Frustrationerne

Har det med at dukke op ret tit,

når jeg ikke ka', det jeg plejer og ka' ku'.

Nogle øjeblikke, får det lov til at fylde for meget, synes jeg

og det har jeg nu tænkt mig at ændre på !!

Billedet er lånt på FB

Ikke mere småbrokkeri, pivseri og dybe suk over,

at nogle ting tager laaaaang tid for mig.

Ikke flere vredes udbrud over ting jeg ikke ka' mer'
og slut med lysten til at skrige, når afmagten + afmatningen
kræver hvile for krop og sjæl,

men meget mere accept, taknemlighed og glæde over, 

at jeg stadig ka' en del, trods alt.

Bare en lille reminder til mig selv,

som jeg fik lyst til at dele med jer andre.

Hav en skøn Mandag.

Må den blive fyldt med glædesbobler.

Vindueskigger

er jeg ikke, men et menneske med vindueskiggersyndrom.

Har længe overvejet, om det skulle bringes på bloggen,

men har nu valgt...at det skal det.

Oplevet det før for et par år siden og kom igennem.

Det har jeg også planer om at komme denne gang,

men indrømmer også gerne, at det er storslemt denne gang!

Min depri side af min sygdom, gør, at jeg kan blive min egen værste *fjende*,

hvis værktøjskassen går helt i baglås. 

Total inaktivitet sætter ind i en periode og der leves af skodmad!!

At beskrive en smerte, er helt umuligt, men kan fortælle,

at jeg nogen gange må tage mig en tudetur, når jeg har været ude at gå.

Al bevægelse er smertefuldt lige nu,

men jeg kan allerede nu ane fremgang.

Selvfølgelig måtte bedring gerne være sket igår,

men sådan hænger det ikke sammen.

 - - Om smerte fra mine drenges barneår.

2 af drengene falder og får skrammer.

Jeg tager mig af den første, som kommer til mig, men

da den anden dreng kommer frem, river han min hånd væk fra 

ham jeg er ved at pusle om og siger :

"NEJ mor, du skal hjælpe mig.
Har mest ondt.......Prøv selv og mærk, hvor ondt det gør!! - -

Dog ved jeg, at der er kun en vej for eget vedkommende

og det er fremad. : 

Gå, gå og gå....igennem smerten, sund kost og holde fast i mit rygestop.

Håber så bare på, at jeg når at samle op på det i tide,

for at undgå de evt grimme konsekvenser, 

der nogen gange kan følge med.

Har heldigvis en rigtig god læge, som hører hvad jeg siger,

nærmest føler min smerte med mig,

bakker mig op og smiler lidt skævt til mig,

når han feks siger :

Tove, du er det mest stædige menneske jeg kender!
Er lidt stolt af, han kalder mig det, da det er sagt på den positive måde.
Helt ned og bide i gulvtæppet, for igen at komme op.

Mon ikke du skulle komme herned lidt før, næste gang?

Hermed mener han tjek op på diverse vitamin mangler,
blodtryk mm, for ren behandlingsmæssigt, kan han ikke hjælpe mig.
Ingen piller kan hjælpe mod de blytunge og smertende muskler
i dette tilfælde.

Det blev en lidt tør omgang.

Tak fordi i læste med hertil og i ønskes alle en rigtig dejlig dag.

Øm plageånd

Tusind tak for jeres søde hilsner i dette indlæg,

hvor jeg fortæller om min skønne fødselsdags gave.

De luner helt ud i tæerne.

Ekstra gave fik jeg også d. 5 marts, men af den mindre behagelige slags.

En lille dut, som jeg har haft i mange år, begyndte at røre på sig

og i løbet af nogle dage, var den lille dut, forvandlet til en øm plageånd.

Det blev weekend og jeg kunne først komme til læge idag.

Min egen læge sagde : * UHA, den tør jeg ikke gøre noget ved, du må på skadestuen.

Efter laaaaang ventetid på skadestuen, blev jeg tilset af

 en læge, som mumlede noget om operation imorgen

og han ville vende tilbage med besked.

Lidt senere kom endnu en læge, som så sagde:

Næhh, det er for tidligt at snitte.

Der er  også sat udløbere ud

( nogen små af dem kan lige anes på billedet )

 og vi må først have den sag gjort moden til at snitte i.

OK, efter knapt 4 timer kunne jeg endelig smutte hjem

og hente noget penicillin på apoteket.

Om 4-5 dage skulle min ubehagelige besøgs-ven være klar

til at snitte og jeg vil modtage mail fra Holstebro sygehus,

med besked om, hvornår de vil se mig, for de snitter ikke i

bylder på Herning sygehus.

Min byld har valgt at lægge sig rigtig lunt i svinget.

Lige under mit højre bryst, hvilket gør, at jeg holder BH-frie dage.

Av for den, hvor gør den ondt og jeg føler mig

nærmest syg pga den. Sådan lidt feberagtig på en influenza agtig måde.

Jeg har kun prøvet at have en byld 1 gang før i mit liv.

Ikke nogen god erfaring med den, som sad på mit haleben

= flere operationer og 3 mdr's sygemelding under min læretid.

Da jeg ikke ved noget med sikkerhed,

har jeg valgt at gå med livrem og seler.

Imorgen tages Luna til dyrlægen, for at hun kan få

de vacciner der skal til, for at hun kan komme i hundepension,

som også er kontaktet med spørgsmålet om :

Tager i hunde i løbetid ind?

Luna skulle snart vaccineres alligevel. Det

er bare blevet fremskudt lidt.

Det var en af de lange indlæg.....Smiler skævt.

Hav en skøn aften derude

TAK og lidt om balance

Tusind tak for alle jeres gode ønsker i forbindelse med mit knæ-uheld.

Er helt sikker på, at de har hjulpet, da jeg nu bevæger mig en del mere 

frit rundt, godt hjulpet af lægens smertestillende, oldes stok, for at holde balancen,

når der færdes i hundeskoven

og mit gamle, men stadig super gode knæbind, som jeg nu kan passe,

da hævelsen er på retur.

Her i Tullehuset støves der grundigt, da der kartes uld,

som spindes til meget tyndt garn.

Rokken kører næsten dagligt. Derfor er der ikke de helt store udsving

på krea-siden herfra.

Gotlænder uld til garn. Strikkes på pind 2, vil jeg tro.

Mit problem er stadig ( grrrr ), at få så tyndt garn tvundet rigtigt, for at det er i balance,

men

har fundet god hjælp via nettet og det virker. *SS*

Før garnet, der er ude af balance, vaskes, 

damper jeg det, til det hænger pænt i balance

og det holder, selv efter vask. Yes !

Balancen i økonomien er også skubbet en smule,

da fristelsen blev for stor ved synet af et par strikkebøger.

Ønsker frække Luna og jeg.

Lidt opdateringer fra Tullehuset

NU er jeg mere på den, end med på den.

I tirsdags skete det, som en del af os hundeskovs-brugere frygter,

men også ved, kan ske, når hunde leger sammen.

Jeg fik benene slået væk under mig, da Luna og en af hendes legekammerater

kom løbende i legen : Jeg fanger dig.

Slaget af de to hunde ramte, det værst tænkelige sted, for mit vedkommende.

Nemlig på mit, i forvejen meget dårlige knæ.

WAW, hvor jeg bed i græsset og det varede lidt, før det gik op for mig,

hvad der var sket, for de stjerner jeg så, skulle lige væk først.

For ind i H, hvor gjorde det ondt.

Op kom jeg ved hjælp af anden hundeskovsbruger.

Fik også handlet lidt, før turen gik hjem,

men i løbet af eftermiddagen og aften, hævede mit knæ til dobbelt str

og smerten kan jeg slet ikke beskrive.

Lægen blev besøgt igår og jeg fik samme melding, som jeg har hørt før.

Nyt knæ, men du er for ung.

Dog synes han vi skal få det røntgen fotograferet, når hævelsen er forsvundet.

Under knæskallen står der en blødning og der er en masse vand rundt

om benet og en ned i underbenet.

Vandet kan evt drænes, hvis det ikke forsvinder,

men i første omgang prøves det af, om det ikke forsvinder selv.

Ro, hvile og smertestillende blev ordineret,

men Luna SKAL i skoven hver dag. Ellers bliver det lille hundedyr rastløs

og en plage at være i stue med.

Heldigvis kan jeg lige præcis bøje benet så meget, at jeg kan køre

ud til skovene, hvor hun kan løbe sammen med andre hunde + deres ejere

 og jeg klare mig forsigtigt rundt ved hjælp af oldes stok,

men denne gang synes jeg nu, nok er nok og ALT er besværligt.

Kan ikke ligge, stå, sidde ret længe af gangen

og hver dag er blevet til en pæn udfordring at klare mig igennem.

Feks at få brænde kløvet med økse og  kørt ind hver dag, med stok.

Håber den røntgen i januar vil vise, at nu er det på tide at hjælpe mig,

trods min *unge alder * hi hi, for dette kan jo ikke fortsætte.

Nu er der 3. gang på et år, at det knæ skaber sig

og denne gang er det stor slemt.

Kan i alle have en skøn weekend