utilitarisme

Portræt af Jeremy Bentham, der regnes for grundlægger af utilitarismen.

Jeremy Bentham

Af Henry William Pickersgill (1782-1875)/National Portrait Gallery.

Licens: CC BY NC 3.0

Utilitarisme er en etisk teori, der siger, at en handling er etisk rigtig, hvis der ikke findes andre mulige handlinger, der resulterer i en større livskvalitet.

Faktaboks

Etymologi: Ordet utilitarisme kommer af latin utilitaris, der er et adjektiv til utilitas 'nytte', der er en afledning af uti 'bruge', og -isme.

I en mere populær formulering præsenteres utilitarismen undertiden som tanken om ”størst mulig lykke til det størst mulige antal individer”.

Ifølge utilitarismen er det altså alene konsekvenserne af en handling, der bestemmer, om handlingen er etisk rigtig eller forkert – nemlig de konsekvenser, handlingen har for alle berørte parters livskvalitet.

Upartiskhed i utilitarismen

En vigtig del af utilitarismen er tanken om upartiskhed. Ifølge denne tanke tæller alles livskvalitet lige meget i den etiske vurdering. For utilitarister er der således ikke en relevant forskel på, hvis livskvalitet, der påvirkes af en handling. En handlende persons egen livskvalitet er ikke mere eller mindre vigtig end en fremmed persons livskvalitet.

Ligeledes gør det ingen etisk forskel, om bæreren af livskvalitet har det ene eller andet køn, er rig eller fattig, er kriminel eller lovlydig eller er mennesker eller dyr. Det der tæller, er alene at maksimere den samlede mængde af livskvalitet gennem sine handlinger.

Teorier om livskvalitet

For at utilitarismen kan bruges til at fastlægge, hvilke handlinger der er rigtige eller forkerte, er det en forudsætning, at man kan sige noget om, hvad livskvalitet er, samt hvad der er bestemmende for mængden af livskvalitet.

Gennem tiden har der blandt utilitarister ikke været fuld enighed om, hvilken teori om livskvalitet der er mest plausibel. Nogle utilitarister har fx tilsluttet sig en hedonistisk teori om livskvalitet, mens andre har været fortalere for en præferenceteori for livskvalitet.

Historie

Utilitarismen vandt stor tilslutning i sidste halvdel af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet. Blandt de tidlige filosoffer, der formulerede den utilitaristiske tankegang, var en række britiske og franske oplysningstænkere såsom Claude Adrien Helvetius (1715-1751) Francis Hutcheson og Joseph Priestley. Det engelske filosof Jeremy Bentham anses dog for utilitarismens faderfigur.

Utilitarismen i 1800-tallet

Mere end nogen anden før ham udfoldede Jeremy Bentham utilitarismens indhold og anvendte teorien som udgangspunkt for vurderinger af en lang række samfundsmæssige forhold.

I generationen efter Bentham blev John Stuart Mill den mest centrale talsmand for utilitarismen, mens tankegangen blev forsvaret i slutningen af 1800-tallet af Henry Sidgwick.

Utilitarismen i 1900-tallet

I 1900-tallet var en af utilitarismens centrale skikkelser den engelske filosof Richard M. Hare, der på baggrund af overvejelser om, hvad der kendetegner etiske udsagn, udviklede et forsvar for utilitarismen.

En anden afgørende moderne fortaler er den australske filosof Peter Singer, der har anvendt den utilitaristiske tankegang i sine vurderinger af en lang række forskellige udfordringer inden for anvendt etik. Singer har bl.a. været en af de fremmeste fortalere for vegetarianisme.

Kritik af utilitarismen

Utilitarismen har løbende været genstand for filosofisk kritik. Den vigtigste kritik er, at utilitarismen ved alene at have fokus på den samlede mængde af livskvalitet, ser bort fra, at mennesker er individuelle væsener. Teorien åbner dermed for, at nogle individer kan ofres eller krænkes, hvis dette vil resultere i den største samlede mængde livskvalitet.

Diskussionen mellem utilitarismen (eller andre konsekventialistiske etiske teorier) og dens kritikere spiller stadig en central rolle inden for dele af den etiske teori.

Blandt 1900-tallets vigtigste kritikere af utilitarismen er bl.a. den engelske filosof Bernard Williams (1923-2003) og den amerikanske politiske filosof John Rawls.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Etik

Jesper Ryberg

Professor, ph.d. og dr.phil., Roskilde Universitet