Faktaboks

Babur

Baber Zahir al-Din Muhammad

Født
15. februar 1483
Død
26. december 1530
Miniature fra Baburs selvbiografi, Baburnama, med titlen "Babur rammes i hovedet af sin fætter sultan Ahmad Tambal".

Babur var en centralasiatisk krigsherre af timurideslægten, der i 1526 grundlagde Mogulriget. Som efterkommer af både Djengis Khan og Timur Lenk arvede Babur i 1494 et lille fyrstendømme i Turkestan. I 1504 erobrede han Kabul i Afghanistan, og derpå skabte han gennem flere krigstogter et nordindisk storrige, bl.a. gennem Slaget ved Panipat i 1526, hvor hans hær besejrede Delhisultanatet.

Ud over at have enestående feltherreevner var Babur en højt dannet person. Hans memoireværk Tuzuk-i-Baburi (Baburnama, Baburs memoirer) indtager en fremskudt plads i verdenslitteraturen. Babur var far til Humayun, der efterfulgte ham som mogulkejser.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig