Viser opslag med etiketten Leslie Winther. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Leslie Winther. Vis alle opslag

4. marts 2018

SimsSøndag #37

Leslie Winther
Kapitel 15

 Leslie er begyndt at glæde sig rigtig meget til at blive gift. Hun ser frem til brylluppet og hun glæder sig til at sige ja, til at dele resten af sit liv med Salim.
Hun vil gerne være flottere end Salim nogensinde kan forestille sig hende, så hun har meldt sig ind i Træningscenteret Himmelstrejf.

Hun bruger en del tid i centeret, hvor hun giver den gas for at komme i bedre form. Der bliver brugt tid på 
både konditions- og styrkestræning.
Det er ikke altid det er ligestor succes for Leslie at være i træningscenteret. Det sker ind i mellem at hun bliver for overmodig, og giver den lidt mere på løbebåndet, end hvad hun selv kan følge med til.

Træningen koster derfor ind i mellem nogle blå mærker og pinlige minder. 
I træningscenteret har Leslie mødt Darling Walsh. En af byens teenagere, som bruger meget tid i centeret også. De begynder at snakke sammen, og det viser sig at Darling har en masse viden om træning og sund livsstil.
Leslie ser sit snit til at blive klogere på, hvad det præcis er, hun har givet sig i kast med. Hun spørger derfor om Darling er interesseret i at hænge ud. Det vil Darling gerne, så de bruger en hel eftermiddag sammen, hvor Darling viser Leslie en masse forskellige øvelser hun kan bruge. Darling får også presset Leslie lidt mere, end hvad Leslie selv er i stand til. Da Darling er nødt til at tage hjem, er Leslie overbevist om, at hun nu er fået en træningsmakker.
Da Darling tager hjem, er Leslie ikke selv helt klar til at tage hjem, så hun går uden for, og finder en basketball.

Hun bruger et par minutter på at skyde på mål. Men hun indser hurtigt at hendes krop er total udmattet efter en lang eftermiddag med en masse nye og forskellige øvelser.
Da Leslie kommer hjem, får hun lagt sig på sofaen inden hun gør andet. Hun falder i søvn, i løbet af meget få minutter. Hun har hverken været i bad eller fået skiftet tøj, men hun er gået helt kold på sofaen.

Efter halvanden time på sofaen, vågner Leslie igen. Sulten har meldt sig, så inden hun går i bad, får hun sig en bid mad.
Derefter tager hun et langt varmt brusebad. Kroppen er stadig helt smadret, med Leslie har det så godt.

Efter badet sætter hun en film på, og så ligger hun ellers på sofaen resten af aftenen. 

Efter at have sundet sig et par dage, tager Leslie igen tilbage til træningscenteret.
Denne gang giver hun sig i kast med boksningen. Darling fortalte Leslie at det var godt for hele kroppen med boksning, så det skulle prøves af.

Det går ikke super godt i starten. Leslie har svært ved at styre armene, når hun har de store handsker på. Men efter at have været i gang i et stykke tid, bliver det lettere og Leslie kan mærke at hun bedre kan kontrollere sine kræfter og arme. 
Det første Leslie gjorde, da hun kom hjem fra træningen, var at smide sit træningstøj i vaskemaskinen, så hun kunne komme om og træne dagen efter igen.

Da tøjet var færdig i vaskemaskinen, lagde hun det i tørretumbleren, og da det var tørt, lagde hun det sammen og tilbage i skabet.
Leslie kunne godt se, at det ikke fungerede at hun kun har 1 sæt træningstøj. Så hun tog ned i beyn, for at kigge på nyt træningstøj.

Hun endte med at købe to og et halvt sæt nyt tøj. De bukser hun havde, var hun så glad for, at hun blot købte en ny top til det.

Derudover købte hun to nye par bukser, to nye toppe og ekstra sko.

Nu er hun helt klar til at give den gas med træning flere gange i ugen - og uden at vaskemaskinen skal køre hver dag.
Den snak Leslie havde med Darling den dag i træningscenteret, har sat sig fast i Leslies hoved.

Hun er nødt til også at justere lidt på sine måltider, så hun får noget sundere at spise end ostesandwiches, burger og hotdogs.
Efter lidt mere research, har Leslie fået køleskabet fuldt op med grøntsager, og hun er begyndt at nyde salater, både med og uden kød.
At have ændret kostvaner og være begyndt på træning, har udover at arbejde med Leslies form, givet hende en helt ny form for overskud, når hun kommer hjem fra arbejde.

Hun har derfor taget en gammel drøm op. Hun har købt et staffeli, og er begyndt at male.

Leslie er helt igennem glad. Hun har en skøn (kommende) mand, som hun elsker inderligt. Hun har et dejligt job, hvor hun får lov til at skrive på sine bøger. Hun har fundet glæde i at træne, og så er hun begyndt at male. Alt er som det skal være.

28. januar 2018

SimsSøndag #32

Leslie Winther
Kapitel 14

Efter solnedgangen tog Leslie og Salim hjem til Leslie. Salim skulle overnatte. Det føltes naturligt. Inden de gik i seng valgte de at se en film. Under filmen var der noget Leslie ikke helt fangede, så hun spurgte Salim hvad der var sket. I stedet for et svar, som der blot et "Shh" fra Salim. Han var ikke god til snak når han virkelig blev grebet af film.

Efter de havde set film sagde Leslie:
"Jeg har en overraskelse til dig", mens hun rakte hånden frem. I den havde hun en lille æske til Salim. Han så noget forundret ud, for det kunne jo ikke være endnu en forlovelsesring. Da han åbnede kiggede han på hende. "Jeg synes du skulle have din egen nøgle. Til min lejlighed" sagde Leslie og fortsatte, da Salim ikke sagde noget, "Så kan du kommer herover lige når det passer dig. Så kommer jeg ikke til at lukke dig ude af mit liv igen. Nu kan du altid komme ind". Salim blev så glad for overraskelsen. Efter overrækkelsen af nøglen, gik de i seng. 


At Salim nu havde sin egen nøgle, betød at han oftere kom på besøg. Han kom ikke uannonceret, selvom Leslie havde givet ham lov til det. Han ville ikke overskride hendes grænser, så han skrev eller ringede altid i forvejen. Så var hun advaret, uanset om hun svarede ham eller ej. 
Meget af tiden, når Salim var på besøg, gik med at snakke om bryllup. Hvornår skulle det være? Hvem ville de invitere med? Der var så mange ting, der skulle snakkes igennem og planlægges. 
En ting var de i dog helt enige i. De skulle ikke have børn endnu. De ville gerne have dem på et tidspunkt, men ikke så længe de boede inde midt i byen. De skulle først have fundet et hus, hvor der var have og mere plads. Ingen af lejlighederne var store nok til børn. Dog ville deres første prioritet være, at blive gift. Derefter måtte de se på det med huset. 

En anden fordel ved at Salim havde sin egen nøgle til Leslies lejlighed, var at når Leslie skulle på arbejde, kunne Salim blive. Så var han hos hende, når hun kom hjem igen. 
Leslie havde altid set sig selv som en enespænder, og hun trives i sit eget selskab. Men der var nu alligevel noget over tosomheden med Salim, der gjorde hende glad. 
Det var lige før det var for smertefuldt at sige farvel for at tage på arbejde. Hun var helt rundt på gulvet af ren og skær forelskelse. Hun ville være sammen med ham så meget som muligt, og meget af hendes energi blev brugt på at tænke på ham. Hun var ikke i tvivl om, at hun havde taget den rigtige beslutning, da hun var faldet på knæ for Salim.

Forelsket eller ej så skulle Leslie stadig på arbejde. Pengene skulle tjenes. Det var hårdt at være på arbejde. En hel uge i streg havde hun det ikke godt. Salim arbejde ikke længere i samme virksomhed som hende. Cheferne havde hørt nyheden om at de var blevet forlovet, og synes ikke om at have dem side om side hele dagen. Så Salim var blevet forflyttet til et andet forlag i byen. Så der var ingen Leslie kunne snakke med i løbet af dagen. Det drænede hende for energi. Så når hun endelig kom hjem igen, var hun klar til at hoppe i sin seng. Hun var så træt. Da dagene blev alt for trælse, besluttede hun sig for at begynde at skrive dagbog. På den måde fik hun tankerne ud af sindet. Så kunne hun bedre ryste det af sig, og nyde den nyvundne tosomhed hun befandt sig i.

Efter et par meget lange uger på arbejde, tog Leslie sig en feriedag. Nu skulle der slappes af. 
Hun startede dagen ud med at finde en af sine egne bøger frem. Så gik hun igang med at analysere den fra ende til anden. 
Sådan gik formiddagen og det første af eftermiddagen. 
Da hun så havde fået en hurtigt bid mad, gik hun ind i kontoret for at gå i gang med en ny bog. Det brugte hun resten af dagen på. Det var helt fantastisk at glide væk fra verden, og ind i en fiktiv verden hun havde 100 % kontrol over. 

Efter endnu et par arbejdsdage, besluttede hun sig for, at lejlighedens sidste rum skulle renoveres. Hun havde længe spekuleret over, hvad hun skulle bruge det tidligere børneværelse til. Hun havde ladet det stå urørt efter hun havde købt det som dødsbo. Hun havde ikke rigtig vidst hvad rummet skulle bruges til. Men nu da hende og Salim blev enige om, at der ikke skulle bringes børn til verden, mens de boede her, vidste hun det. Hun ville lave det om til at vaskerum. Hun var træt af at rende i byen med sit vasketøj, for at få det vasket på møntvaskeri. Så det var en nem beslutning. Et rum til vaskemaskine og tørretumbler. Så kunne hun nemlig lukke døren uden at blive forstyrret af det, når en af maskinerne var i gang. 

Før renovering:




Efter renovering: 



3. december 2017

SimsSøndag #27

Leslie Winther
Kapitel 13

Da Leslie og Salim havde spist deres sandwiches, gik de ind i Leslies stue for at se en film. De valgte en komedie, som de begge synes er enormt morsom. De griner begge meget undervejs. De får også holdt lidt i hånd. Da filmen er færdig, spørger Leslie om Salim vil overnatte. Det vil Salim gerne, for det er blevet sent og han er egentlig meget træt.
De blev begge grebet af stemningen, og de begyndte at flirte, holde om hinanden og kysse. De kan ikke lade hinanden være, før de begge er helt udmattede. Så kravler de ind Leslies seng og falder i søvn i hinandens arme. Inden Leslie faldt helt i søvn, tænkte hun over, at hun ikke kunne huske hvornår hun sidst havde været så tryg, som hun var, som hun lå der i Salims arme.
Da de vågnede dagen efter, besluttede de sig for at bruge dagen sammen. Ingen af dem havde nogle planer, så det var en oplagt mulighed, at de kunne bruge dagen sammen. Der gik ikke lang tid før, de var enige om at dagen skulle bruges på en date. Det forslag de begge syntes bedst om, var at tage til byens Spa. De tog afsted, og de havde det helt fantastisk. De fik slappet af og hygget sig i hinandens selskab. De fik nydt godt af saunaen, så deres kroppe var helt afslappede.
Leslie kunne mærke, følelserne for Salim vokse inden i. Hun kunne slet ikke lade være med at flirte med ham. Hun var helt pjattet med ham, og følte sig som en teenager i hans selskab. Helt pjattet og en lille smule usikker på sig selv, fordi hun gerne ville fastholde hans opmærksom på hende.
Efter at have spist frokost sammen, valgte de at daten skulle fortsætte på Klinten. En lille naturperle, der ikke lå mere end et stenkast fra byen. Klinten var ikke det mest besøgte sted, så Leslie og Salim var der for sig selv. Igen havde Leslie svært ved at lade være med at vise sin begejstring for Salim. Hun kunne ikke lade ham være. Hun kiggede ham i øjnene og sagde: "Salim, jeg er faldet meget hårdt for dig". Hendes hænder rystede lidt, mens hun ventede på hans svar. Det var nervepirrende, for hun vidste ikke præcist, hvordan han havde det med hende. "Min søde Les. Jeg har været vild med dig siden jeg så dig første gang. Jeg har elsket dig, siden jeg kyssede dig første gang. Jeg vil bare gerne være sammen med dig", kom det fra Salim.
Leslie blev rørt, og hun kunne mærke tårerne presse sig på i hendes øjne. Hun blev grebet af stemningen på Klinten og de ord Salim lige havde sagt. Hun faldt på knæ for ham. "Ja, nu har du måske allerede gættet hvor det her bærer hen. Men derfor spørger jeg dig alligevel. Kunne du tænke dig, at dele resten af livet med mig, som min mand"Mens hun sad der på knæ, kunne hun se en tåre falde ned af Salims kind. Hun håbede at det var en glædeståre, ligesom dem hun selv havde i øjnene. Der gik et kort øjeblik, før Salim svarede: "Selvfølgelig vil jeg det, min egen". Leslie rejste sig igen, og de faldt hinanden om halsen i et kys. 
Resten af dagen brugte de på Klinten. De snakkede om løst og fast. Snakkede om fremtiden. Snakkede om hvorfor de var faldet for hinanden. Leslie undskyldte mange gange for, at hun i en periode havde været umulig at komme i kontakt med. Hun understregede hver gang, at hun ikke havde gjort det, for at skubbe Salim ud af sit liv, men at det blot var fordi hun ikke vidste hvordan hun ellers skulle reagere. Salim var den bedste. For hver gang hun undskyldte og forklarede, sagde han at det hele var okay, at han tilgav hende og han elskede hende. 
De brugte også tid på at bade i Klintens friluftsbad, og de nød udsigten til solnedgangen. 

