Viser opslag med etiketten kreativitet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kreativitet. Vis alle opslag

lørdag den 13. juni 2015

Priktrøje til niece

Nu vil jeg vise jer en priktøje jeg har strikket. Det er et stykke tid siden jeg blev færdig med den, og det er også en tid siden jeg tog billederne. Jeg tror at jeg er kommet lidt uf af vanen med at blogge, for jeg har ikke gjort det meget på det sidste. Men det vil jeg rigtig gerne ændre, og jeg har også nogle andre strikkede ting som bare venter på at blive vist frem her på bloggen.
Den søde lille trøje er fra hæftet babystrik på pinde 3, som jeg har nævnt flere gange tidligere. Trøjen er strikket med arwetta garn og på pind 3.
Trøjen er en del af et sæt som jeg har strikket til min niece på nu 6 måneder.
Sættet består af priktrøjen, bukser, hue og baby sko. Alt undtaget skoene er fra hæftet babystrik på pinde 3. 
Jeg er rigtig godt tilfreds med hele sættet, og min niece er super sød i det (det er hun nu uanset hvad hun er iført).
Et strikket sæt med trøje, bukser, hue og sko er måske ikke så sommeragtigt, men da min niece tager til Færøerne for at holde sommerferie, så passer det ret godt, for det er som bekendt ikke altid særlig varmt på Færøerne. 
Desuden synes jeg at arwetta garnet egner sig godt til babytøj da det ikke er for varmt eller tykt i det, er blødt og kan maskinvaskes, hvilket er virkelig praktisk når det handler om babytøj.
Trøjen var rigtig hyggelig at strikke. Den er strikket oppefra og ned, hvilket jeg godt kan lide. Bærestykket, der hvor prikkerne er, kræver koncentration og at man følger med i mønsteret. Men når det kun er bærestykket som kræver at man følger med i opskriften hele tiden, synes jeg bare at det er hyggeligt.
Jeg overvejer at strikke en priktrøje til min nevø også.
Farverne til trøjen har jeg fundet inspiration til på instagram, og garnet købte jeg inden min niece blev født.
Strik nummer i år: 7
Lavet til: min niece Rebekka Sol
Opskrift: Priktrøje fra babystrik på pinde 3 af Lene Holme Samsøe
Ændringer: Jeg har ikke lavet nogle ændringer
Størrelse: 6 måneder
Pinde: 2,5 og 3
Garn: Arwetta clasic i farverne 267, 268 og 100 (80% merino uld, 20% nylon)
Lager, rester eller nyindkøbt: Købt hos Jorun garn på udsalg sidste år
Vægt / meter: 100 g / 210 m
Strikket af garn købt før 2015: 450 g / 1,165 km
Strikket i alt i år: 450 g / 1,165 km

tirsdag den 23. december 2014

Kay Bojesen abe og sangfugle i Hama perler

Jeg har dekoreret den ene væg i vores soveværelse. Det er væggen overfor hovedgærdet på vores seng, så det er det første jeg ser når jeg står op hver morgen.
Jeg ville gerne dekorere væggen, der ellers bare har været tom og hvid siden vi flyttede ind sidste år.
Jeg ville gerne holde det lidt balanceret, og ikke med mange billeder.
Jeg har valgt træ kasser at dekorere med, Nogle af dem har jeg malet i hhv lilla, pink og gul. 
Blandt andet har jeg denne opslagstavle med skumbogstaver fra tiger, i lilla og pink. Teksten er "The prettiest thing you can wear is a smile", og det hænge lige ved siden af vores spejl. Så de dage (som vi nok alle kender), når jeg ikke føler mig så smuk/lækker/skøn, så kigger jeg på den opslagstavle og får det lidt bedre.
I samme bogstaver har jeg på væggen teksten "Eina løtu í senn" som betyder "Et øjeblik af gangen". Det hjælper mig til at kæmpe, når det hele er ret svært. Jeg tager hele tiden et øjeblik af gangen, så går det lidt nemmere, og er meget nemmere at holde ud.
Denne smukke hæklede dukke-prinsesse har jeg fået af bloggeren Mig og Maja i forbindelse med en pakkeleg jeg var med i engang. Den er jeg rigtig glad for, og den pynter rigtig smukt på vores væg.
Som en total neglelak elsker, er der også sneget sig nogle fine neglelakker op på vægen.
Jeg har fået lov at dekorere væggen helt som jeg selv vil, min mand lægger ikke så meget i hvordan vores soveværelse er dekoreret.
 Jeg har også lavet en abe og to sangfugle i Hama perler. De er lavet efter Kay Bojesens abe og sanfugle, og jeg er meget glad for dem.
 Jeg synes at aben og fuglene er rigtig fine. 
Sangfuglene er i samme farver som de to sangfugle jeg har stående på en hylde i stuen.
De fine sangfugle
Den svingende abe
Her ses hele væggen så. Jeg er rigtig godt tilfreds med den, og bliver glad når jeg ser på farverne, teksterne, fuglene, aben, dukke-prinsessen, neglelakkerne, træfiguren og billedet af min niece og nevø i trøjer fra mig.
Min niece Miriam har lavet en tegning af en pige, der er lavet med garn. Det var ret sjovt at lave pigen, og det er noget vi flere gange har fået masser af sjov ud af. En perfekt blanding mellem fasters kærlighed for garn, og Miriams kærlighed for at skabe smukke billeder.

Her har jeg taget billede af fuglene og aben på perlepladen, så måske det er tydeligt nok til at man kan perle efter det. Sangfuglene passer på en almindelig perleplade, mens aben skal bruge to perleplader.


Måske du kan nå at perle enten fuglene eller aben som en lille ekstra julegave, eller som en lille værtindegave, enten som de er, eller sat i en ramme på mønstret papir.

Hvis I perler dem, og deler dem på instagram, så må i gerne hash tagge #mitkaybojesen og tagge mig @striksunadottir

torsdag den 11. september 2014

Lettere...

Heldigvis går det nu bedre, end da jeg skrev det sidste indlæg. Det har været nogle utrolig hårde dage, men lige nu har jeg ro på, og det føles bare fantastisk.
Hjemme i vores soveværelse har jeg hængt nogle kasser og huse op på væggen, samt lavet en tavle med bogstaver fra tiger hvor der står: "The prettiest thing you can wear is a SMILE". Jeg så et skilt med den tekst i magasin, men jeg syntes at det måtte jeg selv kunne lave billigere. 
Jeg er rigtig glad for resultatet, og jeg kan godt lide at den er noget mere personlig end en købt version med print ville være (selvom om bogstaverne ikke er snorelige, men man må jo gerne se at det ikke er frabrikslavet).
Teksten der står direkte på væggen er "eina løtu í senn" som betyder "et øjeblik ad gangen". Den sætning siger jeg rigtig meget til mig selv for øjeblikket, nu når det hele er en anelse for svært.
Så et øjeblik af gangen. Så er det hele lidt mere overskueligt. Et øjeblik ad gangen!
Noget andet der er blevet noget lettere er mit hår. Jeg har længe haft rigtig langt hår, og det har efterhånden været meget slidt i spidserne. Så nu er der blevet klippet cirka 40-50 cm af, og det er altså en del lettere at have med at gøre nu.