Faktaboks

Etymologi: Fijianerne kaldte deres hjemegn Viti, men nabofolket tonganerne kaldte det Fisi. Den angliserede stavemåde tog udgangspunkt i den tonganske udtale, og betegnelsen endte altså med at være Fiji.
Officielt navn: Fiji (engelsk)/Viti (fiji), Republic of Fiji/Matanitu ko Viti
Dansk navn: Fiji
Styreform: parlamentarisk republik
Hovedstad: Suva
Indbyggertal: 895.400 (nationalt estimat, 2022)
Areal: 18.270 km²
Indbyggere pr. km²: 49 (2019)
Officielt/officielle sprog: engelsk (officielt), fiji (officielt), hindustani
Religion: protestanter 45 % (metodister 34,6 %, Assembly of God 5,7 %, syvendedagsadventister 3,9 %, anglikanere 0,8 %), hinduister 27,9 %, katolikker 9,1 %, andre kristne 10,4 %, muslimer 6,3 %, ingen religion 0,8 %, sikher 0,3 %, andre 0,3 % (2007)
Nationaldag: uafhængighedsdagen den 10. oktober (1970)
Statsoverhoved: præsident Williame Katonivere (siden den 12. november 2021)
Statsminister: premierminister Sitiveni Rabuka (siden den 24. december 2022)
Møntfod: dollar
Symbol: den fijianske kano
Valutakode: FJD
Nationalsang: God Bless Fiji ('Gud velsigne Fiji')
Engelsk navn: Fiji, Republic of Fiji
Uafhængighed: den 10. oktober 1970 (fra Storbritannien)
Befolkningssammensætning: oprindelige fijianere 56,8 %, indere 37,5 %, folk fra øen Rotuma 1,2 %, andre 4,5 % (2007)
BNP pr. indb.: 35.496 kr. (2017)
Middellevetid: mænd 65,4, kvinder 68,6 år (2015)
Indeks for levevilkår, HDI: 0,724 (2018)
Indeks for levevilkår, position: 98 (2018)
Gini-koefficient: 36,7 (2013)
CO₂-udledning pr. indb.: 1,3 ton (2014)
Internetdomænenavn: .fj

Fiji (mørkegrønt) ligger i Oceanien (lysegrønt).

Fiji

Af Store norske leksikon og Lex.

Licens: CC BY NC ND 4.0

Zoom ind — Fiji og de omkringliggende lande.

Fiji

Af Store norske leksikon og Lex.

Licens: CC BY NC ND 4.0

Fiji og de omkringliggende lande.

Fiji

Af Store norske leksikon og Lex.

Licens: CC BY NC ND 4.0

Fiji er et ørige og republik i Stillehavet, som indtil 1970 var en britisk koloni. Blandt de spredte og meget små nationer i regionen indtager Fiji en central rolle; hovedstaden Suva rummer flere regionale organisationer, og lufthavnen i Nadi er centrum for flyvningen i den vestlige del af Stillehavet. Fijis traditionelle ensidige økonomi baseret på sukkereksport suppleres i stigende grad af letindustri og turistindtægter.

Nationalflag

Flaget blev antaget ved uafhængigheden i 1970 og forblev uændret efter militærkuppet i 1987. Læs mere om Fijis nationalflag.

Geografi

Fijiøerne består af to store og mere end 300 mindre øer med et 1,3 mio. km² stort havterritorium. Hovedøen Viti Levu udgør sammen med den nordlige naboø Vanua Levu 87 procent af arealet og rummer næsten hele befolkningen. Læs mere om Fijis geografi.

Sprog

De officielle sprog på Fijiøerne er standardfiji og engelsk. Fijisproget, som omfatter to ret forskellige dialektgrupper, tilhører den austronesiske sprogfamilie. Læs mere om Fijis sprog.

Forfatning

Republikkens forfatning fra 1990 indførte et tokammersystem og giver melanesierne ret til statsministerposten samt til 37 af de i alt 70 pladser i Repræsentanternes Hus. Læs mere om Fijis forfatning.

Historie

Øgruppen blev opdaget og koloniseret i det andet årtusinde f.v.t. af austronesisk-talende folk fra det vestlige Stillehav. Senere indvandringer fra andre øer gjorde Fiji til et mødested for melanesiske og polynesiske kulturpåvirkninger. Læs mere om Fijis historie.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Stillehavsøerne

Lars Jensen

Lektor, ph.d., Roskilde Universitet

Fiji

Faktaboks

Nationalflag

Geografi

Sprog

Forfatning

Historie

Kommentarer

Fagansvarlig for Stillehavsøerne

Det sker

A.P. Møller

Den store nytårsquiz

Dark Sky

Seneste ændringer på Lex