5. november 2017

SimsSøndag #22

Leslie Winther
Kapitel 12

Efter lang tids arbejde på "Livets træ", blev Leslie færdig med at skrive på den. Sammen med udgivelsen af den bog, blev hun forfremmet til romanforfatter.
Det kom selvfølgelig også Salim for øre, så han sendte Leslie en sms, hvor der stod: 
Tillykke med forfremmelsen, min blomst. Jeg er stolt af dit arbejde, og jeg håber du selv er lige så stolt. Skal vi tage ud og spise, og fejre din forfremmelse?
Leslie læste sms'en, men hun reagerede ikke. Det var efterhånden en måned siden, hun sidst havde snakket med Salim. Hun havde ignoreret alle hans forsøg på, at kommer i kontakt med hende. Når de begge var på arbejde, ignorerede hun ham også. Hun sørgede for, at være i møde, når hun vidste der var chance for, at han ville opsøge hende. 

Leslie havde lagt sig i sin seng, og var næsten faldet i søvn, da hun kunne høre musik. Hun prøvede at ignorere musikken, men det var umuligt, da hun først havde lagt mærke til det. 
Derfor endte Leslie med at stå op, og finde ud af hvor musikken kom fra. 
Da hun kom ud i sin stue, gik det op for hende, at musikken kom fra Salims lejlighed. Først ville Leslie bare gå i seng igen, men hun vidste også, at hun ikke ville få noget søvn, hvis hun gjorde det. 

Så hun gik over til Salims dør. Musikken var så høj, at et forsigtig bank på døren ikke var nok. Leslie hamrede på døren. Kort efter gik døren op, og Salim kom ud på gangen. Han nåede kun lige at lukke døren efter sig, før Leslie begyndte at skælde ham huden fuld.
"Er du ikke klar over hvad klokken er? Der er andre i den her opgang end dig! Du burde vise hensyn og respektere, at vi andre gerne vil sove om natten". Salim kunne ikke få et ord indført i Leslies strøm af ord. "Hvordan kan du dog tro, at det er okay, at holde en så højlydt fest?"

Da Leslie endelig holdte en pause, stod Salim og så brødebetynget ud. Han kiggede på hende, for at se om hun ville fortsætte med at skælde ud. Da hun ikke gjorde antræk til at fortsætte, sagde Salim. 
"Selvfølgelig ved jeg godt hvad klokken er. Og jeg holder faktisk ikke fest. Jeg er desperat."
Han holdte en pause, og kunne se på Leslies ansigtsudtryk, at hun ikke helt forstod hvad han mente. Han forsatte:
"Du har ikke snakket med mig i en måned. Er du klar over, at det gør ondt på mig? Jeg savner dig, Leslie. Jeg savner at snakke med dig. Jeg savner at se film med dig. Jeg savner at grine med dig. Jeg savner at være i nærheden af dig. Men du har ignoreret alt jeg har forsøgt i den sidste måned. Derfor forsøgte jeg, om højt musik på denne tid af døgnet, kunne få dig til at snakke med mig."
Leslie var som lammet. Hun kunne ikke tro sine egne ører. Salim savnede hende, og ville gå helt ud i ekstremerne for at få hende til at tale med sig. Hun mærkede en klump vokse frem i halsen, og kunne ikke sige noget. Salim tog hendes hånd, kiggede hende i øjnene og sagde:
"Jeg elsker dig, Leslie"
En tåre trillede ned af hendes kind. Hun kunne stadig ikke sige noget, så hun faldt Salim om halsen og begyndte at hulke. Salim lagde sine hænder om hende, og holdt hende tæt ind til sig. 
Efter et par minutter var Leslie holdt op, med at hulke. Salim løsnede sit greb på hende. Hun trak sig lidt væk.
"Kan du tilgive mig" hviskede hun, mens hun kiggede ham i øjenene. 
"Selvfølgelig kan jeg det", sagde han og fortsatte: "Jeg vil bare gerne være sammen med dig". Han kyssede hende forsigtigt. 
Hun smilte forsigtigt, og spurgte om han ville med ind i hendes lejlighed. Det ville han gerne. Han gik ind og slukkede musikken, og kom derefter ind til Leslie som havde lavet en sandwich til dem hver. 

8. oktober 2017

SimsSøndag #18

 Leslie Winther
Kapitel 11

Leslie kan endelig kalde sig en storsælgende forfatter. Hun har solgt 3 bestsellere og har tjent 25.000 $ i royalty-betalinger. Hendes skrivefærdighed og sprog, har udviklet sig meget og hun har fået et højere niveau end hendes kollegaer. 
Det er ikke længere nok, at være en dygtig skribent. Leslie er også nødt til at træne sin logiske færdighed. Den bedste måde Leslie kender, er at læse sig til det. Så hvis hun holder pause fra skriveriet, sidder hun enten i kontoret og terper en masse bøger, der kan øge hendes logiske færdighed. Og enkelte gange, tillader hun sig, at tage en pause, for at nyde udsigten. 
I øjeblikket er Leslie i gang med at skrive "Livets bog". Det tager tid, for hun vil have skrevet det helt rigtige. Der bliver lagt meget tid og tanke i "Livets bog". 

Ved at være en dygtig skribent, og sælge flere bestsellers, samtidig med at hun har job, har Leslie fået råd til endnu en renovering af lejligheden. Denne gang er det dagligstuen og spisestuen, der har fået tur. 

Renovering af stuen, har også resulteret i et nyt tv - et mere moderne tv, end det Leslie havde før. At Leslie har fået nyt tv, gør at hun nu også bruger nogle af sine skrivepauser, på at se film. Om det er det nye tv, eller om det bare er sådan Leslie er, kan hun ikke helt finde ud af, men hun er begyndt at græde, hvis hun ser film, der rører hende. 
Leslie har også fået mere gang i sin iPad, og hun er så glad for den. Det er rart lige at have den ved hånden, når man sidder i sofaen. Man kan jo komme i tanke om noget, man lige skal undersøge, mens man ser en film. Leslie har den i hvert fald ofte i nærheden, og også ofte i hånden. 

Det nye tv, iPad'en, "Livets bog" og træningen af den logiske færdighed har dog betydet, at Leslie endnu en gang, er gået ind i boble. Igen går det ud over Salim, der forsøger at komme i kontakt med hende. Hans sms'er bliver ignoreret, hans opkald bliver ignoreret. Selv når han banker på hendes dør, bliver han ignoreret.

Før renovering

Efter renovering


24. september 2017

SimsSøndag #16

Leslie Winther
Kapitel 10

Efter at have sendt Salim hjem efter overnatningen, gik dagene en efter en for Leslie. Der skete ikke mere end den almindelige hverdag med arbejde og lidt bogskrivning for Leslie. 
Det var først, da hun efter et par uger, havde fået sparet nok penge sammen, til at hun kunne omdanne lejlighedens ene soveværelse til et kontor, at der begyndte at ske noget spændende for Leslie igen. 

Hun fik renoveret rummet og indrettet det, som det kontor hun ville have det. Da projektet var færdigt, var Leslie så tilfreds med resultatet. Hun fornemmede virkelig hvordan inspirationen kom til hende, efter at hun fik lavet et rigtigt kontor. Der var ingen tvivl om, at det var lige det, hun havde manglet, for at få fjernet en stor del af den skriveblokade hun havde haft tidligere. 
Leslie brugte en masse tid, på at læse en masse forskellige bøger inde i sit nye kontor, så hun kom ind i et produktivt skrivemode. 
Hun gik derfor igang med at skrive en ny bog. En biografi, lige som hun havde set mange andre unge gøre. Men da bogen kom på gaden, fik den ikke den modtagelse i befolkningen, Leslie havde håbet på. 

Derfor valgte Leslie at beholde sit job, og da hun fik mulighed for at blive forfremmet til to forskellige stillinger, vælger hun at gå forfattervejen, så hun blev forfremmet til novelleskribent. 
Hun mente at, hendes forfremmelse fortjente at blive fejret med lidt selvforkælelse. Hun tog til byens spa, for gå i sauna og få slappet godt og grundigt af. Udover at være i sauna, fik hun også massage og dyrkede lidt yoga.
Mens hun sad i saunaen tikkede en sms ind på hendes telefon. Leslie var inviteret til fest. Da hun så sms'en efter hendes sauna-tur, valgte hun at afslå invitationen. Hun ville hjem og skrive.

Inspiration til en ny novelle havde ramt hende, og hun gik derfor straks i gang med at skrive. Titlen blev "Fem metafysiske symfonier". Leslie skrev og skrev og skrev. Hun stoppede kun skriveriet, for at få en hurtig bid mad, klare et toiletbesøg eller lige få strukket kroppen igennem, så hun kunne skrive endnu mere. 
De mange timer foran pc'en gav pote, da bogen blev udgivet. Bogen blev straks en succes, og den første royalty-betaling Leslie modtog var på 3.100 $.

Endnu engang mente Leslie at hendes succes skulle fejres. For at fejre udgivelsen af "Fem metafysiske symfonier" tog Leslie endnu engang i til byen spa. Det var ikke for at tage i sauna igen. Men Leslie havde opdaget, at hun godt kunne lide at dyrke yoga. Så hun tag derind for endnu en gang yoga, og så fik hun også hånd- og fodmassage. 

Da hun havde forkælet sig selv nok med wellness, to hun ud og spise på en af byens lækreste restauranter alene. Hun havde en helt fantastisk aften, hvor hun nød en lækker tre-retters-menu med gode vine til. 












Før renovering


Efter renovering


20. august 2017

SimsSøndag #13

Leslie Winther
Kapitel 9

De hårde arbejdsdage sad længe i Leslies krop. Det var hårdt ved hende, og hun overvejede om det blev ved med, at være det værd at have et job, eller om det var på tide at sige op. Hun var i tvivl, og beholdte derfor jobbet. Når hun havde fri, brugte hun tiden på, at samle så meget ny energi som muligt. Hun gjorde en masse for at forkæle sig selv, så batterierne bliver ladet op. 
Hun læste en masse bøger, fordi det gav hende mulighed for, at stikke af fra virkeligheden, og drage ind i en helt anden verden.
Derudover fik hun brugt sit nye badekar en del. Hun synes det er en rar følelse, at fylde karret med varmt vand, lægge en ansigtsmaske og så ellers bare få slappet af i alle sine muskler.

