Kasakhstans geografi

Kasakhstan har store reserver af en lang række råstoffer, kul, olie, naturgas, jern, mangan, nikkel, kobber, guld m.m. Mange byer er skudt op omkring miner. Et kendt eksempel er Karaganda, der blev anlagt under Sovjetunionens 1. femårsplan midt i landets store centrale kulfelt og nu er en stor industriby og Kasakhstans næststørste by. Byens vandforsyning sikres af en 500 kilometer lang vandledning fra Pavlodar ved floden Irtysj.

De vigtigste olie- og gasfelter ligger ved og i Det Kaspiske Hav. Produktionen af olie nåede i 2003 og 2004 op på 1 millioner tønder per dag, hvilket først og fremmest skyldes udenlandske investorer, der står for 85 % af produktionen. Siden 1991 har flere udenlandske selskaber investeret her, bl.a. er ChevronTexaco aktiv i joint venture-selskabet Tengizchevroil. Størstedelen af eksporten sker gennem russiske pipelines, men i december 2005 åbnedes en oliepipeline til Kina.

Elproduktionen er især baseret på de rige kulforekomster. Enkelte, men meget store vandkraftværker findes ved floderne Syr Darja, Ili og Irtysj (med et af verdens største reservoirer, Bukhtarma). Ved Det Kaspiske Hav findes et mindre kernekraftværk.

Store dele af landets råstoffer eksporteres, men de danner også grundlag for en varieret indenlandsk industri, bl.a. sværindustri. En del af virksomhederne er videreudviklet fra de fabrikker, som under 2. Verdenskrig af militære grunde blev evakueret hertil. En del af letindustrien forarbejder lokale landbrugsprodukter, uld, bomuld, tobak, læder og fødevarer.

Med de store nyopdyrkninger har landet siden 1950'erne været eksportør af korn. 30 millioner hektar er opdyrket, hvoraf det kun er 9 % af det samlede areal, men alligevel er det et meget stort område i forhold til befolkningstallet. Store arealer dyrkes ekstensivt i enorme bedrifter fx de tidligere sovkhoser. Langt større områder ligger som græsgange til det store husdyrhold med både malke- og slagtekvæg og får. I det kunstvandede landbrug mod syd dyrkes bl.a. bomuld, ris og tobak. Uanset vedtagelsen af en jordlov i 2003 er der ikke kommet rigtig gang i privatiseringen.