Viser opslag med etiketten Knopurt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Knopurt. Vis alle opslag

tirsdag den 15. maj 2012

Et par indvandrede planter


Jeg har fået knopurt i haven, og den er kommet helt på eget initiativ. Jeg havde faktisk overvejet, om jeg selv skulle indføre nogen, men det behøver jeg ikke at overveje længere, for nu er den her. Hvordan den er kommet her til, ved jeg ikke, men det er jo for så vidt også ligegyldigt :-)

Jeg synes den er fin, og knopperne er ret fascinerende når de står som små særprægede påskeæg pyntetet med sortpelset harlekin-mønster, eller hvordan man nu skal beskrive det ;-)


Knopurten er ikke den eneste tilflytter, for den her, som jeg ikke aner, hvad er, er også flyttet ind ikke langt derfra. Er der nogen, der kender den?  


Det er sikkert en ukrudt af en slags, men jeg synes den er så sød med sine små lillarosa blomster, at den foreløbig har fået lov til at blive stående.


Den minder lidt om den her lille storkenæb, som også er kommet på eget initiativ. Den var her også sidste år, og jeg mener, at jeg fandt frem til, at det nok var pyrenæisk storkenæb - men jeg lader mig meget gerne irettesætte, hvis nogen har et bedre bud.


Og den er så sød og så let at luge væk, at den får lov til at så sig, hvor den har lyst, så længe den ikke generer andre :-)


Jeg måtte også lige vise, at den første akeleje nu endelig er sprunget ud. Den har bare ventet på lidt sol og varme, og det er der heldigvis kommet lidt af i dag. Jeg håber, det gode vejr holder :-)

Ha' en rigtig dejlig dag!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...