Efter Salim forsøgte at ringe til hende, den dag, han ringede til hende da hun gik i seng, har han forsøgt at ringe igen. Flere gang. Men hver gang han ringer, lader Leslie telefonen ligge indtil han er færdig med at ringe. Hun synes ikke hun har energien til at snakke med ham, selvom hun har lidt ondt af, at han forsøger at ringe igen og igen. 

Hun havde ind i mellem hendes afslapningstimer, haft tid til at skrive mysteriet "To Tomme Sko" færdig. Bogen blev udgivet, og blev straks en bestseller, hvilket gjorde godt for Leslies selvtillid og energi niveau. At se sit hårde arbejde give pote, var helt bestemt et energiboost uden lige. Derudover gjorde royaltybetalingerne godt på Leslies konto. Det sammen med jobbet, gjorde at der snart var råd til endnu en renovering af lejligheden.
Med fornyet energi tog hun igen på arbejde. Det var længe siden, hun havde følt sig så overskudsagtig, da hun tog afsted. Energien holdte hele dagen, og hun havde en dejlig dag.

Da hun kom hjem fra arbejde den dag, var der stadig overskud på energikontoen, så Leslie valgte at invitere Salim over, for at gøre op for, at hun havde ignoreret hans opkald. 
Da hun havde valgt hans nummer i telefonbogen, kunne hun mærke at hendes hjerte sad oppe i halsen. Tænk nu hvis Salim ikke ville svare hende. Telefonen ringede en gang. Stilhed. Endnu et ring. En klump i Leslies mave begyndte at røre på sig. Tredje ring og Leslie kunne næsten ikke trække vejret længere.
"Heeey søde. Hvor har jeg dog savnet dig" lød Salims stemme endelig i røret. Leslie blev lettet, og hun skyndte sig at undskylde hendes opførsel.
"Det skal du ikke tænke på. Jeg er bare glad for, at du ringer nu. Så behøver jeg, ikke at bekymre mig om dig længere." Klumpen i Leslies mave forsvandt igen. Da hun havde fortalt Salim, hvorfor hun egentlig ringede, var han hurtig til at sige, at han da selvfølgelig gerne ville komme over. 
Lige så snart han var inde af døren, omfavnede han hende.
"Hvor har jeg dog savnet, at have dig i mine arme," hviskede han i hendes øre, da han omfavnede hende. Leslie trak hovedet tilbage, og kiggede ham i øjnene. Så kyssede hun ham inderligt. Det kildede helt afsindigt i maven, på den helt rigtige måde. Leslie var blevet meget glad for Salim. Da kysset var ovre sagde Leslie: 
"Kunne du ikke tænke dig, at sove her i nat?" inden hun nåede at tænke mere over det. 
"Det kan du tro jeg vil" sagde Salim og kyssede hende blidt. 

Efter genforenings-kyssene blev de enige om en film de ville se. Dog var Leslies tv, for lille til at de kunne sidde i sofaerne og se filmen, så de stod lidt forskudt i stuen for at se filmen. Det var ikke nær så hyggeligt, som hvis du havde haft mulighed for, at putte sig på sofaen i mens. Det ærgrede Leslie en del, og hun var derfor klar over, at når stuen skulle renoveres, var der ingen vej uden om et større tv. 

Da filmen sluttede var de begge en smule trætte, og gik derfor ind i sengen. Der skete ikke noget mellem dem. De lå tæt i sengen og snakkede. Leslie fik fortalt årsagen til, at hun havde ignoreret Salims opkald. Overraskende nok tog han det slet ikke ilde op. Han havde forståelse for, at hun ikke havde lyst til en helt masse, når hun havde det sådan efter arbejde. Det eneste han kunne sige, var at det var okay hun havde det sådan, men at han håbede, hun i stedet for at ignorere ham fuldstændigt, ville sende en besked om at hun ikke lige havde energien til det, hvis hun fremover havde det på samme måde. Det lovede hun, at hun ville forsøge sig med i fremtiden. Derefter faldt hun i søvn i hans arme.




