Roetop er bladroset, bladstilke og blade af bederoer, kålroer og turnips. Roetoppe har almindeligvis et højere indhold af råprotein end roen og bruges til foder.

Bederoetoppe

Da bederoer dyrkes mere end kålroer og turnips, er roetoppe af bederoer også mest almindelige som foder.

Udbyttet af bederoetoppe ligger ofte mellem 3000 og 4000 foderenheder pr. ha. Bederoetoppe er et udmærket kvægfoder, som ved ensilering kan gøres til en langtidsholdbar foderreserve (se konservering).

Kålroe- og turnipstoppe

Kålroer og turnips er mindre dyrkede og derfor er deres roetoppe mindre brugt som foder. Flere kilder beskriver dem dog som velegnede, hvis de introduceres gradvist. For pludselig overgang til dette foder og store mængder kan give dyrene helbredsproblemer. Enkelte kilder understreger, at kålroe- og turnipstoppe ikke egner sig til foder for malkekøer.

Gødning

En del bederoetoppe nedpløjes som gødning, men herved opnås ikke en biologisk optimal nytte af deres næringsindhold.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig