Uncus er den bagoverbøjede forreste ende af gyrus hippocampi/parahippocampalis i hippocampus beliggende mediobasalt i storhjernens tindingelap. Den forreste del af uncus udgør en vigtig "endestation" i lugtebanen beliggende tæt på amygdala, mens den bageste har forbindelse til hippocampus. Uncus har betydning for vores opfattelse af lugt samt for hukommelse og læring.

Ved epilepsi med udspring i uncus kan personen opleve ubehagelige lugtefornemmelser.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig