På topfuglejagt forsøger man at nedlægge hønsefugle, der om vinteren raster i toppen af træer. Her er det tjurer i toppen af et fyrretræ.

Topfuglejagt er jagt på hønsefugle, der raster i toppen af træer.

Jagtformen kendes især fra vores nordiske nabolande og de øde skovområder og fjelde, hvor urfugl og tjur holder til. Disse to arter udgør målet for jagten. Når sneen ligger tungt, søger fuglene føde i træernes toppe, hvor adskillige fugle af samme art kan samles ad gangen. Selv om disse skovlevende hønsefugle er forholdsvis store fugle, kan de alligevel være svære at opdage, og da de selv er vagtsomme og årvågne fugle, testes jægerens evner til fulde.

Jægeren afsøger skoven på ski og søger gammelkendte trægrupper, som fuglene ynder at besøge. Kikkerten skal bruges flittigt for at opdage fuglene først, og jægeren skal gerne selv være klædt i hvidt. Dette er i sig selv en fysisk krævende indsats, som dog yderligere øges, når fuglene er lokaliseret. Så starter pürschen, hvor jægeren skal bringe sig på skudhold. Ofte skal der kravles eller endda maves frem i sne og is for at få skud. Og disse skal afgives i hård frost og på lange afstande mod et ganske lille mål.

Jagten kendes fra gammel tid, hvor skovfuglene var et vigtigt bidrag til de fattige skovfolks husholdninger, og den er stadig en yndet om end begrænset dyrket jagtform. Fuglene kan lokkes til ved opsætning af lokkefugle, hvilket kan øge chancerne, selv om de mest inkarnerede foretrækker den uforstyrrede udgave alene i vildmarken.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig