Raps og ræddiker afbildet på tysk anskuelsestavle. Den gule raps ses i billedets højre side.

Af /Det Kongelige Bibliotek.
Licens: CC BY 2.0

Raps er en indtil meterhøj, en- eller flerårig plante i slægten kål (Brassica) i korsblomstfamilien (Brassicaceae). Planten ligner den vilde agerkål, men den er højere, og dens blomsterstand er længere.

Faktaboks

Etymologi
Videnskabeligt navn: Brassica napus L. ssp. napus
Også kendt som

Ordet raps kommer af tysk Raps, forkortelse af Raap-Saat, oversat fra latin semen rapicium 'roesæd', af rapum 'roe'.

Oprindelse

Raps kendes ikke som vildtvoksende men ses forvildet fra dyrkning. Den er muligvis opstået i Middelhavsregionen ved krydsning mellem agerkål (Brassica rapa L.) og havekål (Brassica oleracea L.). Raps er nært beslægtet med kålroe (Brassica napus L. ssp. rapifera, Napobrassica-gruppen), en grøntsags- og foderplante med stærkt opsvulmet rod, som er plantens spiselige del.

Beskrivelse

Rapsens blade er glatte og blåduggede, forneden stilkede, foroven ustilkede med hjerteformet basis. Blomsterne har ca. 1 cm lange, gule kronblade og er samlet i en klase. Frugten er en 5-10 cm lang skulpe med olierige frø.

Anvendelse

Raps er Europas og Danmarks vigtigste olieplante og verdens tredjevigtigste. Den dyrkes i to kulturformer; vinterraps (Biennis-gruppen), der sås i august og blomstrer året efter i maj, og vårraps (Annua-gruppen), som sås om foråret og blomstrer i slutningen af juni og begyndelsen af juli.

Plantens blade og stængler er spiselige, og de gule blomster producerer en nektar, som giver en næsten hvid honning med en mild smag.

Produktion

I Danmark er vinterraps den mest udbredte pga. sit højere udbytte. I perioden 2013-2014 var der årligt ca. 170.000 ha vinterraps og 1450 ha vårraps. I 2021 var arealet med vinterraps 162.000 ha og høstudbyttet 651.000 ton.

Lidt under en tredjedel anvendes i levnedsmiddelindustrien i form af madolie, smørbare blandingsprodukter, margarine og mayonnaise.

Lidt over to tredjedele af den danske raps raffineres til biodiesel. der blandes i fossil dieselolie. Biodiesel er oftest et biprodukt fra fremstillingen af foderkager til kreaturer.

Rapsolie

Vårrapsfrø indeholder ca. 41 %, og vinterraps ca. 44 % olie.

Hovedkomponenten i rapsolie er triglycerider med oliesyre som den dominerende fedtsyre, mens indholdet af mættede fedtsyrer er lavt. Proteinindholdet er 20-23 %, højest i vårraps.

Ved forædling er frøenes indhold af glukosinolater og erucasyre, der gør dem giftige eller uspiselige pga. smagen, reduceret til et så lavt niveau, at presse- og ekstraktionsrester er velegnede som proteinfoder til husdyr. Se foderkager.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig