Faktaboks

Erland Josephson
Født
15. juni 1923, Stockholm, Sverige
Død
26. februar 2012, Stockholm, Sverige

Erland Josephson var en svensk skuespiller og forfatter.

Erland Josephson var siden 1956 ansat ved Dramaten i Stockholm, som teaterchef i 1966-75. Hans spillestil var præget af ironisk intelligens og en mild replikføring med pludselige udbrud af farlig vrede.

Han arbejdede sammen med Ingmar Bergman på teater, tv og film, fx Yvonne, prinsessen af Burgund (Dramaten, 1996), tv-serierne Scener ur ett äktenskap (1973, Scener fra et ægteskab) og Fanny og Alexander (1982).

Fra 1970'erne havde Erland Josephson en international filmkarriere, bl.a. i samarbejde med den russiske instruktør Andrej Tarkovskij, fx i Offret/Sacrificato (1986, Ofret). Josephson havde desuden en omfattende litterær produktion bag sig.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig