Alfred Rust

Alfred Rust voksede op med sin bror og en enlig mor i Hamburg. Efter at have afsluttet folkeskolen uddannede Alfred Rust sig som elektriker med først sin svendeprøve i 1919, og sin mesterprøve i 1926. Fra 1923 til 1928 deltog han i kurser i kunsthistorie, biologi og forhistorie på Hamburgs folkeuniversitet, hvor Gustav Schwantes underviste. Det var igennem Schwantes undervisning, at Rust blev optaget af arkæologi. Han blev hurtigt en ihærdig amatørarkæolog, og begyndte derefter, på Schwantes’ opfordring, at rekognoscere på marker omkring Hamburg efter redskaber af flint.

Fra 1922 arbejdede Alfred Rust som elektriker hos et elektrikerfirma i Hamburg, men sagde i 1930 op for at forfølge sin interesse i arkæologi. Han levede derefter i en periode af arbejdsløshedsunderstøttelse og finansierede sine egne forskningsprojekter uden institutionel tilknytning.

Alfred Rust rejste ved fire forskellige anledninger til Mellemøsten for at deltage i arkæologiske udgravninger. Den første fandt sted i september 1930, hvor han og en ven valgte at cykle fra Hamburg til Syrien. Rejsen tog otte måneder, og Rust blev indlagt med dysenteri, da de to venner nåede Syrien. Under hans hospitalsophold gik han ture i det omkringliggende område og fandt mange stenredskaber dateret til mellempalæolitikum. Rust havde opdaget den arkæologiske lokalitet Yabrud. En stor del af de stenredskaber, han fandt, blev efter en eksporttilladelse solgt til museer og samlere, så han kunne finansiere sine efterfølgende rejser til Mellemøsten.

Da Rust var kommet sig, udgravede han, i samarbejde med lokale hjælpere, 45 arkæologiske lag, der spænder omkring 150.000 års besættelseshistorie, ved Yabrud. Da udgravningen var færdig, cyklede Rust med sin ven hjem til Tyskland. På vejen hjem besøgte de lokaliteter og museer i Egypten samt Italien og i Frankrig, hvor de besøgte Dordognedalen og så palæolitiske artefakter og kunst.

Rust tog på yderligere tre udgravningskampagner til Yabrud, dog ikke på cykel. Ind imellem hans ture til Mellemøsten fandt og udgravede Rust bopladserne Meiendorf og Stellmoor i Ahrensburg-tunneldalen i Nordtyskland.

På opfordring af hans læremester, Gustav Schwantes, som længe havde haft en formodning om, at der kunne være senpalæolitisk materiale i området omkring Ahrensburg-tunneldalen, var Rust begyndt at rekognoscere i området. I foråret 1932 fandt Rust redskaber af flint nær Meiendorf i Rahlstedt, der den dag i dag er del af Hamburg. Han foretog derefter en arkæologisk udgravning, hvor der blev afdækket flere koncentrationer af flintafslag og redskaber af flint, som typologisk set var sammenligneligt med dem, der allerede var kendt hos den senpalæolitiske Magdalénien kultur.

I efteråret 1933 påbegyndte Rust og hans folk en prøveudgravning af et nærtliggende dødishul, og i samarbejde med Kiel museum blev udgravningsarealet i foråret 1934 udvidet til et område, der dækkede omkring 800 m² . Under denne udgravning havde de store problemer med grundvandet, der konstant ville oversvømme udgravningsfladen Der blev dog udgravet redskaber af flint og talrige gevirer og knogler fra rensdyr, hvoraf nogle var tydeligt bearbejdede af mennesker. På baggrund af disse fund definerede Rust en ny arkæologisk kulturgruppe, Hamburg-kulturen.

Fra november 1934 og indtil 1936 udgravede Rust og hans hold også et dødishul ved Stellmoor. Her blev der fundet et lignende arkæologisk materiale i gytjen, men dog med to forskellige bosættelseshorisonter. Det nederste af disse kunne dateres til Hamburgkulturen og det øverste til Ahrensburgkulturen. En arkæologisk kulturgruppe, der ligeledes er defineret og opkaldt på baggrund af dette arbejde.

Fundlaget tilhørende Ahrensburgkulturen indeholdt, ud over hundredvis af rensdyrknogler, pileskafter. Disse blev dog ødelagt under en brand i Kiel som resultat af de allieredes bombardementer under 2. Verdenskrig. Heldigvis blev et fragment af et sådan pileskaft fundet blandt Rusts efterladenskaber i 2013. Det er dermed det ældste bevarede pileskaft af træ i verden.

I 1940 blev Alfred Rust tildelt en æresdoktorgrad fra universitetet i Kiel. I 1942 habiliterede han sig samme sted. Fra 1946 til 1948 ledede han udgravninger ved Borneck og fra 1951 ved Poggenwisch, hvor han fandt en af de ældste kunstgenstande i Nordeuropa fra den sene istid. Fra 1957 til 1959 underviste Rust i forhistorie ved universitetet i Hamburg. Indtil sin pensionering i 1965 fortsatte han sine udgravninger og bidrog blandt andet til arbejdet i Ahrensburg-tunneldalen.

Rust blev oprindeligt økonomisk støttet af forskningsorganisationen Ahnenerbe og blev i 1939 ansat som videnskabelig medarbejder på det forhistoriske kulturinstitut. Under 2. Verdenskrig foretog han udgravninger i flere europæiske lande, herunder Italien, Serbien, Rumænien og Frankrig. I 1943/1944 meldte Rust sig frivilligt til Waffen-SS og blev tilknyttet den personlige stab for Heinrich Himmler. Han blev fritaget fra militærtjeneste og fortsatte sit forskningsarbejde under krigen.

Efter krigen blev Rust klassificeret som "ubetydeligt belastet" i de allieredes afnazificeringsproces.

På trods af sin manglende akademiske baggrund blev Rust anerkendt i internationale kredse for sine opdagelser i tunneldalen, og hans arbejde har spillet en betydelig rolle i udforskningen af senpalæolitikum i Sydskandinavien. Han er også hyldet på lokalt plan, og i Ahrensburgs rådhus er der opstillet en bronzebuste af Rust, skabt af billedhuggeren Jürgen Block (1904-2002).

Rust havde dog tolkninger af offersteder og religiøse genstande, som forblev kontroversielle. På nogle af udgravningerne i Ahrensburg-tunneldalen var der fundet hele rensdyrskeletter med store kampesten lagt ind i bugen. De blev af Rust tolket som værende “offerdyr”. Dette er der dog ikke bred enighed om, da der lige så godt kan være tale om et forråd, hvor man har nedlagt hele dyr til eventuel senere brug.

Ligeledes blev der fundet flere knogler med snitspor, der af Rust blev tolket som værende dekorative og af symbolsk betydning. Der blev også fundet et rensdyrkranie påsat en pind, som af Rust blev tolket som en form for totempæl. Ingen af disse tolkninger er der bred enighed om.

Sidstnævnte tolkning lever dog videre i den forstand, at byen Ahrensburg i Nordtyskland den dag i dag har indlemmet et stiliseret rensdyrkranie opsat på en pind som del af sit brystværn.

Rusts forbindelser til nazismen blev diskuteret i løbet af hans levetid og er også blevet det senere. Planer om at hædre ham på hans 100-års fødselsdag i 2000 udløste således en kontrovers i Ahrensburg. Hans medlemskab i Waffen-SS menes desuden at have forhindret ham tildelingen af det tyske fortjenstkors i 1970’erne. Hans rolle under nazitiden og hans udgravningsarbejde i udlandet under 2. Verdenskrig er stadig genstand for videnskabelig undersøgelse.

• palæolitikum
• Tysklands forhistorie