Hvis du, søde læser, har ønsker eller forslag til, hvordan historien om Leslie skal udvikle sig, må du gerne skrive det i kommentaren. Alle forslag er velkomne, og vil blive vurderet.

30. juli 2017

SimsSøndag #12

Leslie Winther
Kapitel 8


Dagene gik og Leslie brugte det meste af sin energi på at arbejde. 
Endnu en gang modtog hun er sindsygt brev, men klog af skade, valgte hun at ignorere brevet. Hun ville ikke ud i same beskyldninger om at have kopieret andres arbejde en gang til. 
Det var en god beslutning, og den resulterede i en forfremmelse til Leslie. Hun havde nu titlen Fast Bidragsyder på forlaget. 

Da hun kom hjem den dag, var der karnevalsfestival i byen, og Leslie valgte at tage afsted. Alene. Hun drak en kop af den lyse te, så hun var på hold med Spøgefuglene. Hun fortalte et par jokes til nogle af de andre festivalsdeltagere og derefter var hun udmattet.

Hun tog direkte hjem i sin seng, og fik en god nats søvn. Hun var glad for, hun havde en fridag, dagen efter festivalen, for så kunne hun få sovet igennem, alt det hun havde behov for efter festivalen. 

Da hun endelig vågnede igen, var hun frisk og klar på at få noget fra hånden.
Hendes forfremmelse, havde gjort det muligt for hende, at få renoveret sit badeværelse. Forfremmelsen gav også en bonus, så Leslie nu havde en opsparing på 15.000 $. 

Da hun var igang, kunne hun se at hun også havde penge nok, til at tage soveværelset i samme omgang. 

Da renoveringen var færdig, valgte hun at hun ikke længere ville have sin computer i soveværelset. Det var ikke længere her, hun skulle arbejde. Skrivebord og computer, blev derfor flyttet ned i det ekstra soveværelse, hun havde i den anden ende af lejligheden. Dette rum skulle på sigt laves om til hendes kontor. 
Mens hun arbejdede på sin nye bog - et mysterie med titlen "To Tomme Sko" - brændte hendes gamle pc'er sammen. Hun var derfor nødt til at købe sig en ny, og hun købte en iMac, da det var sådan en hun havde på arbejdet. 


I det nye badeværelse, fik hun et nyt badekar, hvor hun havde mulighed for, at tage et mudderbad, så efter at have arbejdet nogle timer på den nye bog, valgte hun at tage et afslappende mudderbad. 

Hun synes det var den perfekte måde, at slutte en skøn fridag, som havde indeholdt en masse hjemme-arbejde. 








Da hun tog på arbejde dagen efter, var hun fyldt op med en masse god energi. Men det var bestemt ikke til stede længere, da hun kom hjem. Det havde været en hård dag.
Hun skulle lære en masse nye opgaver i forbindelse med sin seneste forfremmelse, og hun skulle også bruge tid på at socialisere med de af hendes kollegaer, der kom for at lykønske hende med forfremmelsen. 
Da hun endelig kom hjem igen, var hun udmattet, og gik derfor direkte efter sin seng. 
Da hun havde fået sit tøj af, hørte hun telefonen. På skærmen stod der "Salim ringer ... ". Hun kiggede på telefonen, indtil den igen holdte op med at ringe, og der i stedet for stod "Ubesvaret opkald (1) Salim". Så lagde hun sig under dynen og lukkede sine øjne. 

Før renovering

Efter renovering
Den lille gang, der før havde døre ind til soveværelse og badeværelset blev bygget om til et walk-in-closet. Man kan kun komme på badeværelset, ved at gå gennem soveværelse og walk-in-closet nu. Badeværelset et blevet udvidet, så der nu er plads til separat bruser og badekar i stedet for en 2-i-1-løsning. 



Hvis du, søde læser, har ønsker eller forslag til, hvordan historien om Leslie skal udvikle sig, må du gerne skrive det i kommentaren. Alle forslag er velkomne, og vil blive vurderet.