Barndomsminde

Når jeg kigger i mine gemmer, dukker der et barndomsminde op,

som stadig får mig til at tænke på det kæreste, sødeste, sirligste og 

meget betænksomme menneske, jeg har haft i mit liv.

Min lille bedstemor ( mormor ) og hendes tørresnor.

På den hæng der lyserøde uldne underbukser, nylonkitler,

 håndbroderede forklæder, som senere skulle stives og sammen med det vasketøj,

hang der også plastikposer  og margerine papir hun havde vasket grundigt,

for at kunne genbruge senere.

 Hun gjorde det først og fremmest for at spare penge, men også
 fordi hun ikke ville smide det ud i mellem haveaffaldet, køkkenaffaldet eller brænde det af. 

Uanset hvilken tanke der lå bag,

var hun på rette vej, for at skåne vores natur.

I mine gemmer står der nu stakke af plastikbøtter fra forskellige fødevarer,

som jeg spiser dagligt. Ville gerne genanvende dem, da det er sådan nogen fine spande,
 men kan umuligt bruge så mange. :) :) 

Derfor må de desværre smides ud, men jeg kan bringe dem op på genbrugspladsen,

smide dem i den rette container, så de får den rette behandling og videre placering.

Kære lille bedstemor. Tak fordi du viste, lærte os mange skønne ting

og tanken om bla  din tøjsnors indhold får mig til at smile.

Du er for længst væk fra vores fysiske verden, men du er stadig med

på det åndelige plan.

I ønskes alle en dejlig sommerdag

Barndoms minder ..... igen.

Det gamle fotoalbum har været fremme,

for at kigge lidt billeder.

Jeg er vokset op på landet, hvor der var mange dyr.

Kæledyr var der også.

Min mor var *kattedame* og der var både indekatte

og udekatte = musefangere

Herunder sidder min søster og jeg med hver vores kat.

Vi havde også en jagthund : Daks.

En glathåret hønsehund.

Herunder :

Daks, søster og undertegnede.

Min mor syede en del af vores tøj og her er vi i ens kjoler,

som hun har syet. Billedet er taget foran det gamle stuehus, før ombygning.

Åhhh han var skøn, ham Daks og måtte ofte lægge øre til,

når mor og far var *dumme*. Hans kurv var så stor,

at der var plads til et barn i det også, som søgte lidt trøst,

når der ikke lige var andre arme at kravle i.

Daks var jagthund der ville det SÅ gerne og blev da også brugt til det,

men ikke ret tit af min far. Min farbror kom derfor tit og lånte ham.

Min kære far gik tit på *jagt* med Daks, på deres egen måde.

*Bøssen* uladt over skulderen med hund udover markerne

og Daks fik sine evner brugt på den måde.

Jeg var bare SÅ glad for Daks, men hunde bliver jo også gamle

og nogen gange syge.

Daks måtte aflives efter et godt hundeliv.

Trods forberedelse på hundens aflivning,

ville det ikke rigtig synke ind hos mig.

Var mega vred på min far og talte ikke til ham i flere dage :)

Fandt også lige et billede af fætre, kusiner på min mors side + søster og jeg.

Husker ikke anledningen, men min tante, moster og mor

havde haft travlt, for at vi kunne komme i disse fine

hjemmegjorte ting.

Kjoler til alle pigerne og trøjer til drengene.

Hvis en af mine kusiner, fætre kan huske anledningen,

vil det blive tilføjet senere....skriver hun håbefuldt

( Dette billede får mig altid til at smile.

Ældste fætter har godt fat i yngste fætters kravetøj )

Jeg kan ikke scanne, derfor er billederne fotograferet.

Bruger stadig det gamle kamera, da jeg langt fra er kommet igennem

manualen til mit ny-indkøbte kamera.

Hav en skøn dag derude

Plastik fantastisk.......NOT!

Tak til Susan, 

med bloggen Susans strikketøj for at give mig et wake up call

med dette indlæg!!

Med meget røde ører, må jeg er kende, at jeg egentlig godt vidste det.

Havde hørt og læst om det, men det var blevet mørklagt i mit indre,

fordi min første tanke var : Det kan jeg alligevel ikke ændre.

Det er altså ikke helt sandt.

Kan på ingen måde ændre alt og på det hele,

men jeg kan gøre lidt og det må have en virkning,

hvis alle gør, hvad de kan, på deres måde.

