Gandhara

Gandhara-kunsten, der havde sin blomstringstid i 100-400-t., har spillet en betydelig rolle i den buddhistiske kunsts udviklingshistorie. Med buddhismens udbredelse fra det nordvestlige Indien til Central- og Østasien, med Bamiyan i Afghanistan som en vigtig mellemstation, fulgte Gandhara-kunstens formsprog. Af særlig betydning for udviklingen af den buddhistiske ikonografi er gengivelsen af Buddha i menneskeskikkelse. De ældste kendte statuer og relieffer af Buddha selv stammer fra Gandhara og den samtidige Mathura-skole. I den tidlige buddhistiske kunst fremstillede man Buddha i symbolsk form, fx betegner hjulet igangsættelsen af læren. I Gandhara-kunstens stående Buddhafigurer er en hellenistisk indflydelse åbenbar, mens komposition og ikonografiske detaljer i den siddende, mediterende Buddha er klart indiske.