psykoselidelser

I tabellen findes en oversigt over de forskellige psykoselidelser og hvor mange, som rammes af disse lidelser.

Trods mange års forskning er den præcise årsag til, at nogle personer udvikler en psykoselidelse fortsat ukendt, men det involverer et kompliceret samspil mellem genetiske og miljømæssige faktorer. Det er vigtigt at nævne, at de fleste mennesker kan blive psykotiske under særlige forudsætninger, fx ved perioder med meget lidt søvn, stofmisbrug eller traumatiske oplevelser. Det er dog forskelligt fra person til person, hvor sårbar man er for at udvikle psykose.

Overordnet set kan psykoselidelserne forstås ud fra en stress-sårbarhedsmodel. Modellen beskriver, at alle er født med en vis sårbarhed over for at udvikle psykotiske symptomer gennem vores genetik, mens oplevelser af stress og belastning gennem livet fører til, at man på et tidspunkt krydser denne psykosetærskel. Mange års forskning har identificeret faktorer, der øger risikoen for at udvikle en psykose, men de individuelle effekter er forholdsvis små, og det er derfor sandsynligt, at biologiske, psykologiske og sociale faktorer kumulerer over tid og gradvist i samspil øger risikoen for at udvikle psykose.

Symptomerne ved psykose inddeles i forskellige kategorier, herunder såkaldte positive symptomer (også kaldet psykotiske symptomer), såsom vrangforestillinger og hallucinationer, og såkaldte negative symptomer, såsom initiativløshed og passivitet, nedsat energi, manglende lystfølelse og social isolation.

Diagnosen baseres på systematiske samtaler gerne med både patient og pårørende, hvor lægen kortlægger symptomer og adfærd. Undersøgelsen støttes oftest af semistrukturerede interviews og gradueringsskalaer for at undersøge omfanget og alvorsgraden af symptomerne. The World Health Organization’s (WHO) klassifikationssystem ICD-10 danner grundlag for diagnostik af alle psykiske lidelser, herunder psykoselidelserne, i Danmark.

Behandlingen tilpasses det enkelte individ og til den fase af sygdommen, personen befinder sig i. Behandlingen kan indeholde fire elementer:

1. Medicinsk behandling: De fleste personer med en psykose vil opleve en reduktion i symptomer ved brug af antipsykotika. Det er også vigtigt, at personer, der har haft en psykotisk lidelse fortsætter med at bruge disse lægemidler en god stund efter, at de psykotiske symptomer er fortaget for at for at hindre tilbagefald. Den medicinske behandling skal tilpasses med tanke på både effekt og bivirkninger.
2. Social støtte: Et godt socialt netværk kan være med til at forbedre prognosen. Inddragelse af pårørende i behandlingen kan ydermere være med til at mindske sandsynligheden for tilbagefald, øge samarbejdet omkring behandling samt reducere graden af belastning hos de pårørende.
3. Psykoedukation: Undervisning i egen sygdom for at øge indsigten i egne vanskeligheder og dermed blive bedre til at mestre livet med symptomerne.
4. Psykoterapi: Der er bedst evidens for kognitiv adfærdsterapi til personer med en psykotisk lidelse.

• skizofreni
• skizoaffektiv psykose
• bipolar affektiv sindslidelse
• psykose