Det handler bla om engangsklude og mindst 300 andre produkter,

med mikroplastik i .

Det er altså uhyggeligt, at noget af det vi bruger dagligt, 

som feks tandpasta, creme, shampoo, tøj og meget, meget mere,

indeholde plastik, som havner i vores mad.

Selv honning er der fundet mikroplast .

Begge billeder er lånt på nettet.

Der skal ikke kloges i, hvad andre skal og bør gøre,

da det er alt for let at pege fingre af andre,

men før jeg dykker ned i, hvad jeg kan ændre på selv,

vil jeg tage et lille tilbageblik på min bedstemors tørresnor.

Der hang aldrig en vask derude, uden der ind imellem hang vaskede plastikposer.

Bare tanken om hendes tøjsnor, får mig til at smile,

da der hang helt anden type tøj, end der gør på min tøjsnor idag.

Der hang feks :

Lange lyserøde uldne underbukser/marmelukker, nylon kitler,

bomulds forklæder, plastikposer og margarine papir.

Hun genbrugte plastikposer mange gange

og margarinepapir blev genbrugt som  feks mellemlægspapir.

Grundigt afvasket og tørret blev de.

Hun var en meget sirlig dame, så rent var det.

Hvad kan jeg gøre og hvad gør jeg allerede?

Jeg vil til at hækle, strikke karklude eller sy gamle håndklæder

om til det, for det gjorde min bedstemor og min mor.

Tænke endnu mere over, hvad jeg køber.

Følge rådet om at købe svanemærkede plejemidler.

Være endnu bedre til at gemme tømte bøtter fra feks:

Smør, cremefraice, hytteost osv osv, for at bruge dem til at fryse ned i.

Også en ting min mor gjorde meget i.

En ting jeg allerede gør:

Smider aldrig affald i naturen. 

Alt bliver samlet op og bragt med hjem. 

Nogen gange har jeg også andres skrald med hjem,

fordi jeg ikke holde ud at tænke på, at et dyr kan blive fanget i det,

kommer til skade på det,

eller indtage det, fordi det tro det kan spises.

Billede lånt på nettet

Vil ikke være hysterisk med det, men jeg tror på,

at lidt har også ret og en ting er helt sikkert.

Jeg har haft godt af at reflektere over det.

Sætter dette nogle tanker igang hos dig og familie,

kunne det være noget SÅ dejligt at læse om det.
Evt på egen blog, for at løfte i fællesskab og videre give indput.

Hav en skøn dag.

Barndomsminde

Endnu et barndomsminde fra denne Mosekone.

Jeg er som sagt født og opvokset på landet.

Lille landbrug med jordbrug

og dyrehold af grise + malkekøer, som mine forældre drev med stor flid.

Min gode far og en af hans landmands bekendte fik på et tidspunkt

den *super gode ide*, at de ville forsøge sig som pelsavlere.

Nu var mink ikke lige dyr der faldt i min fars smag.

Bla pga stanken .

Derfor blev der indkøbt Chinchilla'er + alt hvad det krævede,

for at kunne have disse dyr. 

50 dyr, mener jeg det var og de skulle jo alle have et bur.

( Billedet er lånt på nettet )

For at de kunne vedlige holde deres pels, skulle de have mulighed for at

sandbade i noget helt specielt sand.

Hold nu op, hvor var de kære og nemme at passe.

Skulle de forkæles, måtte vi børn give dem en rosin.

Den spiste de, på samme måde, som et egern holder ved en nød.

Unger fødte de også. Bestanden voksede.

Så mange dyr, var og blev ikke kæledyr, men vi børn

betragtede dem som sådan og havde stor glæde af at passe dem

og kæle for dem. Et meget smukt dyr, set med mine øjne.

Tiden kom, hvor min søde far skulle igang med at pelse.

Han havde alt udstyr til det og gik ud i det gamle store roehus,

som han havde fået sat i stand + lagt varme ind i, for dyrenes trivsel.

Der gik ikke ret lang tid, før han kom ind igen.

Skulle have kaffe.

Vi kunne se noget pinte ham og vi lod ham sidde i fred.

NEJ !!, sagde han pludseligt meget højt.

DET kan jeg bare ikke.

3 dyr havde han fået pelset og så var han færdig med pelsdyr !!

