Viser opslag med etiketten navia. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten navia. Vis alle opslag

tirsdag den 6. januar 2015

Lidt forsinket viser jeg her det sidste der kom af mine strikkepinde i 2014 (der kommer dog også en julegave på bloggen en af de næste dage)
Det er en trøje til mig. En ret simpel trøje, men dog med røde stjerne foroven. Jeg havde planer om at få den færdig tidligt i julemåneden, men den blev først færdig den næstsidste dag af året.
 Trøjen er strikket i dobbelt navia uno fra spole (garnet fra spole er lidt tyndere end almindeligt navia dou), hvilket gør den dejlig varm her til vinter, men dog ikke for varm til at have på indenfor.
Jeg er rigtig glad for trøjen. Jeg har savnet at have en trøje (altså en lukket trøje og ikke en cardigan) som jeg kan bruge i dagligdagen, og til det er denne perfekt. Den har en passende længde og er dejlig at have på.
Jeg har strikket den nede fra og op, og da jeg havde samlet ærmerne med bolen, talte jeg maskerne og rettede således at maskeantallet var deleligt med 15. Så strikkede jeg stjernemønsteret og herefter fældede jeg således: Strik 1 omg ret. Strik 8 m ret, 2 m sammen omg ud. 1 omg ret. Strik 7 m ret, 2 m sammen omg ud. 1 omg ret. Strik 6 m ret, 2 m sammen omg ud. 1 omg ret.... Osv til jeg havde det antal jeg vurderede var passende til halsen.

En dejlig lun trøje som jeg er glad for, og som tilmed har været sjov og hurtig at strikke :)

Faktaboks:
Strik nummer i år 2014: 30
Lavet til: mig selv
Opskrift: Jeg har bare vurderet, så ingen opskrift
Størrelse: mig ;)
Pinde: 5 og 6
Garn: Dobbelt navia duo fra spole
Lager, rester eller nyindkøbt: Lager
Vægt / meter: 480 g / 1730 m
Strikket af garn købt før 2014: 2,470 kg
Strikket i alt i år 2014: 4,300 kg / 17,450 km

tirsdag den 25. november 2014

En kold og våd November morgen

...eksempelvis i går...
Så er det altså bare super lækkert med uld, specielt hjemmestrikket uld! 
Dette var hvad jeg havde på af hjemmestrik i går da jeg bevægede mig ud i regnen og kulden. 
For mig har det ikke så meget at sige at det skal være vinter farver, jeg elsker at mit farvestrålende tørklæde lyser lidt op i vinter mørket. 

Bruger du også uld og hjemmestrik her i kulden?

fredag den 14. november 2014

Herretrøje i perlestrik

Så er denne herretrøje færdig og afleveret.
Jeg blev færdig med den, men det var godt nok også pres på. Jeg har siddet så mange timer hver dag siden jeg fik garnet tilsendt 1. november, og den sidste uge har jeg ikke haft tid til at lave noget som helst her hjemme. Onsdag nat sad jeg oppe til kl 3 om natten, og trøjen blev færdig i går aftes kl 19.55 - og skulle afhentes kl 20!
Jeg er rigtig godt tilfreds med trøjen, og det er bare en dejlig følelse at kunne aflevere noget som jeg er stolt af, og kan stå ind for i forhold til kvalitet, udseende og udførelse.
Trøjen er strikket i grå navia uno, som er strikket dobbelt, og på ærmerne er der nogle striber i navia duo, som efter min mening fungerer rigtig godt til trøjen, og gør den lidt anderledes end andre trøjer man ser. Lynlåsen kan jeg også godt lide.
Trøjen er strikket i en slags perlestrik:
1. omg: *1 ret, 1 vrang*
2. omg: *1 ret, 1 vrang*
3. omg: *ret*
4. omg: *1 vrang, 1 ret*
5. omg: *1 vrang, 1 ret*
6. omg: *ret*
Dette giver en flot struktur i trøjen, og så sidder den også rigtig godt og tæt til kroppen, og den mister ikke pasformen.
Som det sidste finish har jeg sat et mærke i nakken så man kan se hvem der har strikket trøjen.

Jeg fik garnet tilsendt 1. november, så jeg har brugt 13 dage på at strikke trøjen, det er jeg faktist selv lidt imponeret over (det må jeg godt være, ik?). Trøjen tager lidt længere tid at strikke end andre trøjer, pga at der er så meget ret og vrang. Jeg har da også strikket denne trøje en del hurtigere en jeg strikke den samme slags trøje til min mand sidste år (der kan du også se billede af farverne i navia bladet, jeg kan bedre lide disse farver som min mand har valgt)

Faktaboks:
Strik nummer i år: 21
Lavet til: til salg
Opskrift: Navia nr 18 model 16
Ændringer: jeg har strikket med pind 4 istedet for 4,5 for at få strikkefastheden til at passe
Størrelse: M med ekstra længde
Pinde: 4 og 3,5 mm
Garn: Navia uno strikket dobbelt samt rester af navia duo til ærmerne
Lager, rester elle nyindkøbt: jet fik det tilsendt af køber
Vægt / meter: 400 g / 2.800 m
Strikket af garn købt før 2014: 1,425 kg
Strikket i alt i år: 2,755 kg / 11.125 km

onsdag den 5. november 2014

Projekter undervejs

Jeg har gang i lidt forskellige strikke projekter, og det er faktist meget hyggeligt.
Jeg er igang med en baby drakt til min niece der kommer til verden om en måneds tid. Den er strikket i kauni garn, og jeg synes at den er rigtig sød med det farveskifte den har. Jeg er glad for at jeg pillede op igen, da der pludselig var en knude på garnet og det skiftede farve.
Jeg glæder mig til at lave dragten færdig, men lige nu bliver der ikke strikket på den...
Jeg er nemlig blevet spurgt om jeg kan strikke en sweater som skal være færdig ret snart. Den er strikket i 1 ret 1 vrang hele vejen, så den tager en del tid, men nu er jeg kommet til at dele til ærmer og bol. Den skal nok blive fin, og jeg lægger selvfølgelig billede op her når den er færdig.

Nu vil jeg se Dicte på TV2 og strikke imens. 
Må I have en hyggelig (strikke)aften.

lørdag den 20. september 2014

Babystjernetrøje i navia uno

Jeg har strikket endnu en stjernetrøje. Jeg har ikke tal på hvor mange stjernetrøjer jeg har strikket efterhånden, men jeg synes simpelthen at de stadig er super søde og lækre. 
Og denne baby cardigan er absolut ikke en undtagelse. I navia uno garn er den super let, tynd og dejlig.
Opskriften er fra en færøsk facebook gruppe der hedder "facebook bindiklubbur" hvor en af medlemmerne har lavet denne opskrift. Den er rigtig god.
Jeg har strikket den frem og tilbage på rundpind, og jeg har strikket kanter og knaphuller undervejs, hvilket giver minimal montering, hvilket jo er til at foretrække.
Knapperne var nogle jeg havde på lager, og de passer super til trøjen. Da garnet er rester og knapperne var på lager, har trøjen på en måde været gratis. Det føles godt at strikke sådan en gave, og den bliver bestemt ikke værre af den grund.

Faktaboks:
Strik nummer i år: 16
Lavet til: venindes baby
Opskrift: far en facebook gruppe der hedder “facebook bindiklubbur”
Størrelse: 3-6 måneder
Pinde: 2,5 og 3 mm
Garn: Navia uno
Lager, rester eller nyindkøbt: Købt til denne cardigan til nevøen på Færøerne i april
Vægt / meter: 60 g / 420 m 
Strikket af garn købt før 2014: 1,390 kg
Strikket i alt i år: 2,185 kg / 7,585 km


Til den lille cardigan har jeg også strikket en hue. Huen er fra babystrik på pinde 3, og den er super dejlig, også i navia uno garn.
De små snoninger og hulmønster gør huen helt exeptionelt sød og kær, synes jeg.
Og så sidder den også super på et babyhoved.
Faktaboks:
Strik nummer i år: 17
Lavet til: venindes baby
Opskrift: babystrik på pinde 3
Størrelse: 3-6 måneder
Pinde: 2,5 mm
Garn: Navia uno
Lager, rester eller nyindkøbt: Købt til denne cardigan til nevøen på Færøerne i april
Vægt / meter: 20 g / 140 m 
Strikket af garn købt før 2014: 1,410 kg
Strikket i alt i år: 2,205 kg / 7,725 km

Min lillesøster har taget billederne, og hun er rigtig god med et camera, så I får lige en del billeder af cardiganen og huen.
God weekend.



torsdag den 28. august 2014

Fasters hjertebarn er blevet et år

Min dejlige lille nevø, Markus, er i dag blevet et år.
Han er blevet fejret med gaver, sang, flag, boller, kager, gæster og alt hvad der ellers hører til en fødselsdag.
Det er altid stort at fejre en fødselsdag, og at man er blevet et år rigere, men Markus' fødselsdag har for os været ekstra særlig. Markus blev født med en hjertefejl, og har boet over halvdelen af sit liv på hospitalet. Vi har flere gange frygtet at vi skulle miste ham, men vi har ham heldigvis i vores arme. Og han er hjemme, og han er uden slanger og tube i halsen. Det er rigtig stort :)
Markus har stadig nogle helbredsmæssige udfordringer, men han er en glad og kvik dreng, og han har næsten lært at gå selv.
Som den strikkende faster-gudmor jeg er, måtte jeg selvfølgelig også strikke en gave til Markus. 
Det blev til hele tre strikkede ting, og jeg viser jer de to af dem nu.
Det er en cardigan strikket af navia uno, og den matcher den cardigan som storesøsteren fik til sin første skoledag. Mit faster-hjerte smelter af at se de kære børn i mit strik - der er kærlighed i hver eneste maske.
Søde, seje fyr i cardigan og matchende hue. Cardiganen har jeg strikket rundt, og klippet op (hvilket heller ikke var nemt eller sjovt/rart denne gang). Opskriften er et fotokopi jeg har fået fra en eller anden, og jeg har kun brugt stjerneborten fra mønsteret. Huen er en babyhue fra babystrik på pind 3.
Her er trøjen. Jeg er rigtig godt tilfreds med den, den er lækker, blød og tynd. Og så vejer den kun 65gram! Jeg er ikke helt tilfreds med syningen af lynlåsen der hvor mønster borterne mødes. Der er det blevet lidt skævt, men jeg synes ikke at man ser det lige tydeligt i virkeligheden som på dette billede - og så synes jeg helt ærligt også at det er ret charmerende hvis hjemmestrik ikke ligner at det er fabriklavet.
Babyhuen. Den er en smule stor til Markus, men han kan sagtens bruge den. Jeg er vild med dette mønster, jeg synes at huen er SÅ sød :)

Faktaboks:
Strik nummer i år: 13
Lavet til: min nevø Markus
Opskrift: en gammel opskrift, jeg har kun brugt opskriften til bærestykket.
Størrelse: 1-1 1/2 år
Pinde: 2,5 og 3,5
Garn: Navia uno
Lager, rester eller nyindkøbt: Købt til denne cardigan
Vægt / meter: 65 g / 420 m 
Strikket af garn købt før 2014: 1,330 kg
Strikket i alt i år: 2,015 kg / 6,700 km

Faktaboks:
Strik nummer i år: 14
Lavet til: min nevø Markus
Opskrift: babyhue fra baystrik på pinde 3 af Lene Holme Samsøe
Størrelse: 1-1 1/2 år
Pinde: 2,5 og 3
Garn: Navia uno
Lager, rester eller nyindkøbt: Købt til Markus' cardigan
Vægt / meter: 20 g / 140 m (jeg har ikke vejet den endnu, så jeg vurderer)
Strikket af garn købt før 2014: 1,330 kg
Strikket i alt i år: 2,035 kg / 6,840 km

søndag den 17. august 2014

Skoletrøje

Min dejlige søde niece Miriam på 6 år startede i skole i onsdags.
(det er altså helt utroligt at hun allerede er så stor at hun er startet i skole!)
På Færøerne er der tardition for at børnene får en skoletrøje, altså en helt ny strikket trøje, når de starter i 1. klasse. På Færøerne er det ikke så normalt med 0. klasse, og man starter først sådan rigtigt i skole når man kommer i 1. klasse... Sådan har jeg ihvertfald tænkt.
Men i weekenden kom jeg i tanke om at det er jo NU at hun starter i skole. Om det hedder 0. eller 1. klasse, så er det nu at hun starter i skole, og så må hun da have en skoletrøje af mig!!
Krise... for jeg når jo ikke at strikke en trøje på to dage..
Men så kom jeg heldigvis i tanke om at denne trøje egentlig er færdig strikket og kun venter på en lynlås.
Så jeg fik syet lynlåsen i - og wupti fik niecen en skoletrøje til første skoledag :)
Lynlåsen sidder nok ikke helt perfekt, jeg har ikke så meget træning med at sy lynlås i strik
Men jeg synes at det går an, og jeg synes sagtens at jeg kan stå ind for at jeg har lavet cardigannen :)
Her er denne smukke dejlige pige på vej til første skoledag, starten på et spænende, og forhåbentlig godt nyt kapitel.
Smukke pige
En stolt skolepige i ny skoletrøje og ny skoletaske

Da jeg gav hende cardiganen blev hun rigtig glad. Hun har set mig strikke den, og hun synes at det er ret spænende at følge med i hvad jeg strikker og hvordan jeg strikker. Og da jeg fortalte, at dengang jeg startede i skole strikkede min farmor en trøje til mig, så synes hun bare at det var endnu mere spænende at få en skoletrøje :)
Faktaboks:
Strik nummer i år: 12
Lavet til: min niece Miriam
Opskrift: Jeg så en trøje på facebook, og spurgte om opskriften. Det er en gammel opskrift men jeg ved ikke hvor den er fra. Jeg har kun brugt opskriften til bærestykket, det andet har jeg vurderet.
Størrelse: ca 7 år
Pinde: 3 og 4
Garn: Navia uno 
Lager, rester elle nyindkøbt: jeg købt garnet på Færøerne i påsken 
Vægt / meter: 120 g / 840 m
Strikket af garn købt før 2014: 1,330 kg 
Strikket  i alt i år: 1,950 kg / 6,280 km
Sådan så jeg ud da jeg startede i 0.klasse i Jylland for 20 år siden :)
Skolerne på Færøerne er ikke startet endnu, men jeg glæder mig til børnene starter i 1. klasse, for der plejer at komme så mange billeder af smukke og inspirerende trøjer på facebook, blandt andet på "facebookbindiklubbur", en færøsk strikke side.

I 2012 strikkede jeg denne trøje til min kusine.
 Har du strikket nogen skoletrøje? Eller er det ikke en tradition du kender til? 

lørdag den 9. august 2014

Festival trøje

Ja festival trøje, det er der simpelthen noget der hedder på Færøerne, for der er sommeren langt fra så varm som her i Danmark.
Jeg har strikket denne festival trøje til min lillesøster til hendes 16 års fødselsdag. 
Opskriften er fra det færøske dameblad Kvinna, som altid har mindst en strikkeopskrift i hvert magasin. 
Jeg har brugt gråt og hvidt lett lopi fra lageret, og dobbelt navia duo også fra lageret. Det er nu ret tilfredsstillende at få en lækker, funktionel og smuk trøje af garn jeg har haft liggende derhjemme :)
Mønsteret er et gammelt skibstrøje mønster, her i ny facon, farve og på større pinde. 
Jeg synes at den er godt fundet på, og jeg elsker når det gamle og kendte får nyt liv. 
Desværre var opskriften i kvinna ikke godt skrevet, og trøjen var kun i en størrelse (xs!). Det synes jeg at Kvinna burde arbejde med, for det er ellers så hyggeligt med strikkeopskrifter i det eneste færøske dameblad, som
I øvrigt er et godt magasin med flot opsætning, smukke billeder osv. 
Faktaboks:
Strik nummer i år: 11
Lavet til: min dejlige lillesøster Silvia
Størrelse: opskriften er XS, men da jeg strikker løst er den nok S
Opskrift: fra det færøske dame magasin Kvinna
Pinde: 6
Garn: lett lopi og navia duo (fra spole) dobbelt
Lager, rester eller nyindkøbt: lager
Vægt / meter: 340g / 700m
Strikket af garn købt før 2014: 1,330 kg
Strikket i alt i år: 1,850 kg / 5,440 km

lørdag den 19. juli 2014

øv, jeg bliver nødt til at strikke den om...

Jeg er næsten færdig med denne lille stjernetrøje i navia uno.
.....eller det troede jeg ihvertfald!
Jeg så godt nok, da jeg delte for ærmegab, at ryggen så lidt smal ud i forhold til forstykkerne, men jeg strikkede jo efter en opskrift, så det måtte vel være sådan.
Men nej, sådan skulle det ikke være... Jeg har strikket trøjen med 7 stjerner i omkreds istedet for 8 stjerner. Så der mangler altså en stjerne på ryggen, og det kan mærkes. Så jeg tror ikke at jeg kan tillade mig at give denne, ellers så dejlige, cardigan til nogen.
Så jeg bliver nok nødt til at række hele ranglanen og kroppen op, øv! 
Men hvis jeg skal være tilfreds med baby cardiganen, så bliver jeg nødt til at strikke den om.
Så for nu kommer denne cardigan i "skammekrog" indil jeg gidder at række den op igen, og så starter jeg på en blå magen til, for en veninde skal føde meget snart, og jeg ved ikke om det bliver en pige eller en dreng.

Nu tager jeg på stranden med min niece, nevø, svigerinde - og mit strikketøj :)

Må I have en dejlig solrig lørdag.

onsdag den 9. juli 2014

En masse strik undervejs

Jeg får ikke afsluttet og monteret så mange strikkeprojekter for tiden, selvom jeg har mange liggende. Men jeg får dog strikket en del alligevel. Her er det ærmerne til en trøje i léttlopi garn.
Den skal være færdig om en lille uges tid, så den kommer (forhåbenlig) på bloggen ret snart :)

Nyd den dejlige dag og den dejlige sol, både til dem der læser med fra Danmark og dem der læser med fra Færøerne.

tirsdag den 17. juni 2014

Niecens trøje færdig strikket

I går blev niecens trøje færdigt strikket. 

Så nu mangler jeg at sy de løse ender fast, vaske den, sy kant og klippe op samt sætte lynlås i.

Det bliver spænende når de bliver færdige, for jeg synes at trøjerne er virkelig søde og lækre bløde.



mandag den 2. juni 2014

Rigtig godt

Så blev nevøens cardigan strikket færdig. Jeg valgte at pille det andet op og strikke med lysegrå istedet for blå inde i mønsteret. Jeg synes at det er blevet rigtig godt. Når niecens er strikket færdig, så skal jeg klippe dem op foran og indsætte et lynlås. Jeg tror de bliver rigtig kære i matchende trøjer :)
Noget andet der er rigtig godt, er vejret i disse dage. Hold da op hvor er det lækkert med sol, og på det punkt savner jeg absolut ikke Færøerne :)
Jeg bruger mine dage sammen med denne lille lækkerhed, han er altid så glad, og jeg bliver altid glad af at være sammen med ham.
Han er da ikke til at stå for, hva? ;)