælkeproduktionen. Under en graviditet sker der store forandringer i mælkesekretionen gennem et samspil mellem især prolaktin, hormonet human placental lactogen (hPL), som produceres i placenta, og østrogen og progesteron. Produktionen af mælk hæmmes under graviditeten af de høje niveauer af østrogen og progesteron. Efter fødslen falder koncentrationen af disse hormoner hurtigt, så den stimulerende effekt af prolaktin på mælkeproduktionen dominerer og fremmer amning.

Prolaktin kan hæmmes af lægemidler, der kaldes dopaminagonister, og disse anvendes i behandling af forhøjet niveau af prolaktin (hyperprolaktinæmi), ved en hypofysetumor, der kaldes prolaktinom, samt hvis amning ønskes ophørt efter fødslen.

Hos mænd er niveauerne af prolaktin generelt noget lavere end hos kvinder, og hormonets fysiologiske betydning er stort set ukendt. Høje niveauer af prolaktin hæmmer funktionen af gonaderne på flere niveauer, hvilket kan medføre infertilitet og nedsat sexlyst (libido). I dyremodeller og i cellestudier kan der dokumenteres en række andre effekter af prolaktin, hvis betydning for menneskets sundhed og sygdom er uvis.

• hypofysen
• hormoner
• amning