A-vitamin

A-vitamin blev opdaget i 1913 af to uafhængige amerikanske forskergrupper Elmer McCollum og Marguerite Davis, samt Thomas Burr Osborne og Lafayette Benedict Mendel. De opdagede en fedtopløselig faktor i smør og æggeblomme som er nødvendig for vækst i forsøgsdyr. De kaldte stoffet faktor A. I 1918 fik stoffet navnet A-vitamin.

A-vitamin har en vigtig rolle i reguleringen af arveanlæggenes funktion i den enkelte celle, altså genekspression, og dermed i reguleringen af cellevækst. Vitaminet er nødvendigt for dannelsen af glykoproteiner, der er en vigtig del af det slim, der dækker slimhinderne. A-vitamin indgår desuden i øjets synspigmenter og er nødvendigt for, at lys kan omdannes til synsindtryk.

Mangel på A-vitamin kan give natteblindhed og tørre slimhinder, der medfører øget modtagelighed for infektioner. Ved udtalt A-vitaminmangel kan tilstanden føre til blindhed. Leveren kan oplagre store mængder A-vitamin, og mangelsymptomer optræder først, hvis kosten i mange måneder ikke har indeholdt A-vitamin. I industrialiserede lande optræder manglen kun ved kronisk leversygdom og andre sygdomme, der medfører nedsat fedtoptagelse fra tarmen.

Globalt set er A-vitaminmangel et af de helt store ernæringsproblemer. Millioner af mennesker rammes hvert år af øjensygdommen øjentørsot (xeroftalmi), der hos flere hundredtusinder medfører blindhed. Lettere mangel nedsætter hos anslået 250 millioner børn modstandskraften overfor infektioner. Det skønnes, at børnedødeligheden kan reduceres med 30 procent, hvis børnene får dækket A-vitaminbehovet.

For høj indtagelse af A-vitamin er skadeligt og kan bl.a. forårsage fostermisdannelser hos gravide samt formentlig knogleskørhed hos kvinder. Den anbefalede daglig dosis er 700-800 retinolækvivalenter (RE) for voksne.

Anbefalingerne for A-vitamin angives i retinolækvivalenter. 1 RE er lig med 1 mikrogram retinol, som er lig med 6 mikrogram betacaroten, der er lig med 12 mikrogram af andre carotener. Anbefalingerne for voksne er i de Nordiske Næringsstofanbefalinger fra 2023 sat til 700 RE for kvinder og 800 RE for mænd.

Stor indtagelse af grøntsager og frugt mindsker sygdomsrisikoen for flere kræftformer. En medvirkende årsag kan være disse fødevarernes indhold af carotener.

A-vitaminsyre, i form af retinsyre og tretinoin, anvendes i cremer til medicinsk behandling af bumser og akne. Der kræves en nøje instruktion i brug af cremerne, da der optræder bivirkninger som svien, rødme og eksem. I Danmark er A-vitaminsyre ikke tilladt i kosmetik på grund af risikoen for bivirkninger. Derivatet A-vitaminpalmitat anvendes i antirynkecreme.

• slimhinder
• knogleskørhed
• blindhed
• akne