Hvad den korte affære med Chinchilla'er kostede ham,

blev der aldrig talt om. Ej heller det faktum,

at han ikke kunne gennemføre pelsningen, da det i hans verden var et nederlag.

En dag var det gamle roehus ryddet.

Ikke et dyr tilbage, selvom vi børn gerne havde beholdt

et par stykker som kæledyr. De var helt utroligt bløde,

søde og nemme at håndtere.

Når jeg tænker tilbage på den tid, får jeg stadig ondt af min *lille far*,

som erkendte, at han måtte opgive et projekt, hvilket han ellers aldrig gjorde.

Hmmmm. Må vist slutte nu. 

Bliver jo helt Chinchilla skruk.

Hav en rigtig dejlig dag .

Morgenbobler

Ihhh, hvor er det en fin morgen.

Solen skinner , det dufter lidt af efterår udenfor 

og 

små glædesbobler summer i kroppen i

samklang med de, efterhånden noget trætte lemmer, efter al den traven i

de danske skoves bløde mos, men jeg gør det gerne igen, igen, igen.

Naturen, min hund og sankekurv = stor lykkefølelse,

så må nullefanterne fortsat leve det frie liv et stykke tid i Tullehuset.

Idag har der været tændt op i brændeovnen for første gang.

Lidt vandkoldt var det og hyggeligt er det, at drikke morgenkaffen

til levende lys.

Ved brændeovnen hænger de halvt tørrede æbleskiver nok så flot

og på det lille, runde, gamle billede i baggrunden, er et barndomsbillede af min far.

En af de ting jeg skatter højt, da vi mistede vores far alt, alt for tidligt. 

Han døde som 55 årig og savnet af ham, kan satdig dukke op, selvom det er mange, mange år siden.

Holdt også rigtig meget af min mor, men han og jeg, havde noget helt særligt sammen.

Måske de psykiske sygdomme vi begge havde, skabte dette bånd.

Mine, endnu i det spæde og hans for fuldt flor.

Han knoklede og knoklede i landbruget, men pludseligt hoppede kæden af.

Stor blodprop som 45 årig og

alle kræfter forsvandt i takt med, at bla. dødsangst indtrådte.

Min stakkels far havde det ikke godt de sidste 10 år af hans korte liv.

Håber alle får en skøn, skøn Søndag med mange glædesbobler.

Barndomsminder og - - -

Barndomsminder har jeg rigtig, rigtig mange og skønne af.

En af dem dukkede op på lystavlen forleden, 

da jeg kørte hjem fra hundeskoven.

I det område har *vi* nemlig en bondemand, som dyrker

alverdens økologiske grøntsager på markerne rundt omkring.

Bondemand er ikke det rigtige ord, for han har nærmest en hel industri bygget op derude,

men

på nogle marker derude, så jeg de havde taget løg op og

der stadig lå en hel del på marken, som ikke var kommet med.

Det bragte barndomsminder frem om kartofler og kartoffeloptagning.

Når vi havde taget kartofler op, gav min far altid andre lov til at samle

de kartofler op, som stadig lå på jorden.

Ofte fordi de var for små og var smuttet igennem båndene på optageren.

For nogen var de små kartofler guld værd

og de gik op og ned af markerne med deres spande,

for at få det hele med.

Nogen af kartoflerne blev gemt til deres eget brug, men de mindste

solgt videre, da de var gode til brunede kartofler.

God ide kære far og super tiltag allerede den gang mod

STOP SPILD AF MAD.

Med hensyn til løgmarken, er jeg ret spændt,

da jeg har tilladt mig at skrive til gårdejeren og spurgt,

om jeg må samle en spand løg på marken til eget brug, 

hvor de har høstet løg. Kan jo kun få et nej

eller intet svar pga travlhed

I mit hoved er det jo spild af mad, at de bliver pløjet ned

og tanken om, at andre, der har tid/lyst til at samle, 

fremover evt kan få gavn af de afgrøder,

som ligger efter høst på landmændenes marker, 

tiltaler mig enormt.

Og det skærer i mit lille medfødte landmandshjerte, at mange bæravlere feks opgiver at

bringe høsten i hus, fordi de ikke får deres betaling for afgrøderne

og hård konkurrence fra udenlandske avlere

MEN, det krævede lidt mod at spørge, må jeg indrømme. C'',)

Ny uge ligger forude

og i ønskes alle en god en af slagsen.

Lillesøsters dåb. Med bla. fald i håret og ny